Gå til sidens indhold
Analyse

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering.

Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensioni­sternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold.  

Analysens hovedkonklusioner: 

  • I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprin­delse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark.
  • Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet min­dre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret ind­komsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst
  • 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en ind­komst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier.
  • Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavind­komstfamilier, fra 13 til 7 pct.
Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

Kolofon

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

Emnegruppe: Arbejde og indkomst

Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00

Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39

Nr. 2018:06

ISSN pdf: 2446-0354

Kontakt:

Jarl Christian Quitzau
Telefon: 23 42 35 03