Der sælges lidt mere øl, vin og spiritus
Salg af alkohol og tobak 2014
I danske forretninger blev der solgt 45 mio. liter ren alkohol i 2014. Det er 5 pct. mere end i 2012. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit i 2014 købte 8,0 liter ren alkohol. Øl og vin er de mest almindelige typer alkohol, der købes, idet de udgør 83 pct. af det samlede salg af alkohol i Danmark. Spiritussalget står, med 1,3 liter rent alkohol pr. indbygger, for 17 pct. af det samlede salg, mens alkoholsodavand udgør 1 pct.
En gennemsnitlig dansker køber ti genstande om ugen
De 8,0 liter ren alkohol, som hver dansker i gennemsnit køber, svarer til 10,3 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Dette er et lille fald i forhold til for fem år siden, hvor hver indbygger i gennemsnit købte 10,6 genstande om ugen.
Af de 10,3 ugentlige genstande var godt fire genstande øl, mens vinen udgjorde lidt under fem genstande. Der blev ugentligt solgt 1,7 spiritusgenstande pr. indbygger, mens alkoholsodavandene kun udgjorde 0,1 genstand om ugen. Det svarer til, at hver dansker købte fem genstande alkoholsodavand i hele 2014.
Salg af cigaretter, cigarer, cigarillos og røgtobak
I 2014 faldt salget af cigaretter med 18 pct. i forhold til året før. Faldet skal ses i lyset af, at der gældende fra 1. januar 2014 blev gennemført forhøjelser af punktafgifterne for cigaretter. Tallene kan dermed være påvirket af, at forretningerne i 2013 købte til lager med henblik på salg året efter. Udviklingen i tallene afspejler derfor ikke nødvendigvis en adfærd i forbrugernes køb af cigaretter fra 2013 til 2014.
Salget af cigarer og cigarillos var i 2014 på 126 mio. styk mod 121 mio. styk i 2013, mens salget af røgtobak fortsat falder. I 2014 blev der solgt 595 tons. I forhold til for fem år siden er det et fald på knapt 24 pct. Der blev ligeledes gennemført forhøjelser af punktafgiften på røgtobak fra 1. januar 2014, tallene kan dermed være påvirket af, at forretningerne i 2013 købte til lager med henblik på salg året efter.
Salg af alkohol og tobaksvarer
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
mio. liter |
|||||
Salg af pilsnerækvivalenter, i alt |
406 |
383 |
380 |
357 |
353 |
365 |
Salg af vin, i alt |
175 |
175 |
173 |
143 |
151 |
153 |
Salg af spiritus, i alt |
18 |
17 |
18 |
18 |
19 |
20 |
Salg af alkoholsodavand |
4 |
4 |
8 |
6 |
6 |
7 |
|
tusind liter |
|||||
Salg af alkohol i alt, ren alkohol |
45592 |
46797 |
47963 |
42694 |
44010 |
44902 |
Salg af øl, ren alkohol |
18672 |
17598 |
17465 |
16411 |
16245 |
16794 |
Salg af vin, ren alkohol |
19818 |
22416 |
23123 |
18937 |
20086 |
20269 |
Salg af spiritus, ren alkohol |
6861 |
6576 |
6917 |
6990 |
7337 |
7457 |
Salg af alkoholsodavand, ren alkohol |
241 |
207 |
458 |
357 |
342 |
383 |
|
mio. stk. |
|||||
Salg af cigaretter |
7868 |
7702 |
6904 |
6756 |
6852 |
5605 |
Salg af cigarer og cigarillos |
71 |
67 |
68 |
84 |
121 |
126 |
|
ton |
|||||
Salg af røgtobak |
779 |
715 |
677 |
669 |
618 |
595 |
Anm.: Opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af vin indeholder til og med 2010 også cider. Fra og med 2011 er cider flyttet til alkoholsodavand. Tallene for salget af alkoholsodavand og i mindre grad vin er således ikke direkte sammenlignelige mellem 2010 og 2011. |
Salg af alkohol og tobak pr. person
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
liter |
|||||
Gnsn. salg af ren alkohol |
|
|
|
|
|
|
Pr. indbygger |
8,3 |
8,4 |
8,6 |
7,6 |
7,8 |
8,0 |
Pr. indbygger over 14 år |
9,9 |
10,1 |
10,3 |
9,1 |
9,4 |
9,5 |
Fordelt på typer: |
|
|
|
|
|
|
Øl |
3,4 |
3,2 |
3,1 |
2,9 |
2,9 |
3,0 |
Vin |
3,6 |
4,0 |
4,1 |
3,4 |
3,6 |
3,6 |
Spiritus |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,3 |
1,3 |
Alkoholsodavand |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
Gnsn. salg af cigaretter |
|
|
|
|
|
|
Pr. indbygger |
1425 |
1389 |
1240 |
1209 |
1222 |
994 |
Pr. indbygger over 14 år |
1715 |
1662 |
1486 |
1438 |
1457 |
1182 |
Nyt fra Danmarks Statistik
3. juli 2015 - Nr. 344
Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. juli 2016
Kontakt
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet.
Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke.