Gå til sidens indhold

Kunstnere i Danmark

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Cecilie Bryld Fjællegaard

cbf@dst.dk

Hent statistikdokumentation som pdf

Kunstnere i Danmark 2022

Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022.

Indhold

Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe og bopælsregion. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og om uddannelses fra uddannelsesregistret.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken er baseret på omfattende dataindsamling med bred dækning. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen kan betragtes som kunstnere. Desuden har nogle organisationer under Dansk Kunstnerråd valgt ikke at bidrage til dataindsamlingen, potentielt resulterende i en underestimering af antallet af kunstnere. Der er også usikkerhed omkring opgørelsen af indkomst fra kunstnerisk virke, som sandsynligvis er undervurderet. Der arbejdes løbende på at forbedre statistikken for at øge præcisionen af både populationen og indkomsten fra kunstnerisk virke.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er helt ny, men forventes at udkomme som planlagt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 og er den første udgivelse af statistikken. Statistikken er udarbejdet specifikt i Danmarks Statistik og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker er i andre lande.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i NYT. I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse.

Læs mere om tilgængelighed