Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Statistikken er baseret på kommunernes indberetninger af individhenførbare udgifter til sociale indsatser. Danmarks Statistik vejleder og rådgiver kommunerne om korrekt indberetning og gennemfører validering af de modtagne data, herunder kontroller af manglende oplysninger, ekstreme værdier og sammenhængen til kommunernes regnskabsdata. Danmarks Statistik har ikke fagligt belæg for at vurdere forskellene i kommunernes bogførings- og konteringspraksis.

Indberetningen er reguleret af bekendtgørelse om dataindberetninger, som har til formål at understøtte ensartet indberetning. Derudover opgør kommunerne udgifter og indtægter efter den autoriserede kontoplan, som skal sikre ensartet bogførings- og konteringspraksis. Sammenligning mellem kommunerne skal foretages med forsigtighed, idet kommunerne kan have forskellig konteringspraksis.

Statistikken skal anvendes med forbehold for forskelle i kommunernes bogførings- og konteringspraksis samt den usikkerhed, der er forbundet med, at 2025 udgør det første indberetningsår, og at datagrundlaget derfor fortsat er i en etableringsfase.

I statistikken indgår indberetninger fra 97 kommuner, som alle har godkendt de indberettede oplysninger og den efterfølgende sammenligning med regnskabsdata. Varde kommune indgår ikke i statistikken 2025, som følge af dispensation for indberetning.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Indberetninger fra 97 kommuner indgår i populationen. Alle kommuner er omfattet af indberetningspligten vedrørende individhenførbare udgifter. Opgørelsen udgør en ny praksis, hvor kommunerne registrerer og sammenstiller oplysninger om individhenførbare udgifter i overensstemmelse med statistikkens krav. Da datagrundlaget fortsat er i en etableringsfase, bør statistikken anvendes med de forbehold dette medfører.

Indberetninger kan foretages manuelt, hvilket indebærer risiko for tastefejl ved indberetning. Indberetninger med ugyldigt cpr-nummer (eller person-id for udlændinge) indgår ikke i statistikbanktabellerne. Der knytter sig usikkerhed til statistikken som følge af potentielle måle- og dækningsfejl. Dette gælder særligt følgende forhold, som udgør generelle opmærksomhedspunkter i statistikken:

• Udgiftsperiode: Oplysninger om udgiftsperiode, kan i kommunernes systemer være mangelfulde eller fejlregistrerede. Der er variation i kommunernes praksis for registrering af startdatoer. Nogle kommuner angiver fakturadatoen som startdato for indsatsen, mens andre angiver en periode svarende til aktivitetsperioden. Endelig angiver nogle kommuner startdatoen for den udgiftsperiode, som indberetningen vedrører, hvilket er i overensstemmelse med indberetningsvejledningen. Mange kommuner anvender automatiserede løsninger til aflæsning af udgiftsperioder i modtagne fakturaer. Da der ikke findes en ensartet standard for angivelse af perioder på fakturaer, kan oplysningerne være formateret forskellig, hvilket kan medføre fejl i den automatiske aflæsning. Usikkerheden kan endvidere være påvirket af, at praksis for registrering af udgiftsperioder endnu ikke er fuldt etableret i alle kommuner, ligesom enkelte økonomisystemer ikke understøtter registrering eller overførsel af periodeoplysninger fra andre systemer. Oplysning om udgiftsperiode er en obligatorisk del af indberetningen, og Danmarks Statistik modtager alene observationer, hvor der er angivet en gyldig udgiftsperiode.

• Afholdte udgifter: De samlede afholdte udgifter kan være underestimerede, da ikke alle udgifter nødvendigvis indgår i datagrundlaget. Dette kan blandt andet skyldes, at det ikke er muligt at henføre udgifterne til ét specifikt individ, eller der mangler oplysninger om udgiftsperioden, som er en obligatorisk del af indberetningen. Opgørelsen omfatter således udelukkende udgifter, der kan henføres til et individ og er registreret med en gyldig udgiftsperiode.

• Konteringspraksis jf. kontoplan: Fejlkonteringer, som følge af variation i kommunernes fortolkning af kontoplanen samt manuelle bogføringsprocesser kan medføre, at udgifter konteres på en anden indsats end den faktisk modtagne. For enkelte kommuner har det desuden ikke været muligt at opdele opholdsudgifter på de relevante grupperinger i kontoplanen, eksempelvis mellem længerevarende botilbud til personer med særlige sociale problemer, personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med sindslidelse.

• Betalingskommune: Kommunerne indberetter som udgangspunktudgifter for borgere, hvor kommunen er betalingskommune. Der er imidlertid tilfælde, hvor der indberettes udgifter for borgere, hvor kommunen alene er handlekommune.

Kommunerne er i valideringsprocessen blevet gjort opmærksomme på, at indberetningen alene skal omfatte udgifter, hvor kommunen er betalingskommune. I tilfælde hvor indberetningen sker via automatiseret dataoverførsel fra kommunernes økonomisystemer, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at frasortere udgifter, hvor kommunen er handlekommune. Dette kræver derfor en manuel gennemgang for ar slette udgifter, hvor kommunen ikke har betalingsforpligtigelse, hvilket kan indebære en øget risiko for fejl og dermed udgøre en usikkerhedskilde i statistikken.

• Mellemkommunale betalinger Fakturering af indsatser mellem kommuner kan ske med forsinkelse i forhold til den periode, hvor indsatsen er leveret. Betalingskommunen kan derfor modtage en faktura i tællingsåret, som vedrører en tidligere periode. Dette kan medføre forskydninger mellem aktivitetsperioden og udgiftsperioden.

Der er desuden variation i kommunernes praksis for periodisering af mellemkommunale betalinger. Nogle kommuner fakturer udgiften med den periode, som udgiften vedrører, mens andre fakturerer udgiften i det regnskabsår, hvor fakturaen modtages eller bogføres. Disse forskelle kan påvirke sammenligneligheden af de opgjorte udgifter på tværs af kommuner og år.

Betalingsansvaret for en borger kan endvidere ændre sig under et igangværende indsatsforløb. Det kan eksempelvis forekomme, at en kommune afholder udgifter til en indsats, hvorefter det afklares, at betalingsansvaret helt eller delvist påhviler en anden kommune. I sådanne tilfælde kan tidligere registrerede udgifter blive modkonteret. Dette kan medføre, at den samlede udgift for en periode opgøres til 0 kr. som følge af en udgift og en efterfølgende modpostering. Tilsvarende kan forekomme ved fejlkonteringer, der efterfølgende korrigeres.

Ved anvendelse af statistikken bør der derfor tages højde for, at perioder med en opgjort udgift på 0 kr. ikke nødvendigvis afspejler manglende aktivitet, men kan være resultatet af efterfølgende korrektioner. Ved opgørelse af udgiftsperioder bør alene perioder med reelle udgifter indgå.

• Negative årsudgifter Forekomsten af negative årsudgifter, positive egenbetalinger og ydelser med en udgift på 0 kr. er blevet forelagt kommunerne i forbindelse med valideringen af de indberettede data. Sådanne registreringer kan blandt andet kan skyldes kreditnotaer, fejlposteringer, forskudte mellemkommunale opkrævninger, refusion fra opholdskommuner samt modkonteringer vedrørende tidligere år eller indsatser, der efterfølgende ikke har været aktive. Der kan desuden forekomme tilfælde, hvor indtægter ikke er registreret på individniveau, eller hvor udgifter og tilhørende indtægter er konteret på forskellige funktioner. Dette kan påvirke de opgjorte nettoudgifter.

Sammen med dette er den væsentligste årsagen til at enhedsudgiften for 1. kvartil for enkelte kommuner kan være negativ, at kommunerne har indberettet udgifter for borgere, hvor kommunen er handlekommune, mens en anden kommune er betalingskommune.

• Bemærkninger til de enkelte indsatser

• §107: Lave enhedsudgifter kan blandt andet dække over borgere der er i aflastning.
• §109: Lave enhedsudgifter kan dække over psykologsamtaler i forbindelse med ophold på krisecenter. Der kan desuden være usikkerhed forbundet med udgiftsperioden, da ophold ofte kan være forbundet med mange skift og korte, gentagne ophold. Borgere der indskrives anonymt, og dermed registreres med et fiktivt CPR-nummer, indgår ikke i kommunernes ansøgning om statsrefusion, da udgiften ikke kan henføres til et CPR-nummer. Denne tabte refusionsindtægt medregnes i taksten det efterfølgende år.
• §110: Der kan være usikkerhed forbundet med udgiftsperioden, da ophold ofte kan være forbundet med mange skift og korte, gentagne ophold. Herudover indgår natherbergspladser som typisk er forbundet med lavere udgifter end øvrige opholdstyper.
• §85: Målgruppen for denne indsats dækker over en bred gruppe borgere fra borgere med begrænsede støttebehov til borgere med omfattende støttebehov, herunder støtte i form af 1:1- eller 2:1-bemanding. Dette bidrager til en betydelig variation i de indberettede udgifter.

• Egenbetalinger: Egenbetaling beregnes på baggrund af forsørgelsesgrundlag og kan variere betydeligt mellem borgere.

