Gå til sidens indhold

Arbejdsløse

Hvor høj er ledigheden i Danmark, og hvordan har den udviklet sig de seneste år? Er der forskel i ledigheden, når det gælder mænd og kvinder, og hvor mange går ledige i lang tid? Den registerbaserede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) omfatter samtlige jobparate dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, m.v.

Hvad betyder...?

Bruttoledighed er det officielle registerbaserede ledighedsbegreb i Danmark. De bruttoledige består af de ikke-aktiverede (dvs. de nettoledige) og de aktiverede ledige. En person tæller med som ledig, hvis han eller hun er uden arbejde og modtager en passende ydelse med en tilhørende rådighedsforpligtigelse i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket afgøres af hvilken visitationskategori personen tilhører.

Nettoledige består af de ikke-aktiverede ledige. En person tæller med som ledig, hvis han eller hun er uden arbejde og modtager en passende ydelse med en tilhørende rådighedsforpligtigelse i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket afgøres af hvilken visitationskategori personen tilhører.

Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Bemærk dog, at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.

Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.

Udvalgt statistik om Arbejdsløse

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Arbejdsløse på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Udvikling i ledigheden

Her kan du se udviklingen i ledigheden. Vær opmærksom på, at det sidste tal i tidsserien kan være et indikatortal (tidligt estimat) og ikke månedens endelige ledighedstal. Læs mere ved at klikke ’Hent flere tal i Statistikbanken om Ledighedsindikator (AUS09)’ herunder og læse noten.
Mere om figuren
Seneste opdatering
31.10.2024
Opdateres næste gang
12.11.2024
Kilder

Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse samt øvrige a-kasseforsikrede indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.

Udvikling i ledighedsprocenten

Her kan du se udviklingen i ledighedsprocenten, der er opgjort som ledigheden sat i forhold til arbejdsstyrken.
Mere om figuren
Seneste opdatering
31.10.2024
Opdateres næste gang
12.11.2024
Kilder

Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse samt øvrige a-kasseforsikrede indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.

Udvikling i ledigheden hos mænd og kvinder (brutto)

Her kan du se udviklingen i ledighedsprocenten for mænd og kvinder, der er opgjort som ledige mænd og kvinder sat i forhold til mænd og kvinder i arbejdsstyrken. Tallene viser bruttoledigheden, dvs. inkl. aktiverede ledige.
Mere om figuren
Seneste opdatering
31.10.2024
Opdateres næste gang
29.11.2024
Kilder

Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse samt øvrige a-kasseforsikrede indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.

Udvikling i ledigheden hos mænd og kvinder (netto)

Her kan du se udviklingen i ledigheden hos mænd og kvinder. Figuren indeholder årlige tal for nettoledigheden, dvs. ekskl. aktiverede ledige. Den udregnes i procent af arbejdsstyrken. Tallene er sammenlignelige tilbage til 1979.
Mere om figuren
Seneste opdatering
16.4.2024
Opdateres næste gang
14.4.2025
Kilder

Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse samt øvrige a-kasseforsikrede indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.

Udvikling i langtidsledige

Her kan du se udviklingen i antallet af langtidsledige, der er defineret som personer, der har været ledige i min. 52 sammenhængende uger. Langtidsledige defineres anderledes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor de defineres ved at have været ledige i 80 pct. af det seneste år.
Mere om figuren
Seneste opdatering
4.10.2024
Opdateres næste gang
13.1.2025
Kilder

Ledighedsoplysningerne stammer dels fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)'s register FLEUR (Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings-Register), og dels fra deres opgørelse af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere. STAR står for indsamling af data og levering til Danmarks Statistik. Før juli 2017, stammede dagpengeoplysningerne fra Registret for ArbejdsMarkedet (RAM). Kilden til Beskæftigelse for lønmodtagere er Danmarks Statistiks eIndkomstregister suppleret med data fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister og Danmarks Statistiks Befolkningsregister. Danmarks Statistiks eIndkomstregister bygger på indkomstoplysninger indberettet til SKATs Indkomstregister (eIndkomst).

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Langtidsledighed

Formålet med statistikken over langtidsledigheden er, at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer der har været bruttoledige (dvs. modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal for januar 2009 og frem.

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Registreret ledighed

Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for september 2022 opgør Danmarks Statistik en ny hurtig ledighedsindikator, som er en hurtig månedlig indikator, der fremover vil blive offentliggjort 10-12 dage efter reference-månedens afslutning.

A-kasseændringer over tid

I flere statistikbanktabeller er ledigheden opgjort efter A-kasser. Herunder er en samlet liste med A-kasseændringer, der viser tidspunkter for diverse sammenlægninger, navneændringer, mm.

Læs mere om A-kasseændringer over tid

Brug for flere tal om Arbejdsløse?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om fx ydelser, køn, alder, geografi og herkomst.

Kontaktperson for denne statistik

Mikkel Zimmermann
Telefon: 51 44 98 37