Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Da oplysningerne som udgangspunkt stammer fra administrative registre må disse anses for værende af høj kvalitet Data bliver først gennemtjekket af Skattestyrelsen inden dataleverance og derefter gennemtjekkes og valideres data af igen af Danmarks Statistik. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen.

Processen for selskabers slutligning er omfattende, hvor nogle selskabers ligningssager kan tage længere tid at færdiggøre end andre. Data kan dog godt mangle selskaber, hvis enten et selskab indberetter for sent eller hvis alle datterselskaber ikke er inkluderet. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Manglende datterselskaber har kun betydning for antallet af selskaber, men påvirker ikke det samlede skatteprovenu grundet sambeskatningsreglerne. Skatteprovenuet kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Revisioner til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år, hvilket mindsker usikkerheden.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Processen for selskabers slutligning er kompleks, hvor nogle ligningssager kan tage længere tid at færdiggøre end andre og derfor vil datasættet indeholde bortfald. Bortfald kan forekomme, hvis selskaber indberetter for sent eller hvis alle datterselskaber ikke er inkluderet. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Manglende datterselskaber har kun betydning for antallet af selskaber, men påvirker ikke det samlede skatteprovenu grundet sambeskatningsreglerne.

Usikkerheden ved målefejl er minimal grundet de nuværende sambeskatningsregler. Disse regler betyder, at for alle datter- og koncernforbundne selskaber skal alle oplysninger af skattemæssig karakter indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Danmarks Statistik modtager data fra Skattestyrelsen både for alle selskaber og koncerner. Disse oplysninger benyttes til at udregne de enkelte koncerners og selskabers faktiske skattebetaling og derfor vil usikkerheden for målefejl være minimal. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Korrektionerne bliver henført tilbage til det relevante år og derfor kan der også komme opdateringer til endelig tal, men som ikke kan implementeres grundet Danmarks Statistiks revisionspolitik.

Statistikken dækker stort set alle skattepligtige selskaber og derfor vil usikkerheden for dækningsfejl være minimal. Den minimale dækningsfejl skyldes, at data kan henføres til det relevante år, som data faktisk tilhører. Dette vil sige, at hvis en sag først bliver afsluttet i 2021, men omhandler 2019, vil sagen henføres tilbage til selskabsbeskatningen i 2019 og ikke være en del af skatten i 2021. Dog grundet Danmarks Statistiks revisionspolitik er det kun muligt at inkorporerer rettelser for de seneste to år, mens de øvrige år betragtes som endelige og derfor ikke muligt at inkludere rettelser.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten vurderes at være god, da der er et omfattende datagrundlag til rådighed til udarbejdelsen af selskabsbeskatningen. Data stammer fra Skattestyrelsens administrative registre, hvor de løbende opdaterer data som flere selskaber bliver færdiglignet og evt. ændringer til allerede lignede oplysninger bliver indarbejdet.

Danmarks Statistik tager udgangspunkt i de enkelte selskabers skattepligtige indkomst i bestemmelsen af den mulige skattebetaling. Beregningen tager udgangspunkt i en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel og tager højde for alle nedslag, tillæg og lempelser. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Dernæst valideres data ved at sammenligne niveauet for det nyeste år med niveauet for tidligere offentliggørelser eller år. I valideringsprocessen tages der højde for konjunkturudsving og evt. satsændringer.

Selskabsskatterne udgives første gang i marts måned to år efter indkomstsårets afslutning. Der er normalt kun mindre revisioner mellem foreløbige og endelige tal. Efter udgivelsen bliver statistikken inkorporeret i den næstkommende juni-version af nationalregnskab og følger dermed revisionsrytmen i nationalregnskab.

Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken bliver første gang offentliggjort i marts to år efter indkomstsåret. Derefter bliver data for det givne indkomstår revideret til den endelige offentliggørelse i marts tre år efter indkomståret.

Tallene for selskabsskatten bliver inkorporeret ved den efterfølgende offentliggørelse af nationalregnskab, hvilket vil sige, at statistikken følger revisionsrytmen for nationalregnskab.

Nogle skattesager afsluttes først flere år efter indkomstårets afslutning. Der vil derfor hele tiden indløbe rettelser til Skattestyrelsens data. Rettelserne indføres i DIAS, hvor data aldrig kan blive ”endelige”. Danmarks Statistik foretager derfor kun ændringer for de seneste to år, men de øvrige betragtes som endelige.