Energi- og emissionsregnskaber
Hvor stort et energiforbrug står dansk økonomi for, og hvor mange ton drivhusgasser udledes? Hvilke brancher bidrager mest og mindst? Energi- og emissionsregnskaberne belyser hhv. forsyningen med energi, energiens anvendelse og udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi, dvs. den aktivitet der foretages af danske residente virksomheder og personer.
Hvad betyder...?
En virksomhed, som har et økonomiske interessetyngdepunkt (udøver økonomiske aktiviteter) i Danmark gennem længere tid (mere end ét år). Det betyder, at filialer eller datterselskaber af udenlandske virksomheder regnes som residente virksomheder.
Person, som er permanent bosiddende i Danmark, eller en person, som har været eller agter at være bosiddende i Danmark i mere end ét år. Studerende og personer i sygdomsbehandling forbliver dog residenter i deres hjemland, selv om de skulle opholde sig mere end et år i Danmark i forbindelse med deres studier eller behandling.
Opgørelse af energiforbrug, hvor konverterings- og ledningstab tilskrives de endelige forbrugere. Konverteringstab er det energitab, der sker når primær energi omdannes til energityper som el, fjernvarme og bygas.
Drivhusgasser udledes bl.a. ved afbrænding af benzin og olie, fra husdyr og anvendelse af gødning og fra cementproduktion. En stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der ændrer klimaet på jorden. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC, SF6 og NF3 som anvendes som fx kølemiddel). De enkelte drivhusgasser bidrager forskelligt til drivhuseffekten afhængigt af deres koncentration og evne til at absorbere varmestråling. For at kunne måle den samlede udledning omregnes til en fælles enhed, som kaldes CO2-ækvivalent.
Energi fra naturen, dvs. fossil energi i form af olie og naturgas mv. og vedvarende energi i form af biomasse (herunder bionedbrydeligt affald) og vindkraft mv. Primær energi indeholder også ikke-bionedbrydeligt affald.
Den mængde drivhusgas, der udledes i forsyningskæderne til den danske indenlandske endelige anvendelse, der omfatter husholdningernes forbrug, forbruget i institutioner mm. (NPISH), offentligt forbrug samt investeringer.
Seneste nyhed om Energi- og emissionsregnskaber
Udvalgt statistik om Energi- og emissionsregnskaber
Bruttoenergiforbrug for dansk økonomi
Energiregnskabet er baseret på en række kilder. Nedenfor er angivet de vigtigste.
Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik anvendes til at bestemme import og eksport af energivarer. Danmarks Statistiks varestatistik anvendes til at bestemme produktionen af visse energivarer, fx benzin, fyringsolie og fuelolie.
Danmarks Statistiks tælling af industriens energiforbrug ligger til grund for bestemmelsen af energiforbruget i fremstillingserhvervene.
Oplysninger om virksomhedernes refusion af energiafgifter indgår som kilde i bestemmelsen af el-, gas- og olieforbrug inden for dele af handels- og servicesektoren. Disse oplysninger hentes fra SKAT.
Elmålerdata fra Energinet anvendes til fremskrivning af elforbruget. Denne kilde er inddraget fra offentliggørelsen i 2021.
Data fra Energistyrelsen anvendes til bestemmelse af de forskellige energiinput til forsyningssektoren (el-, varme- og gasforsyning). I opgørelsen medregnes input i de centrale og decentrale kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker. Endvidere indgår Energistyrelsens oplysninger om forbruget inden for landbrug, gartneri og fiskeri mv., bygge- og anlægsvirksomhed samt det private forbrug (husholdningerne) i vid udstrækning som kilde til forbruget.
Oplysninger om produktionen af råolie og naturgas i mængder indhentes også fra Energistyrelsen.
Udledning af drivhusgasser fra dansk økonomi
Opstillingen af regnskabet for udledninger til luft foretages ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emissionskoefficienterne der anvendes i beregninger stammer fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Emissionskoefficienter er for dansk opererede skibe i udlandet suppleret med oplysninger om specifikt fuelolieforbrug og emission af SO2. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udledninger. Regnskabet er endvidere suppleret med oplysninger om arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) som rapporteret til UNFCCC af DCE.
Produktion af primær energi
Energiregnskabet er baseret på en række kilder. Nedenfor er angivet de vigtigste.
Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik anvendes til at bestemme import og eksport af energivarer. Danmarks Statistiks varestatistik anvendes til at bestemme produktionen af visse energivarer, fx benzin, fyringsolie og fuelolie.
Danmarks Statistiks tælling af industriens energiforbrug ligger til grund for bestemmelsen af energiforbruget i fremstillingserhvervene.
Oplysninger om virksomhedernes refusion af energiafgifter indgår som kilde i bestemmelsen af el-, gas- og olieforbrug inden for dele af handels- og servicesektoren. Disse oplysninger hentes fra SKAT.
Elmålerdata fra Energinet anvendes til fremskrivning af elforbruget. Denne kilde er inddraget fra offentliggørelsen i 2021.
Data fra Energistyrelsen anvendes til bestemmelse af de forskellige energiinput til forsyningssektoren (el-, varme- og gasforsyning). I opgørelsen medregnes input i de centrale og decentrale kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker. Endvidere indgår Energistyrelsens oplysninger om forbruget inden for landbrug, gartneri og fiskeri mv., bygge- og anlægsvirksomhed samt det private forbrug (husholdningerne) i vid udstrækning som kilde til forbruget.
