Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Det er kun muligt at vurdere den samlede præcision af de danske tal, da de enkelte lande bruger forskellige metoder.

Den samlede præcision og pålidelighed af de danske arbejdsomkostningsindeks påvirkes især af to faktorer. For det første er der tale om en stikprøveundersøgelse, og der er således en vis usikkerhed af indeksene forbundet hermed. For det andet er der en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data fra virksomhederne, der typisk kan henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til arbejdsomkostningsindeksene. En tredje usikkerhedsfaktor for de danske tal er hvorvidt indberetningerne af virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger, der typisk baseres på deres regnskabsoplysninger og derfor skal fremskaffes manuelt, er udtømmende og komplette. Sidstnævnte vurderes i praksis at være af mindre betydning, da de øvrige arbejdsomkostninger i Danmark kun udgør ca. 5 pct. af de samlede arbejdsomkostninger. Da stikprøven samtidig er stratificeret således, at de store virksomheder indgår, vurderes det at de danske arbejdsomkostningsindeks er ret robuste. Ikke mindst for det samlede aggregat for alle brancher under et.

Stikprøveusikkerhed

Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger for de danske arbejdsomkostningsindeks. Det er samtidig heller ikke obligatorisk for EU-medlemslandene at beregne en stikprøveusikkerhed.

Anden usikkerhed

Anden usikkerhed i arbejdsomkostningsindeksene skyldes især underrapportering af visse delkomponenter for de ansattes samlede løn. Det kan fx være uregelmæssige betalinger, fx bonus og efterreguleringer, der ikke indberettes korrekt i data fra virksomhedernes lønsystemer og dermed utilsigtet påvirker den beregnede udvikling i arbejdsomkostningerne. Der er ikke tale om bevidst underrapportering men snarere fejl, der skyldes forkert opsætning af virksomhedernes lønsystemer og som kan være ganske svære at gennemskue ude hos virksomhederne selv. Samtidig er det ikke nødvendigvis muligt at afsløre fejl i data under fejlsøgningsprocessen ved statistikproduktionen, da det ikke er givet på forhånd, at der nødvendigvis skal være udbetalinger i den betragtede lønperiode af den karakter.

Fra og med 4. kvartal 2019 er tal for udviklingen i de danske arbejdsomkostninger påvirket af overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der træder i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge – typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Skønnet, der udgør en yderligere usikkerhedsfaktor, er udarbejdet ved at fratrække evt. indberettede feriebetalinger for timelønnede lønmodtagere for til gengæld at tillægge en beregnet "fiktiv" omkostning, svarende til 12,5 pct. af den ferieberettigende løn for de tilsvarende lønmodtagere.

Man skal være opmærksom på, at statistikken over udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende første kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Dels er der både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

En kvalitetsvurdering for tal for de enkelte medlemslande er ikke mulig, da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder i de respektive lande. Der henvises til Eurostat og BLS eller til de pågældende EU-landes nationale statistikbureauer.

Stikprøven for de danske arbejdsomkostningsindeks er imidlertid udtrukket på en måde, der sikrer at en høj andel af de samlede antal ansatte i målpopulationen rent faktisk indgår i den samlede stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 beskæftigede. Samtidig sikrer fejlsøgningsprocessen, at både den samlede målte udvikling i