Højere lønstigninger
Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014
I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for erhvervsservice havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct.
Øget lønstigning især inden for kultur og fritid
Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for kultur, fritid og anden service, hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for undervisning og sundhed mv. var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal.
Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i bygge og anlæg fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal.
Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:79).
Lavere stigning i forbrugerpriser
Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2014:627). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100)
|
2014 |
Årlig ændring |
||
|
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2013 |
4. kvt. 2013 |
|
|
|
- 3. kvt. 2014 |
- 4. kvt. 2014 |
|
indeks, sæsonkorrigeret |
pct., faktisk |
||
I alt |
126,4 |
126,9 |
1,4 |
1,5 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk. |
128,1 |
128,4 |
1,2 |
1,1 |
Bygge og anlæg |
124,2 |
124,3 |
1,9 |
1,5 |
Handel og transport mv. |
124,7 |
125,1 |
1,3 |
1,3 |
Information og kommunikation |
128,1 |
128,5 |
0,9 |
1,0 |
Finansiering og forsikring |
135,0 |
135,5 |
1,6 |
1,8 |
Ejendomshandel og udlejning |
124,0 |
124,5 |
2,3 |
2,3 |
Erhvervsservice |
127,2 |
127,9 |
2,7 |
2,5 |
Undervisning og sundhed mv. |
122,7 |
123,3 |
0,4 |
0,8 |
Kultur, fritid og anden service |
121,5 |
122,5 |
0,7 |
1,3 |
Samlet offentliggørelse
Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme Nyt fra Danmarks Statistik rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. februar 2015 - Nr. 100
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 24 81 16 97