Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark

27. februar 2019 kl. 8:00

Af Theis Stenholt Engmann

Rettelse: Der er efter offentliggørelsen af denne artikel foretaget enkelte rettelser i teksten (markeret med rødt).

Stigningen i andele af lavindkomstfamilier var sat for lavt. Desuden er der foretaget to tekstrettelser.

Siden 2001 er indkomsten steget med 25 pct.

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er der sket en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016. Dette betyder, at personer i Danmark gennemsnitligt har fået flere penge til forbrug eller opsparing.

Sammenligner man den gennemsnitlige disponible indkomst i kommunerne, så ligger Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Allerød kommuner i top med hhv. 420.000, 408.000, 380.000 og 314.000 kr. pr. person over 14 år. I bunden finder vi Langeland, Lolland og Ærø med disponible indkomster på hhv. 188.000, 190.000 og 198.000.

Find tal for din kommune her

Gennemsnitlig disponibel indkomst fordelt på kommuner. 2017

Med undtagelse af to år er den disponible indkomst vokset alle år siden 2001. Samlet er den  disponible indkomst siden 2001 steget med 24,7 pct. i faste priser. Der er dog stor forskel på ændringen i de forskellige indkomstkomponenter. Erhvervsindkomsten, dvs., løn og virksomhedsoverskud, der udgør langt den største del af den samlede indkomst før skat - 72 pct. – er således kun steget med 7,3 pct. siden 2001.

De offentlige overførsler er steget med 13,5 pct., men dette tal dækker over en meget forskellig udvikling: Arbejdsløshedsdagpengene er fx faldet med hele 42,6 pct., efterlønnen er faldet med 60,3 pct. mens folke- og førtidspension er steget med 38,0 pct. Ændringer i de enkelte typer af gennemsnitsindkomst kan både skyldes antallet, der modtager de enkelte indkomsttyper samt ændringer i satser eller lønniveauer.

Udbetalinger fra private pensionsordninger er steget kraftigt med hele 75,9 pct., hvilket hænger sammen med, at langt flere tidligere lønmodtagere nu modtager en arbejdsmarkedspension i kraft af deres tidligere lønmodtagerjob. Formueindkomsterne er steget med 24,2 pct., men dette tal dækker over et stort fald i renteindtægter på 24,2 pct., hvilket hænger sammen med den meget lave indlåns- og obligationsrente, og en meget stor stigning i øvrig formueindkomst, herunder især aktieindkomst, på 108,1 pct. At aktieindkomsten er steget så meget hænger sammen med, at aktiekurserne er steget med hele 394 pct. i perioden. Udover udbetaling af udbytter indgår også Gevinster og tab i indkomsten, når de realiseres. Samtidig med de stigende indkomster er renteudgifterne faldet kraftigt med 46,5 pct., og indkomstskatterne er kun steget med 4,4 pct.

Ændring i gennemsnitlig disponibel indkomst for personer over 14 år (2017-priser)

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/INDKP101  & www.statistikbanken.dk/PRIS8

Anm: Den store stigning i 2010 skal ses i lyset af skattereformen, som blandt andet inkluderede afskaffelsen af mellemskatten, som både gav lavere skatter og dermed højere disponibel indkomst. Samtidig har skattetænkning bidraget til, at en del lønudbetalinger blev flyttet fra 2009 til 2010, hvor skatten var lavere.

Indvandrere med arbejde som opholds­grundlag har høj indkomst

I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012. Opholdsgrundlag og aldersfordelingen har stor betydning for en gruppes indkomstniveau, og da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragter vi i dette afsnit kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit.

Befolkningen mellem 20 og 59 år havde i alt en samlet indkomst på 384.400 kr. før skat, mens indkomsten for udenlandske arbejdstagere fra henholdsvis EU/EØS-lande eller andre lande lå på hhv. 308.100 kr. og 324.300 kr.

Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2017 udgjorde erhvervs-indkomsten minimum 93 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde.

Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. De havde en gennemsnitlig indkomst før skat på 152.800 kr. i 2017. Heraf kom 68.700 kr. fra erhvervsindkomst, mens 83.600 kr. kom fra offentlige overførsler. Det svarer til, at 55 pct. af den samlede indkomst før skat stammede fra offentlige overførsler.

Opholdstiden i Danmark har dog stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Des længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten, som følge af, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommer i publikationen Indvandrere i Danmark 2018.

20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2017

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018.

Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret siden 2012

Indkomst­skatterne er blevet lavere det seneste årti

De seneste elleve år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet for de fleste indkomstgrupper i Danmark, dog ikke lige meget for alle grupper. Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten størrelse, får man 10 såkaldte deciler, hvor 10. decil er de danskere med højest indkomst, og 1 decil er de danskere med lavest indkomst.  Faldet i andelen af indkomsten som betales i skat er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2017 sammenlignet med 2006.

I første decil faldt skattens andel af indkomsten med 5,5 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen ud over studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst, dvs. personer, der forsørges af forældre eller af en samlever.

Skattens andel af indkomsten er ikke blevet nævneværdigt mindre for personer i 2. til 4. decil, her er skatteprocenten forblevet nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, og dermed kun gavner personer i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget.

Udvikling i skattens andel af indkomsten

Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikken.

Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover.

Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2017 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,6 pct. i indkomstskatter.

Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,3 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. deciler betalte henholdsvis 26,9 og 29,1 pct. af deres indkomst i skat. Læs mere om skatter her.

Indkomstskatternes andel af indkomsten fordelt på deciler. 2017

Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikken.

Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboks sidst i denne artikel for mere information om beregningerne.

Indkomst­forskellene i Danmark vokser fortsat

I blandt de 10 til 30 procent med lavest indkomst er indkomsten efter skat vokset med lidt over 6 pct. fra 2007 til 2017 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. Disse grupper består i 2017 primært af modtagere af offentlige overførsler. Det kunne være kontanthjælpsmodtagere, hvor nogen måske har haft lidt arbejdsindkomst i løbet af året, dagpengemodtagere samt pensionister uden væsentlige indtægtskilder udover folke- og førtidspension og boligstøtte. For de 10 pct. med lavest indkomst i henholdsvis 2007 og 2017 er indkomstniveauet næsten uforandret.

Derimod har der været vækst i toppen af indkomstfordelingen. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct.

Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2017-priser

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/IFOR21

Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst og opgørelsen dække alle personer i familier med mindst en person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året.

De ti procent af befolkningen med lavest indkomst i 2017 har alle under 10.600 kr. om måneden i ækvivaleret disponibel indkomst og udgøres primært af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere udenfor arbejdsmarkedet.

Den negative indkomstudvikling i den nederste del af indkomstfordelingen de seneste ti år er blandt andet et resultat af, at der er flere studerende, større ungdomsårgange og flere asylmodtagere, kombineret med lavere offentlige overførsler til indvandrere og unge kontanthjælpsmodtagere. Personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år-til-år. For blandt andet de studerende er perioden med relativt lave indkomst ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis sociale forskelle.

Flere lever i lavindkomst

Andelen af lavindkomstfamilier har været stigende siden midten af 1990’erne. De seneste 10 år er andelene af lavindkomstfamilier steget fra 6,0 pct. til 8,8 pct. Altså en stigning på 2,8 procentpoint.

 

Lavindkomstfamilier i pct. af befolkningen

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/IFOR12P

De største lavindkomstgrupper er studerende og kontanthjælpsmodtagere. 156.000 studerende og 104.000 kontanthjælpsmodtagere faldt således ind under definitionen af lavindkomst i 2017. Disse grupper er vokset med hhv. 62.700 personer (svarende til 67 pct.) og 51.400 personer (svarende til 97 pct.) fra 2001 til 2017.

Specielt for de studerende gælder, at de nok har en lav indkomst i studietiden, men at de kan forvente en relativt høj indkomst efter studentertiden, hvis de finder beskæftigelse, som afspejler uddannelsesniveauet efter veloverståede studier.

Personer i lavindkomst efter familiens socioøkonomiske status i 2001 og 2017

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/IFOR11A & www.statistikbanken.dk/IFOR11P

Anm: Den socioøkonomiske status beskriver den primære status i året for personen med højest indkomst i familien. ”Øvrige ude af erhverv” dækker over personer med indkomst under ca. 60.000 kr. før skat, som ikke falder ind under de øvrige grupper. Det kan fx være unge, der holder sabbatår og andre personer, som af forskellige årsager ikke har arbejdsindkomst og ikke har modtaget offentlige ydelser hele året mv.

Antallet af førtidspensionister, som lever i lavindkomst, er steget fra 6.500 til 9.800 fra 2001 til 2017, hvilket svarer til en stigning på 51 pct. Der var 17.000 folkepensionister i lavindkomstgruppen, hvilket er en beskeden stigning på 1.315 personer fra 2001 til 2017.

