Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling
Emil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25

EBM@dst.dk

Hent som PDF

It-servicevirksomhed

Statistikken belyser omsætning og eksport for IT-servicevirksomheder ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken belyser omsætning og eksport for IT-servicevirksomheder ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender de 6-cifrede branchenumre i Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Sektordækning

Statistikken dækker enheder, som er juridisk registreret i Danmark og som har hovedaktivitet inden for IT-servicevirksomhed. It-servicevirksomhed omfatter følgende brancher (Dansk Branchekode 2007 (DB07)) :

  • Udgivelse af computerspil (DB07) 58.21.00
  • Anden udgivelse af software (DB07) 58.29.00
  • Computerprogrammering (DB07) 62.01.00
  • Konsulentbistand vedr. informationsteknologi (DB07) 62.02.00
  • Computer Facility Management (DB07) 62.03.00
  • Anden it-servicevirksomhed (DB07) 62.09.00
  • Databehandling, webhosting o.lign. serviceydelser (DB07) 63.11.00
  • Webportaler (DB07) 63.12.00

En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007.

Begreber og definitioner

Kundegrupper: I den nationale publicering anvendes følgende kundegrupper:

  • Virksomheder -inkl. offentligt ejede virksomheder
  • Den offentlige sektor
  • Organisationer og privatpersoner

Kundens hjemmested: I EU publicering anvendes kundens hjemmested i stedet for kundegrupper

  • Resident
  • Ikke-resident, intra-EU
  • Ikke-resident, extra-EU

Serviceydelser: Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. I skemaet anmodes IT-virksomhederne om at oplyse deres omsætning og eksport, hvilke skal fordeles på følgende serviceydelser:

  • Computer programmering
  • Konsulentbistand vedr. hardware
  • Konsulentbistand vedr. computersystemer og software
  • Teknisk it-support
  • Netværksmanagement
  • Systemmanagement
  • Andre it-tjenester
  • Databehandling, webhosting og lign. tjenester
  • Webportalindhold
  • Udgivelse af computerspil
  • Systemsoftware, på fysisk medium
  • Applikationssoftware, på fysisk medium
  • Downloaded software
  • Online software
  • Licenser ifm. retten til at bruge computer software
  • Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og -udstyr
  • Reparation af computer og ydre enheder
  • Videresalg af software som virksomheden ikke selv har udviklet
  • Videresalg af hardware, og andet udstyr
  • Videresalg af andre varer
  • Øvrige serviceydelser i.a.n.

Fordelingen af omsætningen og eksporten på serviceydelserne skal angives i 1.000 kr. uden moms.

Enheder

Enhederne i statistikken er virksomheder, hvor hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer.

Population

Statistikken dækker virksomheder med mindst 20 ansatte ultimo november i tællingsåret. I 2023 bestod populationen af 803 virksomheder

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2023 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er 1.000 kr. Der offentliggøres de absolutte fordelinger af omsætning på serviceydelser.

Referencetid

Statistikken dækker regnskabsåret.

Hyppighed

Statistikken udkommer en gang om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. Maj 2008.

Europaparlamentets og rådets forordning (EF) nr.295/2008 af marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (bilag 8).

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er ikke opgjort for referenceåret 2023.

Øvrige oplysninger

Statistikken har en emneside