Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Henrik Bolding Pedersen
20 57 88 87

hpe@dst.dk

Hent som PDF

Jordbrugets investeringer

Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer.

Samlet præcision

Statistikken er frivillig for en jordbruger at deltage i og er udarbejdet på baggrund af en stikprøve blandt valgbare jordbrug, hvilket bidrager til usikkerheden for de indhentede regnskabsoplysninger. Dertil er der forskellig usikkerhed på regnskabsposter, alt efter om de optræder ofte eller sjældent.

Stikprøveusikkerhed

Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Blandt de mindre jordbrug, hvor variationen er lille, udvælges en relativt lille stikprøve, mens der blandt de store jordbrug, hvor variationen er større, udvælges en større stikprøve for at mindske usikkerheden.

Der laves et repræsentativt udtræk med en stratifikation, der tager højde for, at alle bedrifter i populationen repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte poster og vil være størst for poster som investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid.

Anden usikkerhed

Statistikken dækker over 99 pct. af landbrugssektorens Standard Output. Udvælgelsesprocenterne i de enkelte strata er øget i forhold til den ønskede stikprøve for at imødegå bortfald. I 2023 var bortfaldet ca. 10 pct. En del skyldes, at årets population ikke er kendt på udvælgelsestidspunktet. Fx kan en bedrift i mellemtiden være solgt eller gået konkurs.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Dækningsgrad og stikprøve: For jordbruget under ét udgør stikprøven ca. 9 pct. af hele populationen. Betragtes delpopulationerne, varierer udvalgsprocenten imidlertid betydeligt, dels for at tage højde for en større spredning i resultaterne blandt større bedrifter, dels for at opnå et tilstrækkeligt stort antal bedrifter til at repræsentere de mindre delpopulationer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres foreløbige tal for hovedgrupper indenfor landbruget, når 50-60 pct. af data har gennemgået en finmasket gennemgang.