Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Emil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25

ebm@dst.dk

Hent som PDF

Juridisk bistand

Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for den totale omsætning at være under 1 pct. Usikkerheden varierer meget mellem serviceydelserne. I nogle serviceydelser er usikkerheden betydelig højere end usikkerheden for den totale omsætning.

Samlet præcision

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være acceptabel.

For referenceåret 2022 er der 242 enheder i stikprøven, som dækker 99 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i udvalgspopulationen. 242 har besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 100 pct. De brugbare skemaer udgjorde 241 virksomheder. Der er et bortfald på 1 pct., bortfaldet skyldes forkert brancheplacering, virksomhedslukning og manglende svar.

De brugbare data opregnes til totalniveau (målpopulationen) for de 6-cifrede brancher inden for Juridsik bistand ved hjælp af den samlede foreløbige momspligtige omsætning for det pågældende år fra Det Erhvervsstatistiske Register. I opregningen er hver virksomhed tildelt en vægt. Denne modsvarer forholdet population og besvarelser i en given størrelsesgruppe og branche. Opregningen er foretaget ved ratio-estimation.

Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, kan opregnede tal være forbundet med en vis statistisk usikkerhed i form af tilfældig variation. Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_JUBI.

I den nationale udgivelse offentliggøres kun foreløbige tal. Tallene revideres ikke. Til levering til EU er data genberegnet/revideret baseret på data fra Regnskabsstatistik.

Stikprøveusikkerhed

Den samlede udtrukne stikprøve var for 2022 på 242 virksomheder. Heraf har 242 besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 100 pct. De brugbare skemaer udgjorde 241 virksomheder og bortfaldet skyldes forkert brancheplacering og virksomhedslukning.

Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_JUBI.

Anden usikkerhed

Under anden usikkerhed hører bl.a. dækningsfejl, målefejl og bortfald.

Dækningsfejl:

Populationen afgrænses ved hjælp af den branche, virksomhederne er registreret med i det Erhvervsstatistiske register, hvilket svarer til den branche, de er registreret med i CVR. Det er som udgangspunkt virksomhederne selv, der registrerer denne branche, og fejlklassifikationer må påregnes. Det betyder, at der kan være virksomheder i populationen, som reelt ikke bør klassificeres som Juridisk bistand.

I forbindelse med fejlsøgning og almindelig kvalitetssikring af statistikken, bliver en række af denne fejl løbende opdaget og rettet. Virksomheder, der fejlagtigt er klassificeret som Juridisk bistand, giver anledning til overdækning. Denne dækningsfejl opdages primært for virksomheder i stikprøven, men også i nogle tilfælde for virksomheder uden for stikprøven. Underdækning i form af virksomheder, der er brancheklassificeret helt uden for Juridisk bistand, selvom de rettelig burde være klassificeret inden for Juridisk bistand, er svære at opdage, men findes naturligvis også. Betydningen af disse dækningsproblemer er generelt lille, fordi omfanget vurderes til at være lille.

Det samlede antal virksomheder i udvalgspopulationen er opgjort til 261, og blandt disse er udvalgt den stikprøve, der ligger til grund for de beregnede tal. Den samlede udtrukne stikprøve for referencesåret 2022 var på 242 virksomheder og udgør dermed 93 pct. af det samlede antal enheder, der kan vælges. På grund af den stratificerede udvælgelse, hvor store virksomheder har større sandsynlighed for udvælgelse end de mindre, udgør stikprøven ca. 99 pct. af omsætningen i hele udvalgspopulationen.

Målefejl:

Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal.

Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan være en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen og eksporten på serviceydelser, da fordelingen af serviceydelserne ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling.

Bortfald:

Der var 242 enheder i stikprøven. De brugbare skemaer udgjorde 241 virksomheder, dvs. der er et bortfald på 1 pct.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Undersøgelsen blev gennemført første gang for året 2003. Fra at spørge et udsnit af virksomheder med under 10 ansatte blev stikprøven ændret fra og med undersøgelsesåret 2005 til kun at spørge virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med undersøgelsesåret 2008 er stikprøven blevet ændret til at omfatte alle virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte, et udsnit af virksomheder med 5-9 fuldtidsansatte og ingen virksomheder med under fem fuldtidsansatte. Desuden er spørgeskemaet blevet ændret et par gange siden 2003.

Fra og med undersøgelsesåret 2013 er statistikkens opregningsmetode ændret, således data opregnes baseret på et nyt datagrundlag for firmarer ud fra det Erhvervsstatistiske Register. Data er tilbageberegnet for 2012. Hvilket betyder, at resultaterne før år 2012 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne fra 2012 og frem.

For referenceåret 2022 er der 242 enheder i stikprøven, som dækker 99 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i udvalgspopulationen. 242 har besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 100 pct. De brugbare skemaer udgjorde 241 virksomheder. Der er et bortfald på 1 pct., bortfaldet skyldes forkert brancheplacering, virksomhedslukning og manglende svar.

De brugbare data opregnes til totalniveau (målpopulationen) for de 6-cifrede brancher inden for Juridsik bistand ved hjælp af den samlede foreløbige momspligtige omsætning for det pågældende år fra Det Erhvervsstatistiske Register. I opregningen er hver virksomhed tildelt en vægt. Denne modsvarer forholdet population og besvarelser i en given størrelsesgruppe og branche. Opregningen er foretaget ved ratio-estimation.

Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, kan opregnede tal være forbundet med en vis statistisk usikkerhed i form af tilfældig variation. Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_JUBI.

I den nationale udgivelse offentliggøres kun foreløbige tal. Tallene revideres ikke. Til levering til EU er data genberegnet/revideret baseret på data fra Regnskabsstatistik.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De offentliggjorte fordelinger revideres ikke, da statistikken kun offentliggøres en gang om året.