Publikation
It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2012
Er danskerne mere eller mindre på internettet end de øvrige EU-borgere? Bruger vi mobilen til at gå på nettet i samme grad som de andre europæere? Og hvad med netbank?
Denne publikation giver svarene. Den belyser befolkningens anvendelse af it i bred forstand, baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere i Danmark og i EU.
Denne publikation giver svarene. Den belyser befolkningens anvendelse af it i bred forstand, baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere i Danmark og i EU.
Publikationen er lavet for at imødekomme et stigende brugerbehov for internationale sammenligninger inden for it-området.
Danmark, Nederlandene og Norden fører
Blandt de mest interessante konklusioner er følgende:
- Danmark er, sammen med Nederlandene og de øvrige nordiske lande, de europæiske lande, hvor adgang til og brug af it er mest udbredt.
- Andelen af EU-borgere, som bruger internettet dagligt, har været stigende over de seneste syv år og ligger på 59 pct. af befolkningen i EU i 2012.
- Det mest populære formål med at bruge internettet er at sende e-mails. 65 pct. af borgerne i EU bruger denne kommunikationsform.
- 79 pct. af danskerne bruger internetbank. I EU ligger andelen på 40 pct.
- Danskerne er førende i EU mht. online-kontakt med offentlige myndigheder. 80 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider mod 39 pct. af EU-borgerne.
- 31 pct. af danskerne og 16 pct. af EU-borgerne bruger internet på mobilen dagligt eller næsten dagligt. De fleste af dem læser eller sender e-mails eller bruger sociale medier.
Europæisk spørgeundersøgelse
Undersøgelsens grundsten er et harmoniseret europæisk spørgeskema, der muliggør international benchmarking.
Statistikkens nationale spørgsmål udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt Ældre Sagen.
Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelsen i befolkningen 2012.
Kolofon
It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligningerKultur og fritid
ISBN pdf: 978-87-501-2076-6
Udgivet: 24. juni 2013 kl. 09:00
Antal sider: 25
Kontaktinfo:
Agnes Tassy
Telefon: 24 81 48 78