Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Befolkning og uddannelse, Personstatistik
Iben Birgitte Pedersen
23 60 37 11

ipe@dst.dk

Hent som PDF

Ofre for anmeldte forbrydelser

Data til denne statistik stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk, med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet.

Samlet præcision

Data stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Men det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Et generelt problem vedrørende offerstatistikken, er den skjulte kriminalitet (mørketallet), som omfatter de begåede forbrydelser, der af forskellige grunde ikke kommer til politiets kendskab. Et sikkert samlet tal for mørketallet eller den skjulte kriminalitet kan ikke gives, idet anmeldelsestilbøjeligheden bl.a. afhænger af overtrædelsens art.

Justitsministeriet m.fl. gennemfører løbende interviewbaserede offerundersøgelser, hvor der spørges om hvorvidt en forbrydelse er meldt til politiet. Af disse undersøgelser fremgår det fx at 55 pct. af voldstilfældene ikke blev anmeldt til politiet i 2022. Læs mere i den seneste offerundersøgelse Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2022).

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten af offerstatistikken vurderes som god. Data hidrører fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark.

Et generelt problem vedr. offerstatistikken er den skjulte kriminalitet (mørketallet), som omfatter de begåede forbrydelser, der af forskellige grunde ikke kommer til politiets kendskab. Et sikkert samlet tal for mørketallet eller den skjulte kriminalitet kan ikke gives, idet anmeldelsestilbøjeligheden bl.a. afhænger af overtrædelsens art.

Justitsministeriet m.fl. gennemfører løbende interviewbaserede offerundersøgelser, hvor der spørges om hvorvidt en forbrydelse er meldt til politiet. Af disse undersøgelser fremgår det fx at 55 pct. af voldstilfældene ikke blev anmeldt til politiet i 2022. Læs mere i Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2022).

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal, der ikke senere revideres.