Kommunalvalg
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikHenning Christiansen
HCH
Hent statistikdokumentation som pdf
Kommunalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Siden kommunalreformen har der været afholdt kommunalvalg i 2009, 2013 og 2017. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken det efterfølgende år.
Indhold
Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionsvalg offentliggøres ca. 2 måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne opdeles på valgte/opstillede, partier og køn. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brev- og ugyldige. Statistikken er baseret på udtræk fra Kommunedatas valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra.
Statistisk behandling
Data til denne statistik leveres som et udtræk fra Kommunedatas valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere der får data stillet til rådighed via kontoret for forskningsservice.
Præcision og pålidelighed
Statistikken baseres på udtræk fra Kommunedata valgsystem hvor resultaterne af kommunal- og regionsvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådendes sammensætning stilles der krav til at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne 5 måneder senere i medio marts.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
I forbindelse med kommunalreformen reduceredes antallet af kommuner hvori der skulle afholdes valg fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at kommunens geografiske udstrækning blev langt større og at der nu kun skulle vælges en kommunalbestyrelse for det nye større geografisk område, der tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner og tilsvarende kommunalbestyrelser.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet Kommunalvalg. Derudover udarbejdes en artikel til Økonomi- og Indenrigsministeriet der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig via ministeriets hjemmeside og svarer til de nu nedlagte Statistiske Efterretninger i serien Befolkning og Valg.