Aktualitet og punktlighed
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikMikkel Zimmermann
51 44 98 37
Hent som PDF
Ledighedsindikatoren udkommer 10-12 dage efter referencemånedens afslutning, den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen.
Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal
Ledighedsindikatoren udkommer 10-12 dage efter referencemånedens afslutning og overskrives så snart der foreligger egentlige ledighedstal for samme referencemåned typisk den sidste torsdag i den efterfølgende kalendermåned, dvs. en lille måned efter referencemånedens afslutning. Derudover offentliggøres der kvartalstal for ledighedsstatistikken i statistikbanken ca. 80 dage efter referencekvartalets udløb. Årstal for ledighedsstatistikken offentliggøres ca. 100 dage efter referenceåret. Her vedbliver de sæsonkorrigerede tal med at være af foreløbig karakter, indtil de fastlåses efter 3-4 år (hvilket følger Danmarks Statistiks generelle praksis). Statistikbanktabeller indeholdende endelige faktiske månedlige ledighedstal opdateres et halvt år senere, dvs. efter ca. syv måneder.
Publikationspunktlighed
Hvert efterår udarbejdes der en tidsplan for offentliggørelserne over den månedlige ledighedsstatistik i Nyt fra Danmarks Statistik for det følgende kalenderår. Udgivelsestiderne overholdes i praksis altid.