Oplysninger om produktionen af råolie og naturgas i mængder indhentes også fra Energistyrelsen.
Forbrug af vedvarende energi
Energiregnskabet er baseret på en række kilder. Nedenfor er angivet de vigtigste.
Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik anvendes til at bestemme import og eksport af energivarer. Danmarks Statistiks varestatistik anvendes til at bestemme produktionen af visse energivarer, fx benzin, fyringsolie og fuelolie.
Danmarks Statistiks tælling af industriens energiforbrug ligger til grund for bestemmelsen af energiforbruget i fremstillingserhvervene.
Oplysninger om virksomhedernes refusion af energiafgifter indgår som kilde i bestemmelsen af el-, gas- og olieforbrug inden for dele af handels- og servicesektoren. Disse oplysninger hentes fra SKAT.
Elmålerdata fra Energinet anvendes til fremskrivning af elforbruget. Denne kilde er inddraget fra offentliggørelsen i 2021.
Data fra Energistyrelsen anvendes til bestemmelse af de forskellige energiinput til forsyningssektoren (el-, varme- og gasforsyning). I opgørelsen medregnes input i de centrale og decentrale kraft-, kraftvarme- og fjernvarmeværker. Endvidere indgår Energistyrelsens oplysninger om forbruget inden for landbrug, gartneri og fiskeri mv., bygge- og anlægsvirksomhed samt det private forbrug (husholdningerne) i vid udstrækning som kilde til forbruget.
Oplysninger om produktionen af råolie og naturgas i mængder indhentes også fra Energistyrelsen.
Kilder til udledning af drivhusgasser
Opstillingen af regnskabet for udledninger til luft foretages ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emissionskoefficienterne der anvendes i beregninger stammer fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Emissionskoefficienter er for dansk opererede skibe i udlandet suppleret med oplysninger om specifikt fuelolieforbrug og emission af SO2. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udledninger. Regnskabet er endvidere suppleret med oplysninger om arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) som rapporteret til UNFCCC af DCE.
Klimaaftrykket af dansk forbrug og investering
Her kan du se, hvordan klimaaftrykket af dansk forbrug og investering (’Globalt’) har udviklet sig over tid, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes i Danmark og i resten af verden.
Denne statistik kategoriseres som 'eksperimentel statistik'. I statistikdokumentationen fremgår det mere præcist, hvad der ligger i statistikkens eksperimentelle status. Det kan fx være, at metoderne ikke er helt gennemtestede, eller at der anvendes nye datakilder. Læs om Danmarks Statistiks arbejde med eksperimentel statistik.
Beregningerne af udledningerne af drivhusgas fra dansk produktion til dansk endelig anvendelse bruger Danmarks Statistiks input-output tabeller, som er udarbejdet i overensstemmelse med ”System of National Accounts 2008” (SNA08) Kapitel 14 og 28 i manualen udstikker rammerne for opstilling af supply-use tabeller og hvordan disse bruges til opstilling af input-output tabeller.
Desuden bruges emissionsregnskabet fra Danmarks Statistik.
Oplysninger fra statistikkerne Udenrigshandel med varer, og Betalingsbalancen er brugt til at fordele den Danske import på oprindelseslande.
Data fra EXIOBASE, version 3.8.2, bruges til beregning af drivhusgasudledninger fra produktionen af den import, som indgår i dansk produktion, samt fra produktionen af import direkte til dansk endelig anvendelse.
EXIOBASE er en database med globale, multiregionale, miljøøkonomiske IO-tabeller, der er konstrueret ved at sammenstille nationale IO-tabeller, makroøkonomiske aggregater og handelsstatistik og afbalancere dem i forhold hinanden. EXIOBASE’s branche- og lande-fordelte drivhusgasudledninger er beregnet ved at kombinere data om økonomiske aktiviteter med emissionsfaktorer fra TEAM modellen. Yderligere detaljer beskrives i artiklen Stadler et al, 2018. Udvikling og vedligeholdelse af EXIOBASE varetages af et konsortium bestående af NTNU (Norwegian University of Science and Technology), TNO (Netherlands Organization for Applied Scientific Research), SERI (The Sustainable Europe Research Institute), Universiteit Leiden (Vienna University of Economics and Business) og 2.-0 LCA Consultants.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med "State of the art" for grønne nationalregnskaber: SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab.
Energiregnskabet knytter energidata sammen med nationalregnskabet.
Energiregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Det medfører, at energiforbruget, som beskrevet i energiregnskabet, er fuldt konsistent med opgørelsen af den økonomiske aktivitet beskrevet i nationalregnskabet.
Energiregnskabet blev første gang udarbejdet i 1974 som en reaktion på den første oliekrise. Ved samme lejlighed blev regnskabet tilbageført til 1966.
Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering".
Miljømultiplikatorer er beregninger ment som en service for brugere, der interesserer sig for sammenhængen mellem økonomi og miljø. Multiplikatorerne knytter økonomiske statistikker sammen med miljøstatistikker på et detaljeret niveau og giver et billede af hvilke effekter ændringer i den økonomiske efterspørgsl kan have på udvalgte miljøvariabler. Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale miljømæssige effekt i alle brancher i økonomien af specifikke ændringer i den endelige efterspørgsel. De totale effekter kan måles i fx affaldsmængder, vandforbrug, CO2 emissioner eller andet.
Brug for flere tal om Energi- og emissionsregnskaber?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Energi- og emissionsregnskaber
