Højere lønstigninger i regioner og kommuner
Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014
Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time.
Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne
Med undtagelse af en enkelt branche, kommunal og regional administration, lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for kultur og fritid, som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for sundhedsvæsen, hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for sundhedsvæsen, hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden.
I staten var det de ansatte inden for både forskning og udvikling og statslig administration, forsvar og politi, som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for kultur og fritid havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013.
Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche
|
2014 |
|
3. kvt. 2013 |
4. kvt. 2013 |
|
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
|
|
1. kvt. 2005 = 100 |
|
pct. |
||
I alt |
128,6 |
128,9 |
|
0,8 |
0,9 |
Forskning og udvikling |
131,2 |
131,4 |
|
0,3 |
1,3 |
Statslig administration, forsvar og politi |
126,8 |
127,5 |
|
1,6 |
1,3 |
Undervisning |
127,9 |
127,2 |
|
0,2 |
0,6 |
Kultur og fritid |
128,5 |
128,0 |
|
0,3 |
0,2 |
Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche
|
2014 |
|
3. kvt. 2013 |
4. kvt. 2013 |
|
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
|
|
1. kvt. 2005 = 100 |
|
pct. |
||
I alt |
128,4 |
129,3 |
|
1,1 |
2,0 |
Rengøring og anden operationel service |
132,4 |
135,2 |
|
1,4 |
1,9 |
Kommunal og regional administration |
126,0 |
126,5 |
|
1,2 |
1,3 |
Undervisning |
129,7 |
130,1 |
|
1,5 |
1,9 |
Sundhedsvæsen |
126,6 |
127,2 |
|
0,6 |
2,0 |
Sociale institutioner |
128,0 |
128,6 |
|
0,9 |
1,9 |
Kultur og fritid |
130,6 |
132,1 |
|
1,2 |
2,2 |
Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer
|
2014 |
|
3. kvt. 2013 |
4. kvt. 2013 |
|
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
|
|
1. kvt. 2005 = 100 |
|
pct. |
||
Regioner |
128,8 |
129,4 |
|
0,8 |
2,2 |
Kommuner |
127,7 |
128,7 |
|
1,1 |
1,9 |
Samlet offentliggørelse
Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme Nyt fra Danmarks Statistik rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer.
Nyt fra Danmarks Statistik
18. februar 2015 - Nr. 79
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 24 81 16 97
Kilder og metode
Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet.