Statistisk behandling

Kilder

Kilderne til denne statistik er dels Det grønne nationalregnskab og dels Danmarks Statistiks input-output tabeller. For en nærmere beskrivelse af kilderne til de nævnte statistikker, henvises til deres egen statistikdokumentation.

Input-output tabeller

Energiregnskabet Emissionsregnskabet Affaldsregnskab Vand- og spildevandsregnskab

Indsamlingshyppighed

Der indsamles ikke data hos respondenter specifikt til denne statistik. Den bygger på andre offentliggjorte statistikker. Der er tale om en årlig statistik, men da de bagvedliggende statistikker opdateres flere gange om året, offentliggøres også nye versioner af multiplikatortabellerne flere gange om året.

Indsamlingsmetode

Der indsamles ikke data hos respondenter specifikt til denne statistik. Den bygger på andre offentliggjorte statistikker.

Datavalidering

Statistikken bygger på andre af Danmarks Statistik offentliggjorte statistikker, og der er derfor ikke udviklet nogen særlig kvalitetskontrol af de inddata der bruges idet det forventes at kvaliteten er i orden ved modtagelsen. Dermed er det i princippet kun metoden ved udarbejdelsen af tabellerne, som kan give anledning til fejl. I forbindelse med opstillingen af multiplikatortabellerne sikres det, at alle data, som gengives direkte fra kildestatistikkerne, er ens i begge statistikker. Ligeledes sikres det, at multiplikatorerne har en troværdig størrelse og, at de udvikler sig over tid på en plausibel måde.

Databehandling

Opstillingen af multiplikatortabellerne starter med en klargøring af de vigtigste kilder, fysiske data fra det grønne nationalregnskab samt nationalregnskabets input-output data. De fysiske data trækkes fra den interne database, som modsvarer Statistikbanken, men kan indeholde endnu ikke offentliggjorte data. Udtrækket organiseres i filer, så det umiddelbart kan indlæses i det databehandlingsprogram, som genererer de endelige data i tabellen. Der suppleres med input-output data fra interne kilder svarende til de offentliggjorte input-output tabeller. Multiplikatortabellerne er typisk organiseret således, at de indeholder

1. En reproduktion af de fysiske data, som også findes i det grønne nationalregnskab

2. En beregning af det relative forhold (koefficienter) mellem de fysiske data og relevante nationalregnskabsdata, fx produktionsværdier. Dette betegnes som de direkte effekter. Disse koefficienter kan også opfattes som en slags produktivitetsmål, som angiver hvor meget energi eller vand (målt i fysiske størrelser), der skal bruges for at producere én enhed (fx for 1 mio. kr.) i de enkelte brancher. Disse forhold beregnes i såvel løbende som foregående års priser, og kan derefter omregnes til såkaldte kædede værdier med 2010 som basisår. Ved beregning af koefficienter i kædede værdier udelukkes prisændringer fra beregningen og tidsserien udtrykker de rene mængdemæssige ændringer. Hvis der således skal bruges mindre vand i en branches produktion år for år er det ikke blot fordi prisen på produktionsværdien (brøkens nævner) vokser, men fordi der reelt bruges mindre vand per mængdemæssigt enhed produceret.

3. En beregning med en input-outputmodel af de indirekte effekter - eller multiplikatorer. Ved opstilling af en såkaldt input-output model foretages nogle matematiske operationer, som betyder, at man er i stand til at beregne ikke alene fx vandforbruget i den branche man kigger på, men også det vandforbrug der forekommer i alle de brancher, som indirekte skal producere input til produktionen i den betragtede branche og hos dens underleverandører. Multiplikatoren siger således at hvis en branche skal producere for 1 mio. kr. hvor stort et vandforbrug er der så i denne branche og i alle de brancher som indirekte aktiveres i forbindelse med denne produktion. Det direkte og indirekte vandforbrug (eller CO2 emission) knyttes også til fx detaljerede komponenter i det private forbrug.

Korrektion

Der foretages ingen korrektioner