Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Der er en vis usikkerhed forbundet med beregningen af tallene først og fremmest fordi, der ikke er tale om observerede men beregnede værdier. Der er tale om usikkerhed knyttet til de kilder, der anvendes i nationalregnskabet, de antagelser der gøres ved opstillingen af nationalregnskabet og de, der gøres ved opstillingen af input-output tabellerne. Nationalregnskabet er en sammenstilling af en lang række mikroøkonomiske kilder, og for at kunne opstille et konsistent nationalregnskab, er det nødvendigt med en vis afstemning af tallene, som kan medvirke til en vis afvigelse fra de observerede data. Dog kan man sige, at den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne dog bidrager til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber eller input-output tabeller. Transformationen fra nationalregnskab til input-output tabeller nødvendiggør nogle antagelser, som er de bedst mulige ud fra internationale anbefalinger, men som kan give en vis skævhed i resultaterne på nogle områder.

Gældende for de to nyeste år (nationalregnskabets "foreløbige" år) er statistikken beregnet ved hjælp af nogle foreløbige udgaver af input-output tabellerne og kan derfor være behæftet med lidt større usikkerhed and for de år, der er dækket af endelige input-output tabeller.

Formålet med beregningerne er at give et generelt indtryk af sammenhænge mellem miljø og økonomi samt de strukturelle ændringer, der måtte forekomme over tid heri. Konklusioner, især på de mest detaljerede områder, bør drages fra disse tabeller med en vis forsigtighed.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Den samlede effekt af antagelserne i opstillingen af input-output tabellerne og modelberegningen af multiplikatorerne betyder, at man på det mest detaljerede niveau må forvente, at resultaterne er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden kan opstå i forbindelse med modelantagelser og de anvendte data. Konklusioner bør drages fra disse tabeller med en vis forsigtighed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten af de to indgående kildestatistikker input-output tabeller og det grønne nationalregnskab er afgørende for kvaliteten af multiplikatortabellerne.

Input-output tabeller bygger direkte på nationalregnskabets produktbalancer, som er grundstenen i opbyggelsen af det danske nationalregnskab. En vurdering af pålideligheden af nationalregnskabstallene søges løbende opretholdt ved at foretage afstemningen af nationalregnskabet på et meget detaljeret niveau, ligesom den centrale variabel BNP søges opgjort fra såvel produktions- anvendelses- som indkomstsiden. Opstillingen af nationalregnskabets og anvendelsen af data og metoder overvåges løbende af EU. Opstillingen af input-output tabellerne sker efter internationale anbefalinger i FN's manualer, og er fuldt integreret med nationalregnskabet.

Kvaliteten af det danske nationalregnskab er vurderet i følgende rapport: Quality Report, Denmark 2018

Tabeller fra det grønne nationalregnskab, som indgår i opstillingen af denne statistik har for energi- og emissionsregnskabet mange år på bagen og er løbende blevet forbedret i metoder og kildedata, men det er kendt, at der på det mest detaljerede niveau ikke altid opleves de mest retvisende data. Der er derfor igangsat et arbejde, som i løbet af 2019 skal forbedre kvaliteten af disse statistikker.

Energiregnskabet er blevet opdateret i løbet af foråret 2019 og er 20. juni 2019 udgivet på baggrund af nye beregningsmetoder. Det er så vidt muligt forsøgt at vedligeholde de foreliggende tidsserier for energiforbruget, men der er for visse brancher på det detaljerede (117 branche niveau) tale om brud i tidsserier.

Opstillingen af multiplikatortabellerne føjer en dimension af usikkerhed til, idet der er tale om en modelberegning, som er baseret på visse antagelser. Kvaliteten er i top når det gælder punktlighed og revisionspolitikken. Statistikken offentliggøres i første version inden for det første år efter referenceårets udløb og er fuld ud sammenlignelig over tid. Statistikken anses for at være et relevant værktøj til at sammenkæde miljøstatistikken med den økonomiske statistik.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er tale om en årlig statistik, men da de bagvedliggende statistikker opdateres flere gange om året, offentliggøres også nye versioner af multiplikatortabellerne flere gange om året. Der revideres i tallene såvel når de bagvedliggende miljødata revideres som når input-output tabellerne revideres.

Udgivelsestiderne for foreløbige og endelige tal følger nationalregnskabets rytme herfor. For år T-3 offentliggøres endelige tal, mens der for nyere år T-1 og T-2 vil være tale om foreløbige tal, som kan revideres når året når til T-3.