Indhold

Indholdsbeskrivelse

Udenrigshandel med varer er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på varekoder og er opgjort i værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende enhed (fx liter, styk eller kvadratmeter). Overordnet dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse. For køb og salg af skibe, fly og boreplatforme gælder dog ikke krav om grænsepassage. Her registreres udenrigshandelen, når der sker et skifte i det økonomiske ejerskab. Statistikken dækker både virksomheders og privates handel. Danske udenrigshandelstal offentliggjort af Danmarks Statistik opgøres efter generalhandelsprincippet. Generalhandelsprincippet medtager alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler, fx for skibe og fly. Varer, som blot er i transit gennem landet, medtages dog ikke i udenrigshandelen. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. Nogle varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken, fx legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld; varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet; og varer, der ikke er genstand for en erhvervsmæssig transaktion, fx reklamemateriale og vareprøver. Danmarks udenrigshandelsstatistik for varer udarbejdes på baggrund af to hovedkilder: Intrastat, som dækker handel med EU-lande og Extrastat, som dækker handel med ikke-EU-lande indberettet i Toldstyrelsens toldsystemer. Dertil indhentes supplerende oplysning på fx naturgas og elektricitet fra andre datakilder. Udenrigshandel med varer offentliggøres som udgangspunkt efter disse variable: · Strøm (import/eksport) · Referenceperiode · Varekode · Partnerland · Statistisk værdi · Nettovægt · Evt. supplerende enhed (fx liter, styk, mv.) Til yderligere belysning af udenrigshandlen offentliggøres også et enhedsværdiindeks, mængdeindeks og bytteforhold. · Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer (ændringer i enhedsværdierne). · Mængdeindekset viser den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der skyldes mængdeændringer. · Bytteforholdet beregnes som forholdet mellem enhedsværdiindekset for henholdsvis eksport og import.

Grupperinger og klassifikationer

Varefordelingen af udenrigshandelen sker på grundlag af de gældende versioner af EU's Kombinerede Nomenklatur (KN). Ved offentliggørelser anvendes desuden den gældende version af FN's Standard International Trade Classification (SITC). Derudover grupperes importen efter anvendelse opdelt efter en tilpasset udgave af FN's Broad Economic Categories (BEC), mens eksporten grupperes efter produktionsgrene (KONJ), der er en dansk klassifikation defineret på grundlag af SITC. Hver gruppe i SITC, KONJ eller BEC kan knyttes til et antal KN-koder.

Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er den vareklassifikation, EU lægger til grund for opgørelse af EU-landenes samhandel samt handel med ikke-EU-lande. Det er den klassifikation som benyttes, når virksomhederne indberetter. I den danske udenrigshandelsstatistik sker offentliggørelse af de mest detaljerede vareoplysninger på grundlag af KN. KN består af omkring 9.300 varekoder. En fuldstændig beskrivelse af KN findes i EU’s Kombinerede Nomenklatur. Der sker ændringer i nogen af de ca. 9.300 varekoder hvert og cirka hvert fem år er der en større revision KN-nomenklatur som følge af at bagvedliggende nomenklatur Harmonized System (HS) gennemgår en revision.

Ved offentliggørelse af udenrigshandelen fordelt på varegrupper anvendes primært FN’s Standard International Trade Classification - SITC revision 4 anvendes i udenrigshandelsstatistikken fra 1. januar 2007 og omfatter 2.970 5-cifrede varenumre, der kan sammenlægges til 1.033 4-cifrede, 260 3-cifrede, 66 2-cifrede og 10 1-cifrede varenumre. Statistik før 2007 offentliggøres på ældre udgaver af SITC-klassifikationen. SITC vareklassifikationen er i 2007 revideret som følge af en revision af den bagvedliggende nomenklatur Harmonized System (HS). Varegrupperingen BEC, som med visse afvigelser er baseret på SITC, omfatter syv anvendelsesområder og under hver af disse et antal varegrupper. Opdelingen er defineret på grundlag af SITC, således at varenumre under samme SITC-nummer som hovedregel henføres til samme varegruppe i BEC. Der offentliggøres efter en tilpasset udgave af BEC. Vareopdelingen KONJ er en dansk klassifikation, som omfatter otte hovedgrupper og under hver af disse et antal varegrupper. Opdelingen er også her i det væsentlige defineret på grundlag af SITC. Landefordelingen sker efter Eurostats Geonomenclature, der klassificerer ca. 200 forskellige lande og territorier.

Sektordækning

Er ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Partnerland: Indsamlingen på partnerland sker efter Eurostats Geonomenclature, der klassificerer ca. 200 forskellige lande og territorier. I Extrastat indsamles oplysninger om oprindelsesland ("fremstillingsland") og afsendelsesland for importen samt bestemmelsesland for eksporten. Det er frivilligt at indberette oprindelsesland i eksporten. Det er i langt de fleste situationer oprindelseslandet, der bruges i Extrastat-importen. I Intrastat indsamles kun afsendelsesland i importen og bestemmelsesland i eksporten.

Særlige varer og varebevægelser: En række varer og varebevægelser adskiller sig fra den almindelige udenrigshandel og opgøres derfor efter andre principper, fx skibe og fly, proviantering og bunkering, fisk, elektricitet og naturgas.

