Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Bao Chau Do
30 62 50 74

bcd@dst.dk

Hent som PDF

Lønstruktur

Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer.

International sammenlignelighed

Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat, som på baggrund heraf offentliggør statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer imellem.

Sammenlignelighed over tid

Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikkerne kan foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Eksempelvis brancheforskydninger, men også den almindeligt forekommende forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning har stor påvirkning for sammenligning over tid.

2022

Den statslige sektor: Der er konstateret fejl i 2022. Det er tale om en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen er rettet og påvirker hovedsageligt tal i sektor Stat (inklusiv sociale kasser og fonde) og lønbegreb Overtidstillæg pr. præsteret time. Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau.

2021

Den statslige sektor: Der er opdaget en fejl i produktionen for referenceåret 2020, som betyder, at datagrundlaget vedr. fravær i den statslige sektor er mangelfuld. Fejlen er rettet i referenceår 2020 og bevirker generelt set, at fraværsbetalinger pr. præsteret time og fortjenesten pr. præsteret time er øget.

Den offentlige sektor: Der er opdaget en fejl i produktionen vedrørende discokoder for de øverste direktører i den offentlige sektor. Fejlen er opstået i overgangen til den nye discokode klassifikation disco-08 i 2010. Som følge heraf, har nogle af de øverste direktører ikke indgået i datagrundlaget for lønstrukturstatistikken i den offentlige sektor. De påvirkede discokoder omfatter 111100, 111200, 111400, 11200 og 112020. Fejlen er rettet i referenceåret 2021 og bevirke bl.a. en stigning i den standardberegnede timefortjeneste, fortjenesten pr. præsteret time samt antal fuldtidsbeskæftigede. Opretningen af fejlen medfører et databrud mellem 2020 og 2021.

Kommuner og regioner 2021: Grundet sygeplejerskestrejken i sommeren 2021 har kvaliteten af de månedlige lønindberetninger ikke været tilfredsstillende for disse grupper. Danmarks Statistik har forsøgt at identificere de ansættelsesforhold, som har været omfattet af strejken. De uger hvor strejken har fundet sted, er udelukket fra datagrundlaget for de identificerede ansættelsesforhold.

2020

Lønstrukturen i Virksomheder og Organisationer er påvirket af ændringer i personalesammensætningen evt. pga. lønnedgang og en mindre ændring i sygefraværsmønstret, som alle er følgevirkninger af COVID-19. Lønstrukturen i den offentlige sektor er også påvirket af en mindre ændring i sygefraværsmønstret som følge af COVID-19.

Virksomheder og organisationer For de timelønnede har der fortsat været udfordringer i forbindelse med overgangen til den nye ferielov om samtidighedsferie mht. feriebetalinger for perioden 1/1 til 31/8 - 2020. Oplysninger vedr. de indefrosne feriepenge er blevet indhentet fra e-indkomstregisteret og er blevet brugt som supplement til lønstrukturstatistikken. Hvis oplysningerne ikke har været mulige at indhente, er der, hvor det har været muligt, blevet imputeret feriepenge med udgangspunkt i den ferieberettigede løn, som er en eksisterende oplysning i virksomheders indberetning til lønstrukturstatistikken.

2019

Overgangen til samtidighedsferie:

Virksomheder og organisationer: For de timelønnede er der i forbindelse med overgangen til den nye ferielov om samtidighedsferie været udfordringer mht. feriebetalinger for perioden 1/9 til 31/12 - 2019. Under overgangsordningen har virksomhederne haft mulighed for enten at beholde feriepengene i virksomheden eller indbetale de indefrosne feriepenge til en ny feriefond. De indefrosne feriepenge (både for fast- og timelønnede) skal indberettes til Skattestyrelsen. Fra eindkomstregisteret har der været muligt at indhente oplysninger vedr. de indefrosne feriepenge for de timelønnede, som er blevet brugt som supplement til lønstrukturstatistikken. Hvis virksomheder ikke har udbetalt feriepengene til feriekonto, eller ifølge eindkomstregisteret ikke har indbetalt de indefrosne feriepenge til feriefonden, så har der ikke været muligt indhente oplysningerne. I disse tilfælde er der, hvor der har været muligt, blevet imputeret feriepenge med udgangspunkt i den ferieberettigede løn , som er en eksisterende oplysning i virksomheders indberetning til lønstrukturstatistikken. For de fastlønnede har der ikke været udfordringer i forbindelse med overgangsordningen, da der i den nuværende metode indregnes ferietimer (ret til ferie) og ferietillæg/særlig feriegodtgørelse ved optjeningstidspunktet, så her er samtidighedsferie allerede implementeret.
Staten: For de statsligt ansatte beregnes ferietimer og ferietillæg/særlig feriegodtgørelse løbende ved optjeningstidspunktet, så også her er samtidighedsferien allerede implementeret.
Kommuner og regioner: Danmarks Statistik fik en særleverance fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor med de indefrosne feriepenge for kommuner og regioner, der er brugt til at justere de indberettede feriepenge. Disse oplysninger blev anvendt i stedet for at hente oplysningerne fra eindkomst.

