Statistisk behandling

Kilder

Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i Landbrug og Fødevarer samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger om populationen af økologiske bedrifter fra Landbrugsstyrelsen (LBST). Endelig anvendes registeroplysninger om udbetalt støtte fra LBST.

Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår 3 målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved EU bedriftstype * størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og investeringer i landbrugsaktiver, og de vægtes med hhv. ½, ¼ og ¼. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i 6 hoveddriftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.

Den danske leverance af regnskaber til FADN er forordningsbestemt til 1.600 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf.

Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal. Det betyder, at der er nogle få pelsdyrbedrifter med mere end 10 hektar, men et SO (Standard Output) på mindre end 15.000 Euro, der ikke kan leveres videre til FADN. Det skyldes, at pelsdyravl i Eurostat og FADN ikke er klassificeret som en landbrugsaktivitet.

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Regnskabskontorerne organiseret i Landbrug og Fødevarer indberetter elektronisk fra regnskabssystemet Ø90, hvor regnskaberne suppleres med nogle nødvendige ekstra oplysninger. De private regnskabskontorer indberetter på et elektronisk spørgeskema. Hovedparten af gartnerierne indberettes af de private regnskabskontorer, mens hovedparten af landbrugsregnskaberne indberettes via Ø90. Oplysningerne fra Ø90 indhentes som system-til-system indberetning. Endelig anvendes registeroplysninger fra Landbrugsstyrelsen (LBST), Danmark Statistik.

Datavalidering

Før regnskaber kan indberettes findes en række kontroller, herunder stopkontroller, i regnskabssystemet Ø90 og i indberetningsskemaet for dem, der ikke benytter Ø90. Efter det enkelte regnskab er modtaget gennemgår det yderligere en finmasket testning på individniveau. Testen er særlig grundig, idet anonymiserede individoplysninger videregives til Farm Accountancy Data Network, FADN under DG Agri i EU-kommissionen.

Bearbejdning: Hver enkel indberetning gennemgår en omfattende test. Indledningsvis foretages kontroller automatisk i systemet eller i det specialdesignede spørgeskema i regneark hos den enkelte indberetter. Efter data er modtaget hos Danmarks Statistik gennemgår de en endnu mere omfattede validitetskontrol både for det enkelte regnskab og på tværs af regnskaber. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne.

Databehandling

Der er fem forskellige typer af investeringer:

Kvægstalde Svinestalde Andre driftsbygninger Maskiner og inventar Plantager og grundforbedring

Kvægstalde, svinestalde og maskiner og inventar findes som identiske poster i regnskabsstatistikken, mens andre driftsbygninger er en sammenlægning af "andre stalde", "væksthuse" og "driftsbygninger i øvrigt" og plantager og grundforbedringer en sammenlægning af "grundforbedringer" og "jordbærplanter".

Ved offentliggørelsen sammenlægges kvægstalde, svinestalde og andre driftsbygninger til "driftsbygninger i alt", og samtlige poster sammenlægges til investeringer i alt.

Opregning fra regnskabsstatistikken stikprøve finder sted ved anvendelse af en opregningsfaktor for hver bedrift i stikprøven. Regnskabsstatistikken omfatter kun bedrifter på mindst 10,0 ha eller mindst 15.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer med 3,0 pct.

Beregningen i faste priser finder sted ved anvendelsen af tre forskellige prisindeks, som hentes her

Inventarinvesteringer i alt Bygningsinvesteringer Grundforbedring

Afskrivningerne er udtryk for værdien af den årlige nedslidning af kapitalapparatet og beregnes kun i løbende priser. For inventar antages en levetid på 12 år, mens bygninger antages at have en levetid på 100 år. For grundforbedringer er antages afskrivningerne at være lig 0.

Nettoinvesteringerne beregnes som investeringerne fratrukket afskrivningerne. Nettoinvesteringer kan være negative, hvis afskrivningerne er højere end investeringerne.

Korrektion

Der foretages ikke korrektioner, ud over hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.