Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

KAS er en registerbaseret gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Præcisionen af statistikken er høj. I forhold til kilder til usikkerhed er det særligt følgende, som kan nævnes:

- Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4 pct. i 2013. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære.

- Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig/medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

- Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Der rettes op på mangelfulde eller modstridende indberetninger, og bl.a. timeoplysninger imputeres for personer, hvor disse ikke indberettes. Andelen af imputerede løntimer for lønmodtagere er faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4. pct. i 2013, og udgør derfor en stadig mindre usikkerhed.

For personer med flere job på referencetidspunktet bestemmes det primære job som det job, hvor personen antages at arbejde flest timer.

Der foretages selektering af selvstændige og medarbejdende ægtefæller ud fra en række oplysninger om personen og jobbet. Oplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau, men særligt på detaljeret niveau skal de tolkes med forsigtighed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, som bruger Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. I AMR integreres, fejlsøges og harmoniseres en lange række datakilder i et statistiksystem, og AMR har gjort det muligt at belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre end tidligere. KAS er samtidig en gennemsnitsberegning, som tager udgangspunkt i en totaltælling af befolkningen, og der er dermed ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. Der er dog en række andre usikkerheder forbundet med statistikken:

• Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4 pct. i 2013. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære.

• Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig/medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

• Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Underopdelingen af lønmodtagergruppen efter færdighedsniveau (dvs. lønmodtagere med ledelsesarbejde, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere uden nærmere angivelse) sker ved hjælp af oplysninger om arbejdsfunktion, som indberettes til Danmarks Statistiks lønstatistik. Mindre virksomheder i den private sektor (færre end 10 fuldtidsansatte) har ikke pligt til at indberette disse oplysninger, hvorfor placeringen af lønmodtagere i nogle tilfælde foregår ved imputering. I sådanne tilfælde er kvaliteten af oplysningen om færdighedsniveauet derfor af væsentligt ringere kvalitet.

Selektering af selvstændige og medarbejdende ægtefæller foretages ud fra fastlagte krav og på baggrund af en række oplysninger om personen og jobbet. Se mere om selekteringen her.

KAS minder til forveksling om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er offentliggjort siden 1981, og siden 2015 (med oplysning om befolkningen 2008 og frem) ligeledes har været baseret på AMR. KAS adskiller sig fra RAS på opgørelsesmetoden. RAS er en statusopgørelse over befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november. KAS er derimod en kvartalsopdelt gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, som er beregnet på baggrund af oplysning om arbejdsmarkedstilknytning på samtlige dage i kvartalet. KAS kan således bidrage til belysning af arbejdsmarkedet over årets fire kvartaler frem for på et enkelt opgørelsestidspunkt i året

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Når KAS offentliggøres anses data for at være endelige. Dog kan data revideres som følge af metodeændringer eller nye oplysninger.