Automatisk og manuel tilbagemelding for Virksomheder og organisationer:

Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til, at der er flere fuldtidsbeskæftigede med i lønstrukturstatistikken 2019 sammenlignet med 2018.
I den forbindelse er der bl.a. flere elever med, der skyldes indberetningsmæssige kvalitetsforbedringer.
Et stor lønbureau har forbedret kvaliteten mht. hvad der bliver registreret som normal arbejdstid for de fastlønnede. Specifikt har det påvirket hvordan timelønningerne er blevet beregnet for lønmodtagere, der ikke arbejder fuldtid for virksomheder som indberettet via den pågældende lønbureau.
I 2019 er branchen E Vandforsyning og renovation påvirket af, at nogle få virksomheders indberetninger har været fejlbehæftet, og derfor ikke kan bruges til statistik. Dette har især haft betydning for antallet af fuldtidsbeskæftigede blandt de timelønnede i branchen.

Staten:

Der er sket kvalitetsforbedringer i indberetningen af disco-08 på det statslige område. I data for 2019 er det især sket inden for juridisk arbejde, samfundsvidenskabeligt arbejde samt almindeligt kontorarbejde.

Kommuner og regioner:

I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Dette giver stadig nogle forskydninger inden for nogle arbejdsfunktionsgrupper i 2019.
På regioner er der i 2019 foretaget en gennemgang af institutionernes brancher, hvilket giver nogle forskydninger i en del af brancherne. I de berørte brancher påvirkes alle lønkomponenterne og antal fuldtidsbeskæftigede.

2018

Nye pensionsbidragssatser for tjenestemænd:

Der er fra og med Lønstruktur 2018 blevet indarbejdet nye pensionsbidragssatser for tjenestemænd i alle sektorerne. Dette påvirker mest Statslig forvaltning og service og Sociale kasser og fonde, hvor der er flest tjenestemænd ansat. Sektorgrupperne Virksomheder og organisationer, Kommunal forvaltning og service og Regional forvaltning og service påvirkes minimalt, da der er i disse sektorer meget få tjenestemænd ansat.

Automatisk fejlsøgning og tilbagemelding vedr. indberetninger fra Virksomheder og organisationer:

Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til, at der er flere fuldtidsbeskæftigede med i lønstrukturstatistikken 2018 sammenlignet med 2017.

Forskydning i arbejdsfunktionsgrupper:

Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til en kvalitetsforbedring vedr. arbejdsfunktionskoder som medført forskydninger inden for nogle arbejdsfunktionskoder i sektorgruppen Virksomheder og organisationer.

I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Dette giver stadig nogle forskydninger indenfor nogle arbejdsfunktionsgrupper i 2018.

2017

Automatisk fejlsøgning og tilbagemelding vedr. indberetninger fra Virksomheder og organisationer:

Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til, at der er flere fuldtidsbeskæftigede med i sektorgruppen Virksomheder og organisationer i lønstrukturstatistikken 2017 sammenlignet med 2016. I Virksomheder og organisationer er der en stigning på ca. 35.000 fuldtidsbeskæftigede mellem 2016 og 2017.

Forskydninger mellem sektorerne:

I 2017 har en fortsat privatisering af dele af sektoren Offentlig forvaltning og service medført, at en del virksomheder og institutioner er blevet omplaceret til sektoren Virksomheder og organisationer i forhold til tidligere år.

Forskydning i arbejdsfunktionsgrupper:

Automatisk og manuel tilbagemelding har bidraget til en kvalitetsforbedring vedr. arbejdsfunktionskoder som medført forskydninger inden for nogle arbejdsfunktionskoder i sektoren Virksomheder og organisationer.

I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Dette giver stadig nogle forskydninger indenfor nogle arbejdsfunktionskoder i 2017.

Ændringer i uddannelsesnomenklaturen: I mellem 2016 og 2017 er der sket ændringer i uddannelsesnomenklaturen. Dette har medført nogle forskydninger mellem uddannelsesgrupper i 2017. Ændringerne påvirker primært sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), hvor en større gruppe er blevet flyttet fra hovedgruppen Mellemlange videregående uddannelser til Korte videregående uddannelser.

