Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) udbetalingsregistre, hvor dækningen for hvem der kan blive understøttet økonomisk varierer betragteligt fra land til land, er den selvsagt meget svær at sammenligne internationalt. De fleste nordeuropæiske lande opgør dog tilsvarende registerbaserede ledighedsstatistikker men pga. de nationale særpræg ved de administrative registerdata der ligger bag statistikkerne anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden (fra landenes interviewbaserede arbejdskraftundersøgelser) til internationale sammenligninger.

Sammenlignelighed over tid

Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910, se Arbejdsmarked 1996:28 (Statistiske Efterretninger). Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud, bl.a. omfatter den registerbaserede ledighedsstatistik frem til 1973 udelukkende de arbejdsløshedsforsikrede ledige, mens den herefter omfatter alle der er registreret som nettoledige.

Fra 1979 til og med 2007, har nettoledighedsserierne været direkte sammenlignelige. Hertil skal det dog bemærkes, at på a-kasseniveau påvirkes serierne af ændringer i a-kassesammensætningen. Hertil kommer, at alle a-kasser siden 1. september 2002 har kunnet vælge, om de vil være tværfaglige eller fagligt afgrænsede.

Med offentliggørelsen af ledigheden for januar 2008, blev følgende ændringer foretaget:

1. Ændringer i kildedata

a) Dagpengemodtagernes ledighed opgøres fremover på baggrund af RAM frem for CRAM. b) Kontant- og starthjælpsmodtagernes ledighed opgøres fremover på baggrund af kommunernes registrering af personernes matchkategorier/visitationskategorier samt om personerne samtidig får udbetalt kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Endelig fratrækkes evt. aktiveringstimer i den registrerede (netto-)ledighedsopgørelse mens de for de arbejdsmarkedsparates vedkommende inkluderes i bruttoledigheden.

2. Revideret ledighedsbegreb

a) Feriedagpengemodtagerne ekskluderes fra ledighedstallet. b) Ændret beregning af fuldtidsledigheden for de deltidsforsikrede. (Her divideres fremover altid med 37 timer.) c) Fra opsplitning på forsikringskategori til opsplitning på ydelsestype, dvs. om der modtages dagpenge eller kontanthjælp.

3. Lovmæssige ændringer

a) Fra 1. januar 2008 er det muligt at modtage dagpenge i aktiveringsforløb af op til 4 ugers varighed. b) Fra 1. januar 2010 afskaffes aktiveringsydelsen, hvilket betyder at man fortsætter på dagpenge mens man aktiveres.

Isoleret set, betød ovenstående ændringer at antallet af fuldtidsledige faldt med 14.000-15.000. Antallet af dagpengeledige falder i gennemsnit med 7.000-8.000 pga. eksklusionen af feriedagpengemodtagerne, mens antallet af kontanthjælpsledige falder med 6.000-7.000 pga. den nye datakilde. I forbindelse med ændringerne er de faktiske ledighedstal tilbageregnet til april 2000 og på det helt overordnede årsniveau til 1979. Det skal bemærkes at der til stadighed er et mindre databrud fra 2006 til 2007, medfølgende et fald på ca. 2.000 fuldtidsledige, som følge af at AMS/STAR tog nye og mere præcise opgørelsesmetoder i brug der blandt andet baserer sig på kontanthjælpsmodtagernes eksakte matchkategori/visitationskategori.

Fra og med 2010 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med tal for bruttoledigheden. Herefter er der hver måned opgjort såvel netto- som bruttoledighedstal. Denne bruttoledighed kan imidlertid (i ubrudt form) kun føres tilbage til januar 2007, hvilket skyldes at den bl.a. er baseret på kontanthjælpsmodtagernes matchkategori (og sidenhen visitationskategori), som først er blevet opgjort systematisk fra og med januar 2007.

Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for januar 2013 er der sket en række småjusteringer af bruttoledighedsbegrebet, herunder er personer på 6 ugers selvvalgt uddannelse blevet inkluderet i bruttoledigheden, ligesom den nye særlige uddannelsesydelse til dem der falder for den nye nedsatte dagpengegrænse, er blevet inkluderet i bruttoledigheden som ledige kontanthjælpsmodtagere. Desuden er der blevet fjernet op imod 2.000 aktiverede ledige uden dagpenge eller kontanthjælpslignende udbetalinger.

Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for januar 2014 er modtagere af de nye ydelsestyper uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse blevet inkluderet i bruttoledigheden som ledige kontanthjælpsmodtagere. Førstnævnte dog kun i de tilfælde hvor personen vurderes at være åbenlyst uddannelsesparat (og dermed også jobparat).

Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for oktober 2015 er modtagere af den nye kontantydelse blevet inkluderet i bruttoledigheden som ledige kontanthjælpsmodtagere.

Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for juli 2017 er kildegrundlaget for samtlige dagpengemodtagere blevet ændret fra RAM til FLEUR-registret. Det betyder bl.a. at de månedlige ledighedsopgørelser fra og med denne offentliggørelse følger de almindelige kalendermåneder mod tidligere de såkaldte dagpengemåneder (der typisk var forskudt 1-2 uger i forhold til de tilsvarende kalendermåneder og som altid bestod af præcis 4 eller 5 hele uger). I statistikbanken er denne ændring til kalendermåneder ført tilbage til januar 2007. Derudover har overgangen til FLEUR medført en øget detaljeringsgrad i de oplyste årsager til 'dagpengefradrag', ligesom disse fradrag i udbetalte dagpenge (som kan omregnes til et antal timer med ledighed) nu indberettes pr. dag mod tidligere kun pr. uge.

Som direkte følge at COVID-19-pandemien valgte man midlertidigt fra 12. marts til 26. maj 2020, at suspendere de gældende jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser. Hvis man havde fastholdt en meget stringent tilknytning til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af denne midlertidige suspendering have været et drastisk fald i antallet af bruttoledige i samme periode. For at det skulle give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, valgte Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) derfor at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode.

Som yderligere reaktion på COVID-19-pandemien blev der fra og med den 14. september 2020 oprettet en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning. Da man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i de perioder hvor man er i denne nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, har Danmarks Statistik, i samråd med STAR, valgt at udelade personer på denne ordning fra bruttoledigheden. Antallet af personer på den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning toppede i februar-2021 med ca. 11.000 personer, og ved udgangen af januar-2022 var dette antal faldet til ca. 800 personer.

Sammenhæng med anden statistik

Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelser (AKU), indeholder kvartalsvise arbejdsløshedstal opgjort efter fælles EU-regler udstukket af ILO. Disse undersøgelser gennemføres i alle medlemslandene, i henhold til EU-forordning og giver derfor den bedste mulighed for direkte sammenligning af ledigheden landene imellem. I Danmark omfatter undersøgelsen svar fra ca. 18.000 personer i hvert kvartal. I arbejdskraftundersøgelserne anvendes interview-ugen som referenceperiode, hvilket betyder, at undersøgelsen (modsat den registerbaserede ledighedsstatistik) er begrænset til kun at omfatte personer, der har været fuldt ledige i denne uge. Endvidere opstiller AKU helt præcise kriterier/spørgsmål, som personerne skal svare bekræftende på for at blive kategoriseret som ledig i henhold til ILO-definitionen. Desuden medtager AKU grupper af ledige, der aldrig kan indgå i den registrerede ledighedsstatistik, eftersom de hverken modtager dagpenge, kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud.

Forskellen på AKU-ledigheden og den registrerede nettoledighed betød tilbage i 1990'erne, at antallet af ledige ifølge AKU var lavere end det tilsvarende niveau i den registrerede nettoledighedsstatistik. Fra 2000 til 2006 lå niveauet for ledigheden i hver af de to statistikker meget tæt op ad hinanden. Denne ændring i forhold til 1990'erne må delvist tilskrives de stadige opstramninger for de registreret ledige, der har gjort at de i højere grad levede op til kravene i ILO's ledighedsdefinition. Fra og med 2007 er stikprøven i AKU blevet fordoblet, hvilket har medført en lavere stikprøveusikkerhed. Herefter har ledighedsniveauet ifølge AKU ligget et stykke over niveauerne i såvel netto- som bruttoledigheden, hvilket bl.a. kan tilskrives unge studerende (evt. på SU), der ønsker et arbejde (evt. et studiejob). Samtidig har den overordnede udvikling i hver af de tre ledighedsstatistikker, forstået som fald og stigninger, dog været nogenlunde identisk.

Fra og med efteråret 2013 er Danmarks Statistik begyndt at offentliggøre en månedlig ledighedsindikator pba. AKU. Denne månedlige AKU-ledighed fremkommer som et 3-måneders glidende gennemsnit, hvor den seneste af de tre måneder er et rent forecast (uden nye indsamlede data) baseret på erfaringer omkring den sædvanlige udvikling i AKU-ledigheden opsamlet siden januar 2007. EU´s statistiske kontor (Eurostat), offentliggør såkaldte EU-harmoniserede månedlige ledighedsprocenter for Danmark på baggrund af denne månedlige AKU-ledighed. Her skal man dog være opmærksom på, at den månedlige AKU-ledighed kun må sammenlignes med ledigheden 3 måneder tilbage i tiden, pga. at samtlige månedstal er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit.

Intern konsistens

Der er ingen intern inkonsistens i de offentliggjorte tal for den registerbaserede ledighed, da indbyrdes konfliktende oplysninger fra de forskellige administrative datakilder fjernes i overlapsbehandlingen inden statistikken offentliggøres.