Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Nogle af oplysningerne i regnskabsstatistikken er mere detaljerede end de poster, der kræves ifølge Årsregnskabsloven. Det gælder fx oplysninger om energiforbrug. Det kan betyde, at virksomhederne kan have svært ved give disse oplysninger, og det er derfor sandsynligt, at data vedrørende disse oplysninger er undervurderet, da udgifterne i stedet vil blive placeret på andre poster fx eksterne omkostninger eller vareforbrug, der dermed vil blive overvurderet.

Investeringsoplysninger fremgår heller ikke direkte af poster på regnskaber, der følger Årsregnskabsloven, men de kan som regel udledes af en tabel i noterne til regnskabet. Man må derfor også påregne en vis sandsynlighed for, at investeringerne er erfaringsmæssigt undervurderet blandt de firmaer, som udfylder og indsender spørgeskemaer til Danmarks Statistik.

Regnskabsstatistikken er mere usikker på arbejdsstedsniveau end på firmaniveau, idet fordelingsmetoden hviler på antagelser. For eksempel for kombinerede firmaer forudsætter metoden således, at de enkelte arbejdssteder som udgangspunkt har regnskabstal pr. årsværk, der svarer til gennemsnittet for alle ukombinerede firmaer i samme ejerform og branche. På trods af usikkerheden vurderes det dog, at oplysningerne er pålidelige på hovedbranche- og landsdelsniveau.

Stikprøveusikkerhed

Hovedgrundlaget for tallene (undtagen antal firmaer, årsværk og beskæftigede) er spørgeskemaoplysninger indhentet for en stikprøve af firmaer og oplysningerne hentet fra SKAT og Erhvervsstyrelsen. En stikprøve vil ikke give et præcist billede af populationen, og derfor vil tallene være behæftet med en vis stikprøveusikkerhed.

Anden usikkerhed

Populationen afgrænses ved hjælp af den branche, virksomhederne er registreret med i det Erhvervsstatistiske register. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår ikke i statistikken, da de ikke betragtes som havende erhvervsmæssig aktivitet.

Usikkerhed som følge af bortfald er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger. For regnskabsåret 2022 blev der modtaget regnskabsoplysninger fra 96 pct. af de firmaer, der blev udtrukket i stikprøven. Forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret ved kontrol af de indberettede tal.

Det antages at firmaerne, hvor der er modtaget oplysninger fra SKAT eller Erhvervsstyrelsen, i samme brancher og med samme ejerform, er sammenlignelige med firmaer i stikprøven, hvorfor der kan beregnes manglende poster i skatteregnskaberne eller årsregnskaberne ud fra hovedposterne, med basis i de i stikprøven indberettede firmaer.

Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår ikke i statistikken. Aktivitetsgrænsen for at medtages som reelt aktiv erhvervsvirksomhed er væsentligt forhøjet fra og med 1999. Indtil 1998 var kravet, at et firma i statistikken skulle have lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. Fra 1999 er reelt aktive firmaer afgrænset til, at statistikkerne kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabs-statistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ansatte svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Fra 2022 er reelt aktive firmaer og der med økonomisk aktive afgrænset til, at statistikkerne kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk samt omsætning, varekøb, import, eksport, værditilvækst og balancesum af en vis størrelse. Hvis firmaerne ejer andre firmaer i en koncern, som er reelt aktive, er firmaerne også reelt aktive. Hvis firmaerne er fællesafregnende med hensyn til moms eller ansatte med andre firmaer, som er reelt aktive, vil firmaerne også betragtes som reelt aktive.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken giver et pålideligt billede af det danske erhvervslivs økonomiske situation, da det bygger på en bred stikprøve, administrativt data og er baseret på detaljerede regnskaber.

Nogle af oplysningerne i regnskabsstatistikken er mere detaljerede end de poster, der kræves ifølge Årsregnskabsloven. Det gælder fx oplysninger om omkostninger til leje af arbejdskraft. Det kan betyde, at firmaerne kan have svært ved give disse oplysninger, og det er derfor sandsynligt, at data vedrørende disse oplysninger er undervurderet, udgifterne vil i stedet blive placeret på andre poster fx eksterne omkostninger eller vareforbrug, der dermed vil blive overvurderet.

Investeringsoplysninger fremgår heller ikke direkte af poster på regnskaber, der følger Årsregnskabsloven, men de kan som regel udledes af en tabel i noterne til regnskabet. Man må derfor også påregne en vis sandsynlighed for, at investeringerne er undervurderet blandt de firmaer, som udfylder og indsender spørgeskemaer til Danmarks Statistik. Først fra og med 2005 fås der fra SKAT oplysninger om investerings til- og afgang, så pålideligheden af investeringerne må antages at blive bedre fra dette år.

Regnskabsstatistikken er mere usikker på arbejdsstedsniveau end på firmaniveau, idet fordelingsmetoden hviler på antagelser. På trods af usikkerheden vurderes det dog, at oplysningerne er pålidelige på hovedbranche- og landsdelsniveau.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ved større metodeomlægninger eller konstatering af fejl, revideres tallene.