Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling
Emil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25

EBM@dst.dk

Hent som PDF

It-servicevirksomhed

Statistikken er udarbejdet siden 1995. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode, i 2013, hvor data fra 2012 er genberegnet med ny metode og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande.

International sammenlignelighed

Der leveres årlig data til EU's statistikbureau, Eurostat, for virksomheder med mindst 20 ansatte (i følge EU's forordning). Her leveres fordeling af omsætning på serviceydelser og fordeling af omsætning efter kundens hjemmested. Data for samtlige EU kan findes på Eurostats hjemmeside. Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne bør være produceret efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er sammenlignelig fra 2023 og frem, hvor den dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Spørgeskemaet der er anvendt i den aktuelle tidsserie er direkte sammenlignet med spørgeskemaet for perioden 2012 til 2022. Fra 1995 til 2012 er der flere databrud som skyldes ændringer i spørgeskemaet, pga. ændringer i branchekoder (fra DB93 til DB03 og fra DB03 til DB07) og deraf ændringer i produktklassifikationen (CPA) som spørgeskemaet bygger på. Fra og med undersøgelsesåret 2013 er statistikkens opregningsmetode ændret, således data opregnes baseret på et nyt datagrundlag for firmarer ud fra Det Erhvervsstatistiske Register. Data er tilbageberegnet for 2012. Hvilket betyder, at resultaterne før år 2012 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne fra 2012 og frem til 2022.

I Statistikbanken kan findes data tilbage til 1995, men pga. forskelle i metoder og enheder kan der ikke forventes god sammenlignelighed med den aktuelle serie, der begynder med året 2023.

Sammenhæng med anden statistik

Data i den nationale offentliggørelse opregnes på baggrund af den foreløbige omsætning i Regnskabsstatistik for private byerhverv. Til Eurostat opregnes statistikken på baggrund af omsætning fra den endelige Regnskabsstatistik for private byerhverv.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.