Indhold

Indholdsbeskrivelse

RAS udkommer årligt med en opgørelse over befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november.

I RAS kan befolkningen underopdeles i tre hovedgrupper:

• Beskæftigede
• Arbejdsløse
• Personer uden for arbejdsstyrken

Statistikken offentliggøres med baggrundsoplysninger, der knytter sig til selve personen eller til det arbejdssted, hvor personen arbejder. Oplysninger, der knytter sig til personen, er:

• Demografiske oplysninger (køn, alder, herkomst, bopælskommune)
• Uddannelsesoplysninger (højest fuldførte uddannelse)

Oplysninger der knytter sig til arbejdsstedet, er:

• Branche
• Arbejdsstedskommune
• Sektor

Eftersom registret indeholder identifikation af såvel personen som arbejdsstedet, kan der efter behov kobles forskellige baggrundsoplysninger på registret.

RAS anvendes desuden til at opgøre erhvervspendling mellem bopæl og arbejde.

Grupperinger og klassifikationer

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) udarbejdes efter de internationale retningslinjer fra ILO (International Labour Market Organization) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Klassifikationen hedder ICSE (International Classification of Status in Employment). ILO-retningslinjerne retter sig mod survey-baserede statistikker. Ved dannelsen af RAS er der derfor foretaget en operationalisering af retningslinjerne ud fra de givne muligheder, når kilderne er registerbaserede. ILO-retningslinjerne består bl.a. af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Ifølge retningslinjerne har beskæftigelse højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På baggrund af ILO's anbefalinger dannes således variablen socioøkonomisk status, som er kernevariablen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Socioøkonomisk status

Ved opdelingen af befolkningen efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet kan der anvendes en referenceperiode af forskellig længde. Referenceperioden kan være af længere varighed som fx 1 år, hvor personens vigtigste aktivitet i forhold til arbejdsmarkedet i årets løb afgør, hvorvidt personen placeres som erhvervsaktiv eller ej. Når der anvendes en længere referenceperiode, benævnes de erhvervsaktive den normalt erhvervsaktive befolkning. Der kan i stedet vælges en kort referenceperiode på fx én dag eller én uge. De erhvervsaktive kaldes i denne sammenhæng for den aktuelt erhvervsaktive befolkning eller arbejdsstyrken. I RAS anvendes en kort referenceperiode, nemlig den sidste uge i november. Dette tidspunkt er valgt dels fordi oplysninger vedr. lønmodtagerjob historisk har refereret til situationen ultimo november, dels fordi december er atypisk ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. Den efterfølgende beskrivelse er således begrænset til at omhandle en kort referenceperiode.

Overordnet opdeles befolkningen i tre grupper:

• Beskæftigede
• Arbejdsløse
• Personer uden for arbejdsstyrken

Beskæftigede er personer, der udfører arbejde i mindst én time i referenceugen. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller.

Lønmodtagere består for det første af personer i arbejde. Det vil sige personer, som i referenceperioden - mod en form for betaling - udfører et arbejde i mindst én time. For det andet omfatter gruppen af lønmodtagere personer, som er midlertidigt fraværende fra et job. Det vil sige personer, som i referenceperioden er fraværende (midlertidigt fraværende under 45 dage, eller fraværende på grund af sygdom, børnepasnings- eller barselsorlov), men som har en fast tilknytning til en arbejdsgiver.

Den socioøkonomiske status for lønmodtagere følger et færdighedsniveau, der er baseret på fagklassifikationen DISCO-08. Lønmodtagere er således inddelt i grupperne:

• Lønmodtagere med ledelsesansvar
• Lønmodtagere på højeste niveau
• Lønmodtagere på mellemniveau
• Lønmodtagere på grundniveau
• Andre lønmodtagere
• Lønmodtager uden nærmere angivelse (u.n.a.)

Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. For en beskrivelse af fagklassifikationens niveauer, principper og koder, se Danmark Statistiks Fagklassifikation (DISCO-08). Oplysninger om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner eller regioner, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige og kommunale sektor. For privatansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, eller den er dannet via imputering på baggrund af bl.a. højest fuldførte uddannelse og den branche, hvori personen er beskæftiget.

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ligeledes personer, som i referenceperioden udfører et arbejde, der indebærer en fortjeneste. Desuden består gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet. Selvstændige er personer, som ejer en personligt ejet virksomhed, dvs. typisk en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Medarbejdende ægtefæller er personer, der får overført dele af virksomhedens overskud fra ægtefællen. Medarbejdende ægtefæller med lønaftale opgøres som lønmodtagere.

Aktiverede, som er i støttet beskæftigelse og modtager løn (arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst), opgøres ligeledes som beskæftigede. Det drejer sig om personer i løntilskud, flexjob, skånejob, servicejob, voksenlærlinge og personer i revalidering. Personer, som er i virksomhedspraktik, modtager ikke løn, og er derfor ikke opgjort som beskæftigede.

Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ud fra de internationale retningslinjer fra ILO (the International Labour Market Organization). De består bl.a. at et sæt prioriteringsregler, som bestemmer, at beskæftigelse prioriteres højere end ledighed og andre tilstande uden for arbejdsmarkedet. I henhold til prioriteringsreglerne fra ILO klassificeres personer, som i referenceperioden har, hvad der svarer til én times arbejde, og samtidig har andre ikke-erhvervsmæssige aktiviteter (fx ledighed eller uddannelse), som beskæftigede.