Statistiske værdi: Værdien af udenrigshandlen offentliggøres som den statistiske værdi. I importen er det cif-værdien (cost, insurance and freight); dvs. værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusiv de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. I eksporten er den statistiske værdi lig med fob-værdien (free on board); dvs. værdien af varen ved det danske udførselssted inklusiv de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn.

Generalhandel og specialhandel: Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet.

Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler (se nedenfor). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel).

Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag. En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning.

Transithandel, dvs. varer som kun transporteres gennem landet, medtages ikke efter hverken general eller specialhandelsprincippet. Efter en revision i 1997 er Danmarks udenrigshandelsstatistik tilbage til 1988 opgjort efter generalhandelsprincippet. EU's statistiske kontor, Eurostat, benytter derimod et tilpasset specialhandelsprincip. Der er derfor nominelle forskelle mellem Danmarks Statistiks og Eurostats tal for dansk udenrigshandel med varer.

Enheder

Enhederne er grænseoverskridende varetransaktioner foretaget af virksomheder og privatpersoner, fordelt på varer og varegrupper samt lande og landegrupper.

Population

Denne statistik dækker alle varer, som enten tilgår eller fragår Danmarks materielle ressourcer ved at varerne bliver indført (import) eller udført (eksport) fra Danmarks økonomiske område og statistikken følger dermed internationale retningslinjer for hvad som skal registreres i statistik på udenrigshandel med varer. I praksis betyder det, at statistikken dækker alle danske virksomheder, som har handel med varer til/fra udlandet. I al væsentlighed indgår privates transaktioner også i statistikken, dog med større usikkerhed for perioder til og med 2021, da der for disse perioder i større omfang er tale om estimerede tal. Fokus i statistikken er på varetransaktioner, ikke på virksomhederne, sådan som det ellers normalt er i erhvervsstatistikker. I den forbindelse skal det anføres, at ikke alle varetransaktioner er omfattet af statistikken. Følgende varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken:

1. Legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld,
2. Varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet,
3. Varer, der ikke er genstand for en erhvervsmæssig transaktion,
4. Varer, der udveksles midlertidigt,
5. Varer, som er beregnet til reparation, samt varer efter reparation og de dertil knyttede reservedele,
6. Leverancer til egne væbnede styrker uden for landets grænser eller danske ambassader i udlandet,
7. Informationsmedier, fx specialudviklet software, originaltegninger mv.,
8. Software downloadet fra internettet,
9. Transportmidler, når disse anvendes efter deres formål, herunder affyringsudstyr til rumfartøjer når transaktionen sker med henblik på opsendelse.
10. Personlige ejendele tilhørende fysiske personer, der flytter deres sædvanlige opholdssted; løsøre og bohave tilhørende en person, der flytter sit sædvanlige opholdssted som følge af indgåelse af ægteskab; personlige ejendele erhvervet ved arv; elevers og studerendes personlige udstyr, undervisningsmateriale, løsøre og bohave; kister med lig og urner med aske, samt udsmykningsgenstande, der normalt transporteres med ligkister og askeurner; varer til velgørende eller filantropiske organisationer og varer til katastroferamte.

Ved ikke-EU-handel indgår desuden ikke: 11. Varer, der angives mundtlig til toldmyndighederne, 12. Varer, som overgår til fri omsætning efter at være blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol.

Ovenstående fritagelsesliste trådte i kraft 1. januar 2022. I perioden 2010-2022 indgår varer nævnt under 10) ovenfor i statistikken, for så vidt som de indgår i kilderne. Før 2010 var fx nødhjælp og salg af nye transportmidler til privatpersoner fra andre medlemsstater fritaget for indberetning til Intrastat.

Geografisk dækning

Statistikken dækker Danmarks udenrigshandel med varer overfor resten af verden. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 1988 og frem. Ældre tidsserier findes kun i papirpublikationer og omtales under punktet Sammenlignelighed over tid.

Basisperiode

I indeks over udenrigshandelen med varer er basisåret for mængde- og enhedsværdiindeks 2015, dvs. 2015=100 og udviklingen i indeksene skal ses i forhold hertil.

Måleenhed

Statistikkens måleenheder er værdien i kroner, nettovægten i kilo samt for mange varekoder en supplerende mængdeenhed (fx liter, styk eller kvadratmeter), fordelt på varekoder og lande.

Referencetid

Kalendermåned

Hyppighed

Statistikken udkommer én gang om måneden.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Generelt

Lovhjemmel til dataindsamling findes Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. december 1992, senest ændret ved Økonomi- og Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Bekendtgørelse nr. 2419 af 10. december 2021 om afgivelse af statistiske oplysninger om varehandel med EU-lande og handel med søgående fartøjer og luftfartøjer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz), med tilhørende ændringer.

EU-lovgivning om erhvervsstatistikker

Europaparlamentes og rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1197 af 30. juli 2020 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og ordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik

Nomenklaturer

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, med tilhørende ændringer.

Kommissionens forordning EF nr.1779/2002 af 4. oktober 2002 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandlen mellem dets medlemsstater, med tilhørende ændringer.

Toldlovgivning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, med tilhørende ændringer og tilhørende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Indberetningsbyrde

For Intrastat er indberetningsbyrden anslået til ca. 35 mio. kr. (opgjort i 2020-priser) i 2024 fordelt på ca. 4.000 virksomheder. Som administrativ kilde pålægger Extrastat derimod ingen yderligere indberetningsbyrde på virksomheder.

Øvrige oplysninger

Udenrigshandel med varer har en Emneside.