Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Nettoprisindeksets samlede pålidelighed vurderes at være høj, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger.

Usikkerheden på det samlede nettoprisindeks vurderes af Danmarks Statistik til at ligge på plus/minus 0,1 indekspoint.

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt.

Prisindeksene for april, maj og juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 samt januar 2022 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. Fra og med februar 2022 er alle brancher igen åbne og er medtaget i prisindekset. Sædvanligvis ligger bortfaldet af priser på under 0,1 pct. i en måned, men i april 2020 ligger bortfaldet på knap 27 pct. af priserne i stikprøven. I maj 2020 ligger bortfaldet på godt 11 pct. og i juni og juli på godt 3,5 pct. I august 2020 ligger bortfaldet på godt 2,4 pct. I september 2020 ligger bortfaldet på godt 3,8 pct. pct. og i oktober ligger bortfaldet på 1,9 pct. I november 2020 ligger bortfaldet på knap 4,2 pct. I december 2020 ligger bortfaldet på knap 2,7 pct. I januar 2021 ligger bortfaldet på ca. 15 pct. I februar 2021 ligger bortfaldet på ca. 15 pct. I marts 2021 ligger bortfaldet på ca. 10,9 pct. I april 2021 ligger bortfaldet på ca. 8,9 pct. I maj 2021 ligger bortfaldet på ca. 3,0 pct. I juni 2021 ligger bortfaldet på ca. 1,7 pct. I januar 2022 ligger bortfaldet på ca. 1,6 pct. Herunder ligger en række brancher, hvor bortfaldet er 100 pct., da brancherne har været helt nedlukkede i løbet af indsamlingsperioden i april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og/eller juni 2021 samt januar 2022. På emnesiden ligger regnearket ”Manglende prisobservationer i FPI og NPI”, der viser bortfaldet i april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 samt januar 2022 fordelt på basisindeks. Hvis man tager højde for, hvilken vægt de enkelte produktgrupper (basisindeks) indgår i varekurven bag det samlede forbrugerprisindeks med, så har godt 16 pct. af varekurven bag forbrugerprisindekset i april 2020 været ramt af mere end 50 pct. bortfald af prisobservationer eller har været lukket helt ned, hvorfor prisudviklingen her er blevet estimeret. Dette vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i april 2020 med op til plus minus 0,2 pct.point. I maj 2020 har det vægtede bortfald været ca. 9 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i maj 2020 med op til plus minus 0,15 pct.point. I juni 2020 har det vægtede bortfald været ca. 2 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i juni 2020 med op til plus minus 0,05 pct.point. I juli 2020 har det vægtede bortfald været ca. 1,5 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i juli 2020 med op til plus minus 0,1 pct.point. I august 2020 har det vægtede bortfald været ca. 1,5 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i august 2020 med op til plus minus 0,04 pct.point. I september 2020 har det vægtede bortfald været ca. 1,5 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i september 2020 med op til plus minus 0,03 pct.point. I oktober 2020 har det vægtede bortfald været ca. 1,5 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i oktober 2020 med op til plus minus 0,03 pct.point. I november 2020 har det vægtede bortfald været ca. 2 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i november 2020 med op til plus minus 0,03 pct.point. I december 2020 har det vægtede bortfald været ca. 2 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i december 2020 med op til plus minus 0,05 pct.point. I januar 2021 har det vægtede bortfald været ca. 9 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i januar 2021 med op til plus minus 0,1 pct.point. I februar 2021 har det vægtede bortfald været ca. 9 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i februar 2021 med op til plus minus 0,09 pct.point. I marts 2021 har det vægtede bortfald været ca. 9 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i marts 2021 med op til plus minus 0,08 pct.point. I april 2021 har det vægtede bortfald været ca. 6,8 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i april 2021 med op til plus minus 0,08 pct.point. I maj 2021 har det vægtede bortfald været ca. 2,2 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i maj 2021 med op til plus minus 0,06 pct.point. I juni 2021 har det vægtede bortfald været ca. 1,5 pct., hvilket vurderes at have betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i juni 2021 med op til plus minus 0,01 pct.point. I januar 2022 har det vægtede bortfald været ca. 1,1 pct., hvilket dog vurderes ikke at have nævneværdig betydning for usikkerheden på månedsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks i januar 2022. Læs mere i Notat om forbruger- og nettoprisindekset i forbindelse med corona-krisen.

Prisindeksene for marts 2020 er marginalt mere usikre end normalt, da bortfaldet har været 3,2 pct. og dermed lidt større end normalt.

Forretninger i stikprøven udvælges i høj grad ud fra deres omsætning i erhvervsregisteret således at forretninger med en høj omsætning foretrækkes fremfor forretninger med lav omsætning (cut-off sampling). Repræsentantvarer for de forskellige vare- og tjenestegrupper udvælges i høj grad ud fra tal fra bl.a. forbrugsundersøgelsen.

De helt konkrete varer med mærke og vægt angivet, og hvor prisen bliver fulgt over tid, vælges af den enkelte prisindsamler eller dataindberetter.

Anden usikkerhed

Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset, som kan samles i følgende grupper:

Substitution mellem varer: Bias på grund af substitution mellem varer er et resultat af, at forbrugerne af forskellige grunde (indkomstændringer, ændrede relative priser eller præferencer) substituerer mellem forskellige varer, hvor der i beregningen af prisindekset forudsættes en uændret sammensætning af forbruget. Nettoprisindekset beregnes som det aritmetisk sammenvejede gennemsnit af de mest detaljerede prisindeks (basisindeks) med deres respektive vægte (budgetandele). På dette niveau af indeksberegningen tages der derfor ikke hensyn til forbrugernes substitution mellem forskellige vare- og tjenestegrupper (basisaggregater). Basisindeksene beregnes imidlertid hovedsageligt som geometriske indeks. Dermed forudsættes, at forbrugerne holder uændrede budgetandele. For basisindeksene er der således indregnet en vis substitution i indekset.

Substitution mellem forretninger: Denne type bias opstår, når forbrugerne - for den samme vare - skifter fra forretninger med høje priser til forretninger med lavere priser. Nettoprisindekset beregnes fra måned til måned på grundlag af prisoplysninger fra de samme forretninger. Hvis forbrugerne fx fra juli til august placerer en større andel af deres forbrug i discountforretninger med lavere priser, vil dette ikke i sig selv påvirke indekset.

Kvalitetsændringer: Beregningen af et prisindeks forudsætter, at de varekurve der sammenlignes er identiske, også hvad angår varernes kvalitet. Ved kvalitetsændringer skal priserne derfor principielt korrigeres herfor. Da værdien af de faktiske kvalitetsændringer ikke kendes, er det i sagens natur vanskeligt at opgøre eksakte værdier for bias som følge af manglende kvalitetskorrektion.

Nye varer: Stikprøven til nettoprisindekset opdateres løbende, men af praktiske grunde ofte med en vis tidsforskydning. Det betyder, at nye produkter ofte ikke indgår i beregningen af indekset i deres første levetid, og ikke før der foreligger priser for to på hinanden følgende måneder. I begyndelsen af et produkts levetid er det desuden ofte ikke muligt at få information om omsætningen fra fx Forbrugsundersøgelsen. Endelig knytter der sig en del usikkerhed til at definere, hvornår der er tale om et egentlig nyt produkt, eller blot forbedrede udgaver/varianter af allerede eksisterende produkter.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger.

Kvalitetsniveauet afhænger bl.a. af stikprøvens størrelse og sammensætning, de metoder til kvalitetskorrektion, der benyttes ved vareudskiftninger i stikprøven samt fejlsøgningen af data i stikprøven.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.