Beskæftigede udgør sammen med arbejdsløse den erhvervsaktive befolkning - arbejdsstyrken.

Arbejdsløse omfatter personer, som i referenceperioden:

• ikke er i arbejde
• er til rådighed for arbejdsmarkedet, og
• søger arbejde.

I lighed med den officielle ledighedsstatistik er de ledige i RAS opgjort som personer, der er bruttoledige. Bruttoledige består af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar, samt nettoledige, som er ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar. Læs mere på Danmarks Statistiks side Ledighedsbegreber.

Bruttoledige, som er aktiverede i et job med løn, opgøres som beskæftigede i RAS.

Personer uden for arbejdsstyrken består af flere delgrupper. En stor gruppe er personer, som er offentligt forsørgede. Her er de største undergrupper:

• personer, der modtager førtidspension
• personer, der modtager passiv kontanthjælp - passiv vil sige, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet
• personer på efterløn

Hvis en person modtager flere forskellige typer af offentlig forsørgelse er tilstanden med flest ugentlige timer valgt som den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover består personer uden for arbejdsstyrken af alderspensionister, personer under uddannelse, børn og unge og gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken". Øvrige uden for arbejdsstyrken er en restgruppe, som ikke kan placeres i en socioøkonomisk kategori på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistiks registre. Øvrige uden for arbejdsstyrken kan bl.a. bestå af: hjemmegående husmødre/husfædre; unge, som forsørges af deres forældre; personer, som på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde; modløse ledige, der har opgivet at søge arbejde, og som ikke er registreret som ledige.

Tilstande uden for arbejdsstyrken prioriteres ud fra sikkerheden omkring de tilgrundliggende oplysninger og på grundlag af graden af potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet. Prioriteret rækkefølge er således:

1. Personer, der er offentligt forsørgede (personer i beskæftigelse uden løn, vejledning og opkvalificering, modtagere af revalideringsydelse, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af barsels- eller sygedagpenge fra ledighed, personer på børnepasningsorlov, modtagere af kontanthjælp, modtagere af introduktionsydelse, delvist ledige, modtagere af efterløn og modtagere af fleksydelse)
2. Personer under uddannelse
3. Børn og unge (dvs. personer under 16 år)
4. Modtagere af alderspension eller anden pension
5. Øvrige uden for arbejdsstyrken.

Læs mere om variablen socioøkonomisk status eller se Statistisk Efterretning, Arbejdsmarked 2014:1 udgivet 1. januar 2013.

Branchenomenklatur DB07

Statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07 (NACE rev. 2/ISIC rev. 4). En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007. Der er foretaget en konvertering af branchekoderne til DB07 tilbage til november 2000.

• I perioden nov. 2003-nov. 2007 følger statistikken branchenomenklaturen DB03 (NACE rev. 1.1./ISIC rev. 3.1.).
• I perioden nov. 1992-nov. 2002 følger statistikken branchenomenklaturen DB93 (NACE rev. 1/ISIC rev. 3).
• I perioden nov. 1980-nov. 1992 følger statistikken branchenomenklaturen DSE77 (ISIC rev. 3).

Sektorinddeling

Sektoroplysningen fra 2008 og frem er baseret på ESA2010. I perioden fra 1995 (nov. 1994)-2012 er sektoroplysningen baseret på ESA. Der er således mulighed for at lave dobbeltopgørelser i perioden 2008-2012. Ændringerne ved overgangen til ESA2010 er nærmere beskrevet i notatet Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne.

Kommuner

RAS bliver offentliggjort på kommuneniveau i Statistikbanken. Fra november 2006 er statistikken offentliggjort på de nye kommuner efter strukturreformen. I perioden nov. 1980-nov. 2006 er statistikken opgjort på kommunerne før strukturreformen. I november 2006 er der med andre ord både opgjort tal for kommuneinddelingen før og efter strukturreformen. Se klassifikationen Regioner, landsdele og kommuner på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Sektordækning

Statistikken omfatter alle sektorer.

Begreber og definitioner

Pendling: RAS indeholder variablerne bopælsadresse og arbejdsstedsadresse, og danner på den baggrund grundlag for opgørelse af erhvervspendlingen mellem bopæl og arbejdssted. En pendler er defineret som en person, der har erhvervsarbejde på en anden adresse end sin egen bopæl, og kun disse personer indgår derfor i gennemsnitsberegningen. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen, og hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden. Beregningerne af afstanden er foretaget i GIS-programmet FleetView på baggrund af oplysningerne i Kraks Danske Vejnet, og indeholder ikke oplysninger om hyppigheden af pendlingen eller om, hvilket transportmiddel pendleren benytter.

Enheder

Den statistiske enhed er personer.

Population

Populationen er befolkningen ultimo november med oplysning om den primære tilknytning til arbejdsmarkedet.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Ultimo november 1980-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Personer.

Referencetid

RAS er opgjort sidste hverdag i november - dvs. d. 30. november 2023 for det seneste år.

Hyppighed

Statistikken offentliggøres årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

§6 i Lov om Danmarks Statistik.

Indberetningsbyrde

Der er ingen indberetningsbyrde forbundet med statistikken, idet alle oplysninger stammer fra andre statistikregistre.

Øvrige oplysninger

Mere information om RAS findes på emnesiderne Arbejdsmarkedsstatus (RAS) og Beskæftigede RAS.

Se beskrivelse af de centrale variable i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet: Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS) og Beskæftigede personer (RAS).