Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk Statistik
Christian Lindeskov
21 22 28 57

chl@dst.dk

Hent som PDF

Salg af alkohol og tobak

Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal.

Samlet præcision

Datagrundlaget for beregningerne er administrative oplysninger, der hos Skatteministeriet underkastes den kontrol, som er nødvendig for at sikre en korrekt indbetaling af skatter og afgifter for salget af alkohol og tobak.

Statistikkens tal for rent alkohol er ligeledes usikre. Den gennemsnitlige alkoholprocent for hver afgiftsklasse er vurderet af Skatteministeriet på baggrund egne undersøgelser. Afgifter på øl og spiritus beregnes på baggrund af mængden af ren alkohol i varen, mens afgiften på vin beregnes pr. liter vin og er differentieret efter alkoholprocenten i vinen. En del af statistikkens præcision afhænger således af præcisionen af Skatteministeriets gennemsnitsberegninger for afgiftsklasserne.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Statistikken bygger på data for Skatteministeriets indtægter på det afgiftsbelagte salg af alkohol og tobak. Skatteinddragelsen kræver et grundigt forarbejde for at sikre, at skatter og afgifter indhentes korrekt, hvorfor der ikke forventes at være problemer med dækningsfejl, bortfald eller gengangere i data. Skulle der mod forventning være fejl i Skatteministeriets indtægtslister, modtager Danmarks Statistiks oftest disse rettelser forud for produktionen af statistikken. På denne måde undgås desuden større målefejl.

Der kan være en mindre grad af overdækning i statistikken, idet returnerede skattemærker på varer, der aldrig bliver solgt, og derfor refunderes af skattemyndigheder, ikke modregnes. Disse udgjorde under en promille af produktionen i 2018, hvorfor overdækningen ikke formodes at være signifikant.

Al beregningen maskinelt i et dedikeret produktionssystem, som er blevet grundigt gennemtestet inden ibrugtagning. Derudover foretages der løbende forskellige former for validitetskontroller af resultaterne, så beregningsfejl vurderes ikke at være en kilde til usikkerhed i statistikken.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Datagrundlaget vurderes at være af en høj kvalitet, da det af Skatteministeriet anvendes til at sikre en korrekt indbetaling af skatter og afgifter for salget af alkohol og tobak, hvorfor de granskes nøje. I beregningen anvendes desuden de gennemsnitlige alkoholprocenter angivet i Skatteministeriets afgiftsklasser. Den gennemsnitlige alkoholprocent for hver afgiftsklasse er vurderet af Skatteministeriet på baggrund egne undersøgelser. En del af statistikkens kvalitet afhænger således af præcisionen af Skatteministeriets gennemsnitsberegninger for afgiftsklasserne. For at sikre kvaliteten, foregår alle beregninger maskinelt i et dedikeret produktionssystem og der foretages løbende forskellige former for validitetskontroller af både inddata og resultater.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres i udgangspunktet kun endelige tal, dog med det forbehold, at der ved opdagelse af deciderede fejl i data foretages revisioner.