Statistisk behandling

Kilder

Statistikken bygger på to overordnede kilder: Intrastat og Extrastat. Intrastat belyser Danmarks varehandel med EU-lande. Før indførelsen af EF's indre marked pr. 1. januar 1993 dækkede Extrastat-systemet også denne handel. Med indførelsen af det indre marked bortfaldt imidlertid kravet om told- og forsendelsesdokumenter i forbindelse med intra-EU handel. Extrastat kunne derfor ikke længere belyse denne handel og Intrastat blev indført pr. 1. januar 1993. Intrastat bygger i 2024 på månedlige indberetninger til Danmarks Statistik fra ca. 4.000 virksomheder i Danmark om deres varehandel med virksomheder og private i andre EU-lande. Indberetningerne suppleres med oplysninger om EU-samhandel fra momsangivelsen, som udfyldes af alle momspligtige virksomheder i Danmark. I Intrastat anvendes en statistisk tærskel, baseret på værdien af henholdsvis den årlige import og eksport til andre EU-lande. Denne tærskel kaldes fritagelsestærsklen. Tærsklen fastsættes årligt af Danmarks Statistik – for eksporten ud de krav om dækning, som er formuleret i EU-lovgivningen og for importen ud fra en analyse af relevante kvalitetshensyn Virksomheder, hvis årlige EU-handel ligger under denne tærskel, er fritaget for at indberette oplysninger til Intrastat. Tærskelgrænserne under Intrastat er i 2024 fastsat, så de indberetningspligtige virksomheders handel udgør mindst 81 pct. af den samlede danske EU-import og mindst 95 pct. af den danske EU-eksport. Den kreds af virksomheder, der skal indberette til Intrastat, bestemmes på baggrund af oplysninger på momsangivelsen til Skattestyrelsen og tidligere perioders indberetninger til Intrastat. På momsblanketten drejer det sig om rubrik A, værdien af varekøb fra andre EU-lande og rubrik B, værdien af varesalg til andre EU-lande. I 2024 er fritagelsestærsklen sat så virksomheder med EU-eksport over 11,3 mio. kr. eller EU-import over 41,0 mio. kr. skal indberette hhv. eksport eller import til Intrastat. Desuden anvendes der for eksporten en forenklingstærskel. Eksportører, hvis handel ligger under denne tærskel, har mulighed for forenklet indberetning til Intrastat Eksport, hvilket indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, vægt, supplerende enhed, transaktionsart og oprindelsesland. Tærsklen er i 2024 på 16,5 mio. kr. I Intrastat anvendes endelig en transaktionstærskel. Hvis varer, som er omfattet af samme faktura, har en værdi på højst 7.400 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (»andre varer«). Extrastat dækker Danmarks varehandel (import og eksport) med ikke-EU-lande (tredjelande) på baggrund af de told- og proviantoplysninger, som virksomheder indberetter til Toldstyrelsen om deres varehandel med lande udenfor EU. Proviantoplysninger i forhold til EU-lande dækkes dog også af Extrastat. I de tilfælde, hvor varebevægelser ind eller ud af Danmark angives i andre EU-landes toldsystemer, modtages angivelsen via dataudveksling mellem EU’s medlemslande. Extrastat er således en totaltælling, hvor alle transaktioner i princippet kommer ind til Danmarks Statistik via virksomhedernes toldindberetninger til toldmyndigheder. Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højest 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt. Udover Intrastat og Extrastat indkommer der data fra andre kilder om særlige varer: Data for skibe og luftfartøjer kommer fra henholdsvis Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Data for produkter fra havet kommer fra Fiskeristyrelsen. Naturgas opgøres via en kombination af administrativt opgjorte gennemsnitspriser og indsamlede metermålinger ved dansk grænse. Handelen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra, idet der foretages en simpel nettoficering af gasmængderne til/fra Norge og Polen med henblik på at ekskludere transit af gas gennem Baltic Pipe. Handelen med elektricitet er ligeledes baseret på metermålinger ved grænsen, men prisoplysninger hentes fra det nordiske spotmarked for el. Privates køb (internethandel) opgøres ved hjælp af en kombination af toldangivelser, data fra Skattestyrelsens momssystemer (OSS) og udvekslede eksportdata fra andre EU-lande.

