Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikEmilie Rune Hegelund
Hent som PDF
Statistikken er et godt mål for lægedækning i landets kommuner, da optællingen af lægekapaciteter må forventes at være komplet, idet den bruges til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Befolkningsstatistikken har endvidere kun en mindre usikkerhed som følge af manglende registrering af illegale indvandrere og forsinket registrering af udvandrede. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret.
Samlet præcision
Der er ikke grund til at antage, at der skulle være målefejl på optællingen af lægekapaciteter. Optællingen af antal borgere i de enkelte kommuner er imidlertid forbundet med en mindre usikkerhed, da befolkningsstatistikkens folketal ultimo året ifølge statistikdokumentationen er undervurderet med 0,14 pct. på grund af illegale indvandringer og forsinket registrering af udvandringer.
For mere detaljeret information om kildedatas præcision henvises til de respektive statistikkers statistikdokumentationer.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Statistikkens rammepopulation omfatter alle borgere og lægekapaciteter registreret i en kommune den 1. januar i et givent kalenderår, hvorfor rammepopulationen dækker hele målpopulationen.
Optællingen af antal borgere i de enkelte kommuner er forbundet med en vis usikkerhed, da befolkningsstatistikkens folketal ultimo året ifølge statistikdokumentationen er undervurderet med 0,14 pct. på grund af illegale indvandringer og forsinket registrering af udvandringer. Der er imidlertid ikke grund til at antage, at der skulle være målefejl på optællingen af lægekapaciteter.
Der er intet bortfald.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikkens kildedata stammer fra befolkningsstatistikken og Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af nøgletal for almen praksis. Detaljerede beskrivelser af kildedatas kvalitet kan findes i disse statistikkers statistikdokumentationer.
Denne statistik er udviklet med udgangspunkt i aktuelle metoder.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Statistikken offentliggør kun endelige tal. Da der er tale om en helt ny statistik, har der på nuværende tidspunkt ikke været foretaget nogle revisioner.