2016

Forbedret automatisk fejlsøgnings- og fejlbehandlingsprocedure på to niveauer vedr. indberetninger fra Virksomheder og organisationer:

Der er blevet udviklet en forbedret automatisk datavalideringsprocedure, der på tværs af oplysninger pr. hvert enkelt ansættelsesforhold har givet mulighed for imputering ift. manglede eller urealistiske oplysninger.

Der er desuden blevet udviklet et automatisk tilbagemeldingssystem hvilket har bidraget til en forbedring af kvaliteten af indberetninger fra virksomheder, der efterfølgende har valgt at rette op i deres lønsystem og lave genindberetninger. Dette vil også påvirke kvaliteten fremover.

Ovenstående fejlsøgningsprocedure i forbindelse med almindelig tilbagemelding har bidraget til, at sektoren Virksomheder og organisationer i lønstrukturstatistikken 2016 er baseret på omkring 75.000 flere fuldtidsbeskæftigede sammenlignet med 2015.

Forskydninger mellem sektorerne: I 2016 er der foretaget en større gennemgang af virksomheders og institutioners produktionsenheder ift. sektorplacering. Dette har medført at en del produktionsenheder er blevet omplaceret til en anden sektor i forhold til tidligere år.

Forskydning i arbejdsfunktionsgrupper: I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Dette giver stadig nogle forskydninger indenfor nogle arbejdsfunktionsgrupper i 2016.

2015

Ny uddannelsesnomenklatur: I 2015 overgik Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik til en ny klassifikation, som benævnes DISCED-15. Denne nye klassifikation erstatter Forspalte1 og DUN. På grund af den nye uddannelsesklassifikation bliver uddannelsestabellen LONS10 ikke længere opdateret med nyt data. Den nye uddannelsestabel med DISCED-15 hedder LONS11. Herfra kan man trække tabeller fra 2015 og frem. DISCED-15 fungerer både som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og sikrer samtidig en konverterbar og forbedret mulighed for sammenligning mellem dansk national og international statistik repræsenteret ved det internationale klassifikationssystem ISCED2011, som er udviklet af UNESCO i samråd med bl.a. OECD og EU. For mere information se Ny uddannelsesklassifikation (DISCED-15)

Den særlige feriegodtgørelsen: Der er i forbindelse med offentliggørelsen d. 16. september 2016 udført revisioner af måden, hvorpå feriebetalingerne i statistikken for 2009-2014 bliver beregnet, dog uden at have påvirkning på resten af lønelementerne. Fremover indeholder feriebetalinger pr. præsteret time også den særlige feriegodtgørelse pr. præsteret time (kun fastlønnede), og dermed viser feriebetalinger pr. præsteret time den samlede feriebetaling samtidigt med, at den særlige feriegodtgørelses vises særskilt. Tidligere blev den særlige feriegodtgørelse pr. præsteret time fratrukket feriebetalinger pr. præsteret time. Ændringen gør det muligt at sammenligne time- og fastlønnedes feriebetalinger, samtidigt med at det er muligt at se, hvor meget af feriebetalingerne, som er den særlige feriegodtgørelse for de fastlønnede. Rettelsen gælder for alle sektorer og er fortaget på alle tabeller i lønstrukturstatistikken.

Forskydning i arbejdsfunktionsgrupper: I 2014 fik alle de kommunale og regionale lønsystemers brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Dette giver stadig nogle forskydninger indenfor nogle arbejdsfunktionsgrupper i 2015.

Ph.d.-studerende i staten: I 2015 er kvaliteten af det indberettede fravær for ph.d.-studerende blevet forbedret. Hermed er kvalitet af ph.d.-studerendes fravær i lønstrukturstatistikken på lige fod med andre lønmodtagere. Dette har endvidere øget antallet af fuldtidsbeskæftigede under arbejdsfunktionshovedgruppe 2 (DISCO-08) i sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde). Det gælder hovedsageligt arbejdsfunktionsovergruppen 23 (undervisningen og pædagogisk arbejde). Ph.d.-studerendes løn er generelt lavere end andre indenfor samme gruppe, og det påvirker derfor løngennemsnittene.

2014

Ændringer i virksomheder og organisationer: For virksomheder og organisationer er der indført to nye indberetningsfelter for medarbejder og arbejdsgiver bidrag til aldersopsparinger o.l. ordninger. De to felter indeholder lønmodtagerens og arbejdsgivers bidrag før skat til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger o.l. ordninger, der er uden bortseelsesret.

