Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Opstillingen af kontosystemet indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer samt check ved sammenstilling med det ikke-finansielle nationalregnskab.

Data stammer fra så mange forskellige kilder, at det i praksis er vanskeligt at opgøre et tal for usikkerheden. Forskellen mellem fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den finansielle side af nationalregnskabet og fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den ikke-finansielle del af nationalregnskabet, kan dog ses som et udtryk for den samlede usikkerhed i såvel den finansielle, som den ikke-finansielle del af nationalregnskabet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Nogle dele af nationalregnskabet kan opgøres mere præcist end andre, fordi der på disse områder er bedre kildedata. Eksempelvis er der for de finansielle selskaber generelt ret præcise data, mens der for dansk-baserede virksomheder, som lever af at købe og videresælge varer i udlandet, er mindre præcise data. Der er også områder, hvor der stort set ikke eksisterer kildedata, herunder fx for NPISH sektoren. På disse områder beror finansielle konti næsten helt på modsektoroplysninger, hvorfor usikkerheden her kan være større. Anvendelsen af modsektoroplysninger betyder, at man i stedet for at indhente information direkte fra alle enheder i en sektor fx om lån, i stedet anvender den information, man har fra primærstatistikkerne fx statistikken om monetære finansielle institutioner, der opgør udlånet til den givne sektor.

Et andet vilkår, som påvirker usikkerheden og pålideligheden af finansielle konti er, at der i nationalregnskabets mange kildestatistikker kan rettes efter den endelige udgave af nationalregnskabet er udarbejdet. På dette tidspunkt kan disse rettelser ikke tages ind i nationalregnskabet, før der med års mellemrum foretages en hovedrevision, hvor man kan rette lange tidsserier af endelige år. Dette bidrager til at øge usikkerheden af nationalregnskabet.

Konsistensbehandling og detaljeret indarbejdelse af data om de store koncerner er ressourcekrævende. Derfor er der større usikkerhed på de tidlige udgaver af udenrigshandel og betalingsbalance, og det medfører alt andet lige også revisioner i nationalregnskabet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Finansielle konti offentliggøres første gang tre måneder efter et kvartals eller års udløb. Allerede ved første offentliggørelse er opgørelsen for de fleste sektorers vedkommende baseret på indberettede data vedrørende den finansielle sektor, betalingsbalancen og oplysninger om værdipapirer. Ved de følgende offentliggørelser indarbejdes flere regnskabsoplysningerne om offentlig forvaltning og service ligesom oplysningerne fra virksomhedernes årsregnskaber bliver indarbejdet.

Opstillingen af kontosystemet indebærer konsistenscheck og datakonfrontationer, der understøtter en så retvisende beskrivelse af det finansielle kredsløb som muligt.

Givet data stammer fra så mange forskellige kilder, er det i praksis vanskeligt at opgøre et tal for usikkerheden. Forskellen mellem fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den finansielle side af nationalregnskabet og fordringserhvervelsen, netto opgjort fra den reale del af nationalregnskabet, kan dog ses som et udtryk for den samlede usikkerhed i såvel den finansielle som den ikke-finansielle del af nationalregnskabet

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der udarbejdes foreløbige årlige finansielle sektorkonti, som offentliggøres 3 gange årligt: ultimo marts, ultimo juni og ultimo september. Endelige årlige nationalregnskaber udgives en gang årligt ultimo juni to et halvt år referenceåret.

Med års mellemrum foretages hovedrevisioner, hvor lange tidsserier af endelige nationalregnskabsår bliver rettet. Hermed forbedres præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet, fordi alle rettelser i kildestatistikkerne og beregningsfejl tages ind.

Da de finansielle sektorkontis hovedformål er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af økonomiens finansielle situation, tillægges kontinuiteten i tidsserier stor vægt, og opståede niveaufejl bliver derfor sædvanligvis først rettet op under hovedrevisionerne.