Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik.Søren Dalbro
29 35 74 60
Hent som PDF
Statistikken Nye virksomheder er et godt bud på antal nyregistrerede virksomheder, der starter. Definitionen betyder at knap 60 % af de nyregistrerede virksomheder i CVR fravælges i statistikken, da den indebærer, at virksomheden også skal være pligtige for moms, lønsum eller A-skat.
Samlet præcision
Statistikken er et godt bud på antal nyregistrerede virksomheder der starter op. Statistikken kan ikke sammenholdes med Erhvervsdemografien, hvor nye virksomhedsregistreringer renses for overtagelser fra andre virksomheder.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Der er valgt en definition, hvor nyregistrerede virksomheder skal være pligtige for moms, lønsum eller A-skat. Definitionen betyder, at knap 60 % af de nyregistrerede virksomheder i CVR fravælges i statistikken.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Den samlede kvalitet for Nyregistrerede virksomheder er høj. Tallene er gode til at indikere en udvikling. Ser man på eksisterende virksomheder er ca. 45% af dem økonomisk aktive, i statistikken er tallet ca. 40%, hvilket overvejende vurderes at skyldes finansielle selskaber og især holdingselskaber i mindre grad er med i opgørelsen.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der foretages ingen revisioner af publicerede tal om Nye virksomheder.