For hver varetransaktion (import eller eksport) indsamles følgende oplysninger: I Intrastat: · Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN) · Partnerland (afsendelses eller bestemmelsesland) · Oprindelsesland (kun for Intrastat eksport) · Varemodtagers momsnummer (kun for Intrastat eksport) · Transaktionsart (fx almindeligt køb/salg, returvarer eller lønforarbejdning) · Fakturaværdi (omregnes til statistisk værdi) · Nettovægt i kg · Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN).

I Extrastat: · Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN) eller TARIC (kun import) · Partnerland (oprindelsesland og afsendelses-/bestemmelsesland) · Procedurekode (syv-cifret kode for toldproceduren, fx fortoldning til fri omsætning og frit forbrug, eller til aktiv forædling). · Statistisk værdi · Nettovægt i kg · Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN). · Transportform ved grænsen · Indenlandsk transportform

Indsamlingshyppighed

Intrastat-data indsamles månedligt med frist den 10. hverdag efter referenceperioden for store indberettere, mens mindre indberettere har en frist, der svarer til fristen for momsindberetning, typisk omkring den 25. i den måned, der følger referencemåneden. Extrastat-data indkommer løbende efterhånden som de angives til toldmyndighederne.

Indsamlingsmetode

For Intrastat er det obligatorisk for de indberetningspligtige virksomheder at sende indberetningerne digitalt. Indberetning af Intrastat sker via Idep.web. For Extrastat anvendes Toldstyrelsens indberetningsløsninger som næsten udelukkende er digitale.

Datavalidering

De indberettede oplysninger fra Intrastat og Extrastat fejlsøges i flere led før tallene er klar til offentliggørelse. Først bliver der tjekket om virksomhederne overholder deres indberetningspligt. Samtidig bliver posterne underlagt en validitetskontrol, hvor der bliver tjekket for ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode). Handel indberettet på ugyldige varekoder mv. medtages ikke i statistikken, før de er rettet. De indberettede poster bliver også underlagt en sandsynlighedskontrol. Her bliver posterne sammenlignet med tidligere indberettede, lignende poster. De poster, der vurderes at have stor effekt på den endelige statistik, vælges ud til manuel kontrol. Poster med mindre effekt på den endelige statistik bliver i et vist omfang rettet automatisk. Væsentlige fejl bliver rettet hurtigt ved telefonisk kontakt til virksomheden, mens de øvrige indgår i statistikken, mens undersøgelserne foretages. Der bliver også fejlsøgt for komplethed af indberetningerne. Store poster bliver gennemgået manuelt hver måned. For Intrastats vedkommende bliver de indberettede tal også sammenlignet med virksomhedernes angivelse af EU-køb og -salg angivet på momsangivelsen. Det må forventes at ikke alle fejlagtige poster bliver opdaget, hvormed statistikken kan være forbundet med nogen usikkerhed på detaljerede niveauer. Da fejlsøgningen er målrettet store poster, vurderes det at usikkerheden på aggregeret niveau er lille.

Databehandling

Manglende data estimeres, således at der opnås total dækning i den færdige statistik. Manglende data opstår som følge af forsinket indberetning, forenklet indberetning eller fritagelse for indberetning for de mindste handlende.

For virksomheder, som er fritaget for at indberette, foretages en estimation af den samlede handel baseret på oplysninger på momsangivelsen. Ligeledes foretages der estimation for pligtige virksomheder, der er forsinkede med deres indberetning. Estimationerne er fuldt fordelt på varer og lande, idet der fra og med statistikperioden maj 2022 forekommer et skift i fordelingsmetoden for importører, der er fritaget for at indberette.

Frem til statistikperioden maj 2022 er fordelingen på varer for alle virksomheder, inkl. de fritagne importører, baseret på de pligtige virksomheders branchespecifikke handelsmønstre, mens den geografiske fordeling estimeres ud fra den administrative kilde EU-salg uden moms, som angiver, hvilke lande danske virksomheder har haft EU-handel med. For de virksomheder, som er fritaget for at indberette til Intrastat, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på små- og mellemstore virksomheders handel. For de indberetningspligtige virksomheder, som ikke har indberetteret, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på store- og mellemstore virksomheders handel samt virksomhedernes egne historiske data.

Fra og med statistikperioden maj 2022 anvendes den ovenfor beskrevne metode kun for eksporten og for pligtige importører, mens de ikke-pligtige importørers handel fordeles på varer og lande på baggrund af spejldata fra de øvrige EU-lande. Disse spejldata udgøres af data for eksport til Danmark, som er indsamlet i de øvrige EU-lande, inkl. momsnummeret på den danske varemodtager. Såfremt en dansk importør, der er fritaget for indberetning, findes angivet som varemodtager i spejldata for indeværende periode fordeles enhedens handel ud fra dens tilhørende spejldata. I de tilfælde, hvor en dansk importør ikke findes angivet som varemodtager i spejldata, fordeles enhedens data så vidt muligt ud fra fordelingen i spejldata for ikke-pligtige importører fra samme branche og ellers ud fra fordelingen blandt alle ikke-pligtige importører.

Effekten af det ovenfor beskrevne skift i metoden til vare-lande-fordeling af ikke-pligtige importørers handel er opgjort i to tabeller, som kan downloades her:

Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland.pdf - Forskelle pr. partnerland mellem tal opgjort efter gammel og ny fordelingsmetode for ikke-pligtige importører, opgjort januar 2023, enhed: DKK1.000
- Negative tal i tabellen angiver, at værdien efter ny fordelingsmetode er lavere end efter den gamle. Positive tal angiver, at værdien efter ny fordelingsmetode er højere.
- GB indgår i tabellen, da handel med Nordirland efter Brexit fortsat indsamles i Intrastat.

Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode.pdf - Forskelle pr. HS2-kode mellem tal opgjort efter gammel og ny fordelingsmetode for ikke-pligtige importører, opgjort januar 2023, enhed: DKK1.000
- Negative tal i tabellen angiver, at værdien efter ny fordelingsmetode er lavere end efter den gamle. - Positive tal angiver, at værdien efter ny fordelingsmetode er højere.

De to tabeller viser for de første syv måneder, hvor den nye fordelingsmetode er implementeret, forskelle pr. henholdsvis partnerland og HS2-kode mellem tal opgjort efter gammel og ny fordelingsmetode på det datagrundlag, der forelå ved statistikkens offentliggørelse i januar 2023.

For mindre eksportører, der har mulighed for forenklet indberetning, foretages en estimation af manglende dataelementer på baggrund af de større eksportørers handelsmønstre. For småposter under transaktionstærsklen foretages en estimation baseret på de mindste poster, der indberettes med det fulde sæt oplysninger.

Indeks for udenrigshandel med varer er pr. 11. maj 2020 opbygget fra mikrodata på virksomhedsniveau. Det betyder, at indeksene i højere grad reflekterer de faktiske prisændringer, mens det bias der opstår ved ændringer i varesammensætningen reduceres. Tidligere skete sammenligningen på varekodeniveau, dvs. at data fra flere virksomheder på samme varekode kunne blive sammenlignet. For mere information om den nye metode se metodenotat.

Korrektion

Der offentliggøres ikke sæsonkorrigerede tal for udenrigshandel med varer. Sæsonkorrigerede tal for varehandel opgjort efter betalingsbalancens principper findes i tabellen UHM.