Ændringer i uddannelsesnomenklaturen: Imellem 2013 og 2014 har der været en del ændringer i uddannelsesnomenklaturen. Dette har medført nogle forskydninger mellem de berørte uddannelsesgrupper i 2014, herunder en forholdsvist stor uddannelsesgruppe i sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde).

Arbejdsfunktionskoder i den kommunale sektor: I 2014 gav alle kommunale lønsystemer deres brugere mulighed for selv at indsætte arbejdsfunktionskoder på deres medarbejdere. Tidligere er lønklassen blevet anvendt for den enkelte medarbejder. Dette har medførte nogle forskydninger indenfor nogle af arbejdsfunktionsgrupperne i 2014.

2013

Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer. For mere information se Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 270 Nyt og Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 321 Nyt.

Kommuner 2013: Grundet lockout af visse læregrupper i foråret 2013 har kvaliteten af de månedlige lønindberetninger ikke været tilfredsstillende for disse grupper. Danmarks Statistik har forsøgt at identificere de ansættelsesforhold, som har været omfattet af lockouten. Dette har medført, at de uger, hvor lockouten fandt sted, er udelukket fra datagrundlaget for de identificerede ansættelsesforhold.

Personalegoder: Med virkning fra 1. januar 2013 indeholder personalegoder kun værdien af fri bil, fri telefon, kost og logi samt arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og -behandlinger.

2012

Ændring af multimedier: Med virkning fra 1. jaunuar 2012 blev multimedieskatten afskaffet. I stedet blev der indført nye regler vedr. værdien af fri telefon, computer og internet.

2010

Multimedier som personalegode: I 2010 blev multimedier indkorporeret i lønstrukturstatistikken som en del af personalegoder.

DISCO-08 som ny fagklassifikation: For første gang er opdelingen af lønmodtagerne efter arbejdsfunktioner foretaget i henhold til fagklassifikationen DISCO-08, som er den danske version af den internationale fagklassifikation ISCO-08. DISCO-08 er en revideret udgave af den tidligere anvendte fagklassifikation DISCO-løn. Læs mere om DISCO på [Disco]https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-08-i-loenstatistikken).

Den 6. ferieuge: Nye oplysninger om udbetaling af den 6. ferieuge har i indberetningerne for 2010 synliggjort en markant underrapportering vedr. afholdelse af den 6. ferieuge. De nye oplysninger ligger til grund for den opretning af fraværet, som blev foretaget i 2010. Opretningen indebærer et højere fraværsniveau, hvilket medvirker til en højere fortjeneste pr. præsteret time i 2010.

Den særlige feriegodtgørelse: Den særlige feriegodtgørelse er som grundsats blevet ændret fra 1,5 pct. i 2009 til 1,95 pct. i 2010, hvilket har medvirket til et højere niveau for ferie- søgnehelligdagsbetalinger. For visse lønmodtagergrupper benyttes en sats, som er højere end grundsatsen. I modsætning til tidligere år blev der taget højde for dette fra 2010, hvilket har medvirket yderligere til, at niveauet for ferie- og søgnehelligdagsbetalingerne steg i 2010.

Sammenhæng med anden statistik

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) offentliggør lønstatistik for de kommunale og regionale sektorer, som bygger på det samme datagrundlag, som indgår i Danmarks Statistiks lønstatistik for disse sektorer. Der er dog forskellige afgrænsninger af populationer og begreber samt visse metodeforskelle, som gør, at resultaterne ikke er sammenlignelige. For mere information se KRLs hjemmeside.

Økonomistyrelsen offentliggør lønstatistik for den statslige sektor, som bygger på det samme datagrundlag, som Danmarks Statistiks lønstatistik for denne sektor. De lønbegreber, som Økonomistyrelsen anvender, er helt anderledes end dem, som Danmarks Statistik anvender, og kan derfor ikke sammenlignes. For mere information se Økonomistyrelsens hjemmeside.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finans Danmark (FIDA) samt Forsikring & Pension (F&P) offentliggør lønstatistik for deres medlemsvirksomheder. Datagrundlaget for disse statistikker indgår i Danmarks Statistiks lønstatistik for Virksomheder og organisationer sammen med resten af den del, som Danmarks Statistik selv indsamler. For mere information se Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside og Finans Danmarks hjemmeside samt Forsikring & Pensions hjemmeside.

Intern konsistens

Der er intern konsistens mellem indhold, variabelnavne og variabeldefinitioner mellem sektorerne i udarbejdelse af lønstrukturen. Selvom de indberettede oplysninger er relativt ens mellem sektorerne, eksisterer der dog visse forskelle. Nogle komponenter indberettes mere detaljeret i den ene sektor sammenlignet med de andre.