Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Danmarks Statistiks eIndkomstregister er den primære datakilde til Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker. Denne datakilde vurderes at have høj kvalitet.

I forbindelse med dannelse af Danmarks Statistiks eIndkomstregister sker der på jobniveau bl.a. en kobling med data baseret på lønindberetningerne til Danmarks Statistik. Fra de kommunale/regionale lønindberetninger hentes bl.a. oplysninger om kontonumre i henhold til økonomi- og indenrigsministeriets kontoplan. Tilsvarende fra de statslige lønindberetninger hentes bl.a. oplysninger om kontonumre i henhold til den statslige kontoplan. I langt de fleste tilfælde har koblingen på jobniveau med de offentlige lønindberetninger en tilfredsstillende kvalitet, men i nogle tilfælde er det ikke muligt at lave en helt korrekt kobling, primært som følge af mangelfulde oplysninger i lønindberetningerne. Danmarks Statistik forsøger at rette op på denne problematik i de tilfælde, hvor det har væsentlig betydning for formålsopdelingen. Overordnet set vurderes kontooplysningerne fra de offentlige lønindberetninger at have en tilfredsstillende kvalitet. I nogle tilfælde er der imidlertid problemer med kvaliteten, men Danmarks Statistik forsøger at rette op i de tilfælde, hvor det har væsentlig betydning for formålsopdelingen. For nogle job, specielt inden for det kommunale/regionale område, er det ikke helt entydigt, hvilket kontonummer de bør tildeles, og der konteres ikke helt ens i de forskellige kommuner/regioner, hvilket Danmarks Statistik som udgangspunkt har svært at rette op på.

Formålsopdelingen (COFOG) er en beregnet fordeling som primært er baseret på kontooplysninger fra lønindberetningerne og fordelingsnøgler udarbejdet på grundlag af oplysninger om lønsummer fordelt efter formål for offentlige forvaltning og service. Fordelingsnøglerne er baseret på et udtræk fra DIOR (Databasen for Integrede Offentlige Regnskaber). Opdelingen er behæftet med en vis usikkerhed. Der benyttes budgetversioner til at danne fordelingsnøglerne for kvartalerne i indeværende år, hvilket er en mulig fejlkilde i de første opgørelser. Når fordelingsnøglerne senere baserer sig på regnskabstal opnås en højere kvalitet. I den udstrækning der enten ikke foreligger kontooplyninger eller disse ikke er anvendelige dannes formålsopdelingen hovedsageligt på baggrund af en branche-COFOG nøgle som er udviklet specielt til statistikken, og denne fordelingsnøgle er behæftet med usikkerhed.

Der er ingen stikprøveusikkerhed, da det er en totaltælling.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken vurderes at have høj kvalitet, bl.a. fordi data baseres på indberetninger til Skat som vurderes at være pålidelige og med fuld dækning.

Kvalitetsforbedringer:

I forbindelse med offentliggørelsen af andet kvartal 2022 er statistikkens datagrundlag, beskæftigelse for lønmodtagere, revideret tilbage til første kvartal 2019. Revisionen af datagrundlaget omfatter en række kvalitetsforbedringer i statistikken med virkning fra og med første kvartal 2019, hvoraf en konsistent og mere korrekt periodisering af feriepenge fra og med 2021 er den overordnet set væsentligste ændring. Se under særlige forhold i følgende NYT fra Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik 2022:324

Der har også tidligere været indarbejdet kvalitetsforbedringer af datagrundlaget, beskæftigelse for lønmodtagere. I forbindelse med offentliggørelsen af første kvartal 2016 blev tidsserien dengang revideret tilbage til første kvartal 2008. Se beskrivelsen af de tidligere indarbejdede kvalitetsforbedringer her: Kvalitetsforbedringer

COVID-19: De ekstraordinære forhold i perioden fra og med marts 2020 betyder, at opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen herunder offentlig beskæftigelse er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Dette skyldes dels, at udviklingerne fra måned til måned har været langt større end sædvanligt, dels at nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har haft længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn.

Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især tallene for andet kvartal 2020.

Ny ferielov: Den nye ferielov, som trådte i kraft 1. september 2020, påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, dvs. omregningen af betalte timer til fuld tid. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020.

Det statslige undervisningsområde: Det statslige undervisningsområde har siden 2019 været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne. Samtidig har området i perioden med COVID-19 været påvirket af nedlukningen som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.

Strejker og lockout: Statistikken var også påvirket af strejker og lockout. Da medarbejdere ikke modtager løn i perioder med strejke og lockout, så påvirker det antallet af betalte timer og dermed omregningen til fuld tid. Fuldtidsbeskæftigelsen var især påvirket af lockout på lærerområdet i andet kvartal 2013, men der var også strejke i andet kvartal 2008 på social- og sundhedsområde, og i andet og tredje kvartal 2021 var der sygeplejerskernes strejke.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

I forhold til formålsopdelingen (COFOG) revideres tidsserien løbende. Dette skyldes primært, at der fra Danmarks Statistiks kontor for Offentlige finanser løbende foreligger mere opdaterede oplysninger om lønsummernes fordeling efter formål. I nogle tilfælde kan sådanne revisioner kombineres med, at der rettes uhensigtsmæssigheder eller fejl i beskæftigelsesopgørelsen som har betydning for formålsopdelingen. Større revisioner i tidsserien i forhold til formålsopdelingen udarbejdes normalt én gang om året i forbindelse med offentliggørelse af resultater for første kvartal i det pågældende år.

Selve datakilden revideres i henhold til statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere.