Statistisk behandling

Kilder

Beregningerne af udledningerne af drivhusgas fra dansk produktion til dansk endelig anvendelse bruger Danmarks Statistiks input-output tabeller, som er udarbejdet i overensstemmelse med ”System of National Accounts 2008” (SNA08) Kapitel 14 og 28 i manualen udstikker rammerne for opstilling af supply-use tabeller og hvordan disse bruges til opstilling af input-output tabeller.

Desuden bruges emissionsregnskabet fra Danmarks Statistik.

Oplysninger fra statistikkerne Udenrigshandel med varer, og Betalingsbalancen er brugt til at fordele den Danske import på oprindelseslande.

Data fra EXIOBASE, version 3.8.2, bruges til beregning af drivhusgasudledninger fra produktionen af den import, som indgår i dansk produktion, samt fra produktionen af import direkte til dansk endelig anvendelse.

EXIOBASE er en database med globale, multiregionale, miljøøkonomiske IO-tabeller, der er konstrueret ved at sammenstille nationale IO-tabeller, makroøkonomiske aggregater og handelsstatistik og afbalancere dem i forhold hinanden. EXIOBASE’s branche- og lande-fordelte drivhusgasudledninger er beregnet ved at kombinere data om økonomiske aktiviteter med emissionsfaktorer fra TEAM modellen. Yderligere detaljer beskrives i artiklen Stadler et al, 2018. Udvikling og vedligeholdelse af EXIOBASE varetages af et konsortium bestående af NTNU (Norwegian University of Science and Technology), TNO (Netherlands Organization for Applied Scientific Research), SERI (The Sustainable Europe Research Institute), Universiteit Leiden (Vienna University of Economics and Business) og 2.-0 LCA Consultants.

Indsamlingshyppighed

Kilderne fra Danmarks Statistik (input-output tabellerne og emissionsregnskabet) bygger på data, der indsamles løbende, typisk med en årlig frekvens. EXIOBASE 3.8.2 er oprindelig en tidsserie af årlige miljøøkonomiske IO-tabeller fra 1995-2011. I disse år er hver tabel lavet med årligt indsamlet data. Fra 2011-2021 har EXIOBASE selv fremskrevet deres tabeller ved at afbalancere dem mod årligt indsamlede makroøkonomiske aggregater, handelsstatistik og emissionsdata (se detaljer i readme.txt i EXIOBASE 3.8.2’s Zenodo repository). Disse data var dog kun tilgængelige som fremskrivninger for 2020 og 2021, da EXIOBASE 3.8.2 blev beregnet i 2021. Der er ikke kommet nye opdateringer siden da. Fra 1990-1995 anvender beregningen af klimaaftrykket EXIOBASE data fra 1995.

Indsamlingsmetode

Kilderne fra Danmarks Statistik (IO-tabellerne fra nationalregnskabet og emissionsregnskabet) trækkes fra Danmarks Statistiks interne databaser, men er også offentlig tilgængelige via Statistikbanken.

EXIOBASE 3.8.2 downloades fra dette Zenodo repository.

Datavalidering

Outputtet fra klimaaftryksmodellen valideres ved at vurdere rimeligheden af niveauer og udviklinger i aggregater, såsom Danmarks totale årlige klimaaftryk fordelt på udledende lande. Desuden tjekkes det, at den totale udledning fra hver dansk branche er lig de branchefordelte udledninger i emissionsregnskabet.

Databehandling

Klimaaftrykket beregnes med multiregional miljøøkonomisk IO-model (MRIO), der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og udledning med data fra EXIOBASE om international produktion og udledning. Først anvendes den danske IO-tabel til at beregne den danske produktion til at forsyne de forskellige typer af dansk endelig anvendelse, samt importen til at forsyne denne produktion. Dernæst anvendes branchefordelte emissionsintensiteter fra emissionsregnskabet til at beregne udledningerne fra denne danske produktion. Dernæst transformeres importen til EXIOBASE’s branche- og lande-dimensioner, hvorefter EXIOBASE’s IO-tabel anvendes til at beregne den globale produktion af importen til dansk produktion af dansk endelig anvendelse, samt af importen direkte til dansk endelig anvendelse. Dernæst anvendes EXIOBASE’s branche- og lande-fordelte emissionsintensiteter til at beregne udledningerne fra denne globale produktion.

Klimaaftryksmodellen er beskrevet yderligere i denne rapport til Eurostat

Statistikken er udarbejdet ud fra en såkaldt attributional metode. Det vil sige, at statistikken knytter dele af den faktiske globale drivhusgasudledning i et historisk år til forskellige dele af den faktiske danske endelige anvendelse i dette år. En input-output modelberegning baseret på den attributionelle metode er bedst er bedst egnet til at analysere effekter af marginale indgreb i økonomien, som ikke kræver betydelige strukturelle ændringer for at kunne gennemføres. Derfor vil det være problematisk at anvende statistikken til at analysere, hvordan udledningerne fra produktionen til dansk endelig anvendelse ville have været anderledes, hvis dansk endelig anvendelse havde været væsentlig anderledes. Det vil for eksempel sige, at det er problematisk at bruge statistikken til at sige, at hvis danske forbrugere havde købt X procent færre fødevarer, så havde det danske klimaaftryk været Y procent lavere, hvor X er en væsentlig ændring af fødevareforbruget.

Alternativt kan man arbejde med en såkaldt consequential metode, hvor beregningen tilstræber at modellere nogle af de tilpasninger i produktionsstrukturen, der faktisk ville ske, hvis efterspørgslen ændrede sig væsentligt. Fx ville det behov for elektricitet, der ville komme fra en væsentlig øget efterspørgsel i dansk økonomi i dag, nok blive opfyldt med nye vindmøller eller solcelleparker, og ikke med et gennemsnit af den samlede elforsyning, som den ser ud i dag. Schaubroeck et al, 2021, giver yderligere forklaring af forskellene mellem en attributional og consequential metodisk tilgang.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.