Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne.

Sammenlignelighed over tid

Som i det øvrige nationalregnskab tilstræbes høj tidsmæssig sammenlignelighed. Skift i systemer og udvikling af metoder har medført, at de regionale regnskaber foreligger i seks forskellige ikke sammenlignelige serier for perioden 1970-2013.

1. serie: Bruttofaktorindkomst i amterne for perioden 1970-91 i årets priser samt beskæftigelse i amterne 1981-91. Metoden bag denne serie har hovedsageligt været indkomstbaseret med pendlingskorrektion. Data i denne serie er konsistente med SNA68/ENS79 nationalregnskabet.

2. serie: Bruttofaktorindkomst mv. i årets og 1980-priser samlet beskæftigelse for amter og 66 erhverv (DSE77) for perioden 1988-95 konsistent med SNA68/ENS79 nationalregnskabet. Derudover foreligger ikke-erhvervsfordelt BNP pr amt for 1988-95. Denne serie er dannet ud fra et meget detaljeret system og med stærk tilknytning til nationalregnskabets kilder. Pga. skift i nationalregnskabssystemet er disse data ikke sammenlignelige med nyeste tal.

3. serie: Bruttoværditilvækst mv. i årets og kædede 2000-priser samt beskæftigelse mv. for perioden 1993-2006 for 275 kommuner og 130 brancher. Desuden findes ikke-erhvervsfordelte BNP-tal pr. amt for 1993-2006. Denne serie er konsistent med SNA93/ENS95 nationalregnskabet.

4. serie: Bruttoværditilvækst mv. i årets priser og kædede 2000-priser samt beskæftigelse mv. for perioden 1993-2009 for 99 kommuner og 130 brancher. Desuden findes ikke-erhvervsfordelte BNP-tal pr. region og landsdel for 1993-2009. For perioden 2000-2009 findes også opgørelser af investeringer i årets og kædede 2000-priser fordelt på 99 kommuner og 130 brancher. Endvidere findes for perioden 2000-2009 husholdningernes indkomster i årets priser fordelt på 99 kommuner og kontiene allokering af primær indkomst og fordeling af sekundær indkomst.

5. serie: Bruttoværditilvækst mv. i årets priser og kædede 2005-priser samt beskæftigelse mv. for perioden 1993-2012 for 99 kommuner og 117 brancher. Desuden findes ikke-erhvervsfordelte BNP-tal pr. region og landsdel for 1993-2012. For perioden 2000-2012 findes også opgørelser af investeringer i årets og kædede 2005-priser fordelt på 99 kommuner og 117 brancher. Endvidere findes for perioden 2000-2012 husholdningernes indkomster i årets priser fordelt på 99 kommuner og kontiene allokering af primær indkomst og fordeling af sekundær indkomst.

6. serie: Bruttoværditilvækst mv. i årets priser og kædede 2010-priser samt beskæftigelse mv. for perioden 1993 og frem for 99 kommuner og 117 brancher. Desuden findes ikke-erhvervsfordelte BNP-tal pr. region og landsdel for 1993 og frem. For perioden 2000 og frem findes også opgørelser af investeringer i årets og kædede 2010-priser fordelt på 99 kommuner og 117 brancher. Endvidere findes for perioden 2000 og frem husholdningernes indkomster i årets priser fordelt på 99 kommuner og kontiene allokering af primær indkomst og fordeling af sekundær indkomst. Denne serie er konsistent med SNA2008/ENS2010 nationalregnskabet.

7. serie: Bruttoværditilvækst mv. i årets priser og kædede 2020-priser samt beskæftigelse mv. for perioden 1993 og frem for 99 kommuner og 117 brancher. Desuden findes ikke-erhvervsfordelte BNP-tal pr. region og landsdel for 1993 og frem. For perioden 2000 og frem findes også opgørelser af investeringer i årets og kædede 2020-priser fordelt på 99 kommuner og 117 brancher. Endvidere findes for perioden 2000 og frem husholdningernes indkomster i årets priser fordelt på 99 kommuner og kontiene allokering af primær indkomst og fordeling af sekundær indkomst. Denne serie er konsistent med SNA2008/ENS2010 nationalregnskabet.

Sammenhæng med anden statistik

Det regionale nationalregnskab er konsistent med nationalregnskabet. Summen over regioner af en variabel er lig med nationalregnskabsværdien for samme variabel. De enkelte variabler kan derfor tillægges samme fortolkning som nationalregnskabsvariablerne. Det regionale regnskab udarbejdes i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer i ENS2010 og er derfor sammenlignelig med de regionale regnskaber i de øvrige EU-lande.

Intern konsistens

Der er pr. definition fuld intern konsistens i Nationalregnskabet.