I betragtning af, at der er omkring 1 mio. folkepensionister, er det en relativ lav andel, som tilhører lavindkomstgruppen, hvilket skyldes, at satserne for folke- og førtidspensioner ligger et stykke over lavindkomstgrænsen. Nogle af de pensionister, som befinder sig under grænsen, har realiseret tab på værdipapirer eller har store renteudgifter, men en stor del er såkaldte brøkpensionister, som ikke har opholdt sig længe nok i Danmark til at opnå fuld pension.

Hvad er formue?

Danmarks Statistik har siden 2014 opgjort familiernes nettoformue. Nettoformuen er de positive formuekomponenter fratrukket familiens gældsposter. Under de positive formuekomponenter indgår bl.a. værdien af fast ejendom og biler, indestående på konto i pengeinstitutter, værdipapirer samt pensionsopsparing i arbejdsmarkedspensioner eller helt privattegnede pensionsordninger. Værdien af fremtidige rettigheder til folkepension og efterløn indgår derimod ikke. Desuden er der væsentlige formueposter, som ikke indgår, fordi der ikke findes de fornødne data. Det gælder bl.a. ikke-noterede aktier, der ikke ligger i depot, værdien af indbo og kontanter mv.

Formuestatistikken kan ses som et vigtigt supplement til indkomststatistikken. Ofte er der en sammenhæng mellem indkomst og formue, således at familier med en høj indkomst også har en stor formue. Men det gælder ikke altid. I en velfærdsorienteret analyse bør der tages højde herfor. For det er jo ikke nogen ulykke, hvis man har en lav indkomst, hvis man samtidig har en stor formue. Omvendt er en relativt høj indkomst måske ikke så interessant, hvis familien i øvrigt er stærkt forgældet.

Familier kort før pensionsalderen har størst formue

De familietyper, som har de gennemsnitligt største nettoformuer, er par, hvor personen med den højeste indkomst er over 59 år. Også blandt enlige har denne aldersgruppe den største formue. Næststørst formue har 2 voksne med hjemmeboende børn i alderen 18-24 år. For disse familier gælder, at forældrene også er noget oppe i årene, og at det hjemmeboende voksne barn også indgår med en vis formue i den samlede familieformue. Disse familietyper ejer ofte deres egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav.

Samtidig har disse familietyper haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. Efter pensioneringen falder formuen bl.a. som følge af, at der bliver ’spist’ af pensionsformuerne og andre formueposter.

Se kommunerne med størst familiefordelt nettoformue her.

Familiefordelt nettoformue gennemsnit pr. familie i tusinde kroner

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORMUE1

Familierne har i gennemsnit nettoformue på 2 mio. kr. trods stor gæld

Man hører ofte den påstand, at familierne i Danmark er stærkt forgældede, når man sammenligner med andre lande. Det er da også korrekt, at bruttogælden i gennemsnit udgjorde omkring 850.000 kr. pr. familie i 2017. Men mange havde samtidig også en stor formue. Fx har mange husejere på den ene side en stor gæld til kreditforeningerne, men samtidig har de også en formue i form af værdien af boligen. Så opgør man det netto – dvs. trækker gælden fra formuen – så ser det helt anderledes ud. Familierne havde i gennemsnit en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Ser man bort fra pensionsformuerne, som man normalt ikke bare kan hæve uden en større skattebetaling, er nettoformuen pr. familie på godt 1 mio. kr.

Familiernes formue og gæld. 2017

Mindre end en ud af ti har negativ formue. I alt 2.699.202 familier eller 91 pct. af alle havde en positiv nettoformue eller en formue på netop 0 kr. Denne formue udgjorde i gennemsnit pr. familie 2.222.131 kr. Omvendt havde 273.829 familier en negativ nettoformue – altså en nettogæld – på i gennemsnit 453.261 kr. Ses bort fra pensionsformuerne, der ikke er særlig likvide, havde 74 pct. en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., mens de resterende 26 pct. havde en samlet nettogæld

Bolig og bil udgør over halvdelen af formuen

Familiernes nettoformue udgjorde i gennemsnit knap 2 mio. kr. Heraf udgjorde de reale aktiver, dvs. værdien af bolig, sommerhus og anden fast ejendom samt biler den største post, nemlig knap 1,5 mio. kr. Herefter kommer pensionsformuerne med 900.000 kr. og finansiel formue – dvs. indeståender i pengeinstitutter, værdipapirer mv. – på knap 0,5 mio. kr. Fra den samlede bruttoformue på 2,8 mio. kr. skal så trækkes en gæld på 855.000 kr., hvoraf størstedelen er gæld med pant i fast ejendom, mens resten udgøres af banklån, kontokortlån, SU-gæld mv.