Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Opstillingen af kontosystemet indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer samt check ved sammenstilling med finansielle konti.

Data stammer fra så mange forskellige kilder, at det i praksis er vanskeligt at opgøre et tal for usikkerheden. Forskellen mellem fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den finansielle side af nationalregnskabet og fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den ikke-finansielle del af nationalregnskabet, kan dog ses som et udtryk for den samlede usikkerhed i såvel den finansielle som den ikke-finansielle del af nationalregnskabet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Nogle dele af nationalregnskabet kan opgøres mere præcist end andre, fordi der på disse områder er bedre kildedata. Eksempelvis er der for industrien generelt ret præcise data, mens der for dansk baserede virksomheder, som lever af at købe og videresælge varer i udlandet, er mindre præcise data. Der er også områder, hvor der ikke eksisterer kildedata, herunder f.x. boligbenyttelse af ejerboliger og sort arbejde. På disse områder beror nationalregnskabet næsten helt på beregninger og skøn, hvorfor usikkerheden her kan være betydelig.

Et andet vilkår, som påvirker usikkerheden og pålideligheden af nationalregnskabet er, at der i nationalregnskabets mange kildestatistikker kan rettes efter den endelige udgave af nationalregnskabet er udarbejdet. På dette tidspunkt kan disse rettelser ikke tages ind i nationalregnskabet, før der med års mellemrum foretages en hovedrevision, hvor man kan rette lange tidsserier af endelige år. Dette bidrager til at øge usikkerheden af nationalregnskabet.

På den lange bane oprettes præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet imidlertid igen, fordi alle rettelser i kildestatistikkerne tages ind under hovedrevisionerne.

Over den seneste tid har der været en tendens til opjusteringer af investeringerne. Dette betyder, at man må forvente en noget større usikkerhed på opgørelsen af investeringerne end for andre variable. Usikkerheden på investeringerne er beskrevet i notatet Behov for bedre estimater af investeringer.

Realvæksten i den offentlige produktion og det offentlige forbrug er behæftet med særlig usikkerhed da realvæksten hovedsagligt er baseret på mængdeindikatorer, som både hvad angår datagrundlag og metode fortløbende er under videreudvikling og kvalitetssikring.

Globaliseringen, der medfører at danske virksomheder i stigende grad organiserer produktionen internationalt, påvirker det danske nationalregnskab og dansk BNP. Se fx DST Analyserne:

• Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet
• Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst.

Konsistensbehandling og detaljeret indarbejdelse af data om de store koncerner er ressourcekrævende. Derfor er der større usikkerhed på de tidlige udgaver af udenrigshandel og betalingsbalance, og det medfører alt andet lige også revisioner i nationalregnskabet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

ESA 2010 forordningen tilsiger, at Eurostat skal bedømme kvaliteten af data indberettet ifølge ESA transmissionsprogrammet. Det gøres med udgangspunkt i landenes kvalitetsrapporter, der ikke offentliggøres selvstændigt af Eurostat. Rapporten udarbejdes årligt. Læs kvalitetsvurderingen af Danmarks nationalregnskab i:

Quality Report, Denmark 2020 - National Accounts.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der udarbejdes foreløbige årlige ikke-finansielle sektorkonti, som offentliggøres 2 gange årligt: ultimo marts og ultimo juni. Endelige årlige nationalregnskaber udgives en gang årligt ultimo juni 3 år efter referenceåret.

Med fem års mellemrum foretages hovedrevisioner, hvor lange tidsserier af endelige nationalregnskabsår bliver rettet. Hermed forbedres præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet, fordi alle rettelser i kildestatistikkerne og beregningsfejl tages ind. Næste hovedrevision offentliggøres 28. juni 2024.

Da de ikke-finansielle sektorkontis hovedformål er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af økonomiens strukturelle og konjunkturmæssige udvikling, tillægges kontinuiteten i tidsserier stor vægt, og opståede niveaufejl bliver derfor sædvanligvis først rettet op under hovedrevisionerne.

De ikke-finansielle sektorkonti for et givet kvartal udarbejdes i en række foreløbige versioner. De kvartalsvise nationalregnskaber og de ikke-finansielle sektorkonti er i overensstemmelse med det seneste endelige årlige nationalregnskab, der foreligger ca. 3 år efter tællingsåret. Plan over omfanget af kvartaler, der beregnes og revideres i de enkelte opgørelser kan ses på emnesiden om Nationalregnskab. Dér kan det også ses arbejdspapirerne for de løbende årsversioner af nationalregnskabet.