Positive udgifter konteret på grupperinger der relaterer sig til egenbetaling, skyldes eksempelvis kreditnotaer, bortfald af tidligere opkrævet egenbetaling eller tilbagebetaling til borgere, som tidligere har betalt egenbetaling. Tilsvarende kan egenbetalinger forekomme uden tilhørende opholdsudgift, eksempelvis som følge af opkrævninger vedrørende ophold i tidligere år.

For ophold efter servicelovens § 85 kan der forekomme opholdsudgifter uden tilsvarende indtægt, da huslejebetalingen i visse tilfælde afregnes direkte mellem borgeren og boligforeningen. Endvidere kan ophold uden opkrævet egenbetaling skyldes, at borgeren er fritaget for egenbetaling, eller at kommunen, ikke har en praksis for at opkræve egenbetaling fra borgerne. For kommuner, hvor det ikke har været muligt at periodisere egenbetalingerne, indgår egenbetalingen ikke i indberetningen. Der kan forekomme tilfælde, hvor botilbuddet varetager opkrævningen af egenbetalingen, hvorfor indtægten ikke indgår i kommunens indberetning til statistikken. Dette kan medføre, at en indsats fremstår uden tilhørende egenbetaling.

Der kan desuden forekomme tilfælde, hvor egenbetaling ikke kan kobles til en udgift. Dette kan skyldes fejlkonteringer eller forskydninger mellem regnskabsår. Herudover kan der forekomme egenbetaling for ophold på objektiv finansierede tilbud, som ikke indgår i statistikken.

Som led i valideringsprocessen er kommunerne blevet forelagt de tilfælde, hvor der indberettet egenbetalingen uden en tilsvarende udgift for indsatsen. samt tilfælde, hvor der er indberettet udgifter uden en tilsvarende egenbetaling.

For enkelte kommuner har det ikke været muligt at adskille egenbetalingen fra opholdsudgiften i de administrative systemer. I disse tilfælde indgår egenbetalingen som en del af den samlede indberettede udgift. Som følge af kommunernes konteringspraksis har det desuden ikke været muligt for alle kommuner at opdele egenbetalingerne efter de relevante grupperinger i kontoplanen, herunder eksempelvis beboerbetaling for service, ophold samt el og varme.

De nævnte forhold kan påvirke sammenligneligheden af egenbetalinger på tværs af kommuner og bidrager til usikkerhed ved fortolkningen.

Der er for stor usikkerhed omkring egenbetalingerne for følgende kommuner, hvorfor egenbetalingen for disse kommuner er udeladt i statistikbanktabellerne, både på kommuneniveau og i totalerne:

• København, alle egenbetalinger er udeladt
• Næstved, egenbetalinger for §110 er udeladt
• Aalborg, egenbetalinger for §107 er udeladt

Data, der er tilgængeligt via Danmarks Datavindue indeholder de data, som kommunerne har indberettet, valideret og godkendt.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den årlige udgivelse af statistikken 'Kommunale udgifter til sociale indsatser' sker senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning, hvilket sikrer brugerne aktuel og relevant viden om de kommunale udgifter til sociale indsatser til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne.

Opdelingen i statistikbanktabellerne SIU001 og SIU002 giver brugerne mulighed for at belyse relevante problemstillinger om individhenførbare udgifter afholdt af landets kommuner.

Statistikken stilles til rådighed gennem en artikel i serien Nyt fra Danmarks Statistik, statistikbanktabeller, mikrodata samt nærværende dokumentation. Registrene giver forskere, ministerier og andre relevante brugere mulighed for at analyser af de kommunale udgifter til sociale indsatser.

Data bør anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne kommunernes udgifter kan variere på tværs af kommuner (se afsnittet 'Samlet præcision' og 'Anden usikkerhed'). Datakvaliteten understøttes blandt andet gennem den årlige valideringsproces, hvor alle kommuner modtager valideringsrapporter og -spørgsmål baseret på kommunernes indberettede data. Kommunerne vurderer selv kvaliteten og godkender de indberettede data.

Statistikken indeholder data fra 97 af landets kommuner, som indgår med oplysninger for perioden fra og med 1. januar 2025 til og med 31. december i 2025.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Dette er første år statistikken udgives. Statistikken revideres ikke, da hele statistikserien genudgives ved hver offentliggørelse.

Statistikken baseres på administrative data, som årligt opdateres. Derfor er der ikke tale om, at statistikken revideres – den opdateres ved en nyere udgivelse. Kommunerne indberetter efterreguleringer, ved indberetning af data for kommende regnskabsår, disse medtages ved næste statistikopgørelse.