Relevans
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik.Jeppe Strandgaard Herring
24 44 43 06
Hent som PDF
Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU.
Brugerbehov
Brugere af statistikken er Fødevareministeriet, Fiskeristyrelsen og andre administrative myndigheder, EU, fiskerierhvervets organisationer og virksomheder relateret til fiskerierhvervet, fx kreditgivere. Endvidere forskningsinstitutter samt danske og internationale forskere og studerende. Desuden anvendes data som grundlag for indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU.
Brugertilfredshed
Statistikken udarbejdes som led i aftale mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Statistik. Der følges op på aftalen årligt og gennem et kontaktudvalg med deltagelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeristyrelsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, DTU-Aqua, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Kontaktudvalget har til formål at sikre brugertilfredsheden og opretholde kvaliteten i regnskabsstatistikkerne.
Fuldstændighed af data
Regnskabsstatistikken er ikke fyldestgørende for indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU i "Fleet Economic Report", men må suppleres med data for fiskeriaktivitet og fangst opdelt på fiskearter, redskabstyper og farvandsområder. Den del af rapporteringen, de såkaldte "transversale variable", udarbejdes af DTU-Aqua.