Statistisk behandling

Kilder

Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder.

Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg.

I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted.

Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering.

Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik.

Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik.

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Indsamlingsmetode

Der anvendes hovedsagelig data fra interne kilder i Danmarks Statistik.

Datavalidering

Ud over den datavalidering der foretages i primærstatistikkerne, foretages der yderligere en række datavalideringsprocedurer efter modtagelse til nationalregnskabet. Der foretages bl.a. valideringsprocedurer der sikrer, at der kan foretages en korrekt økonomisk fortolkning af resultaterne.

Databehandling

De regionale tal for bruttoværditilvækst, beskæftigelse, præsterede timer, aflønning af ansatte, faste bruttoinvesteringer og andre produktionsskatter og -subsidier beregnes på nationalregnskabets 117-gruppering, og beregningsprocedurerne varierer fra branche til branche. I nogle brancher kan de regionale oplysninger anvendes direkte, mens de i andre brancher anvendes som en fordelingsnøgle.

Bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer

Den væsentligste kilde til beregningen af bruttoværditilvækst og investeringer er tællingen Regnskabsstatistik for private byerhverv, som dækker brancherne industri, information og kommunikation, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, gasforsyning samt dele af brancherne erhvervsservice og handel og transport mv.

Regnskabsstatistikken indsamles hovedsageligt på firmaniveau. I de tilfælde, hvor et firma har mere end ét arbejdssted foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. Arbejdsstedsfordelingen er beskrevet nærmere i statistikdokumentationen for Regnskabsstatistik for private byerhverv.

Ud over regnskabsstatistikken suppleres der med oplysninger om egenproduceret og købt forskning og udvikling fra tællingen Forskning og udvikling i Erhvervslivet. De førnævnte kilder er ikke til rådighed ved den første beregning af de regionale regnskaber, som foreligger et år efter referenceperiodens udløb. Derfor anvendes fordelingen fra det foregående år.

Brancher, der beskæftiger sig med ikke-markedsmæssige aktiviteter er primært dækket af en regionalfordelt udgave af tællingen Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Det drejer sig hovedsageligt om brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed, ikke-markedsmæssig forskning og udvikling (del af branchen erhvervsservice) samt en del af branchen kultur, fritid og anden service.

Som hovedregel findes der regnskabsoplysninger på arbejdsstedsniveau i statsregnskaberne og i de kommunale regnskaber. For regionernes vedkommende foretages der en arbejdsstedsfordeling af regionernes regnskabsoplysninger ud fra antal årsværk. Kilden suppleres med regnskabsoplysninger for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger, som regionaliseres på basis af beskæftigelsesoplysninger. Den resterede del af branchen kultur, fritid og anden service, som er markedsmæssig, regionaliseres på basis af løn- og beskæftigelsesoplysninger.

Branchen finansiering og forsikring regionaliseres på basis af lønsummer.

Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner er kilden til opgørelse af branchen landbrug og gartneri. Der suppleres med forskellige kvantitative indikatorer fra tællingen Landbrugs- og gartneritællingen, som benyttes til at fordelen regionstallene ud på landsdele. Hver af disse indikatorer vægtes med produktionsværdien for de enkelte landbrugs- og gartneriprodukter fra nationalregnskabet.

Firmaers køb og salg anvendes som kilde til branchen fiskeri.

Opgørelsen af bruttoværditilvækst i branchen bygge og anlæg er baseret på kvantitative indikatorer fremfor regnskabsoplysninger, idet større byggepladser betragtes som lokale faglige enheder (arbejdssteder), hvilket ikke altid er sammenfaldende med den udførende bygge- og anlægsvirksomheds adresse.

For branchen nybyggeri fordeles bruttoværditilvæksten ud fra oplysninger om antal fuldførte kvadratmeter fra tællingen Byggevirksomheden.

For branchen anlægsvirksomhed fordeles bruttoværditilvæksten ud fra oplysninger om forskellige anlægsprojekters geografiske placering. Reparation og vedligeholdelse af bygninger fordeles med oplysninger om bygningsbestanden i kvadratmeter fra tællingen Bygningsopgørelsen.

Oplysninger om antal rejsende passager samt transporteret gods fra tællingerne Jernbanetransport og Luftfart anvendes som hovedkilde til fordeling af bruttoværditilvæksten i brancherne luftfart, regional- og fjerntog samt lokaltog, bus og taxi mv.

I Brancherne elforsyning og varmeforsyning anvendes tal for producerede mængder af el (inklusiv produktion på land- og havvindmøller) og varme fra Energistyrelsen som kilde til fordeling. Produktion på havvindmøller henføres til regionen Uden for regioner

Brancherne indvinding af olie og gas og service til råstofindvinding allokeres til regionen ”Uden for regioner”.

BNP

BNP opgøres i de regionale regnskaber kun fra produktionssiden. Det regionale BNP fremkommer derfor som summen af bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter og fratrukket produktsubsidier. Produktskatter og –subsidier regionalfordeles per konvention proportionalt med bruttoværditilvæksten.

Løn, beskæftigelse og præsterede timer

Beregningen af regionale tal for aflønning af ansatte, beskæftigelse og præsterede timer er baseret på Erhvervsbeskæftigelsen, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Regnskaber for offentlig forvaltning og service. I brancherne bygge og anlæg, luftfart, indvinding af olie og gas og service til råstofindvinding anvendes samme indikatorer, som anvendes til at fordele bruttoværditilvæksten. Erhvervsbeskæftigelsen indeholder oplysninger om lønsummer og antal fuldtidsansatte. Disse oplysninger anvendes som kilde til beregning af aflønning af ansatte og præsterede timer for lønmodtagere. Beskæftigelsen i personer fordeles å basis af beskæftigelsen ultimo november fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Præsterede timer for selvstændige fordeles med antallet af selvstændige ekskl. orlov. Regionaliserede tal for offentlig forvaltning og service anvendes som kilde til aflønning af ansatte i offentlige ikke-markedsmæssige brancher.

Andre produktionsskatter og -subsidier

Da der ikke foreligger regionale tal for andre produktionsskatter og -subsidier, fordeles disse som udgangspunkt på baggrund af bruttoværditilvæksten.

Faste priser

Beregningen af produktionsværdi, forbrug i produktion og investeringer i faste priser foregår ved at anvende de nationale prisindeks for hver branche, da der ikke findes regionale prisindeks.

Husholdningssektorens indkomster

Den regionalfordelte opgørelse af husholdningernes indkomster er primært baseret på tællingen Indkomststatistik. Idet nationalregnskabet anvender andre kilder til opgørelsen er der tale om en ren top-down metode. Eneste undtagelse er renteudgifterne, hvor indkomststatistikken også er kilden til de nationale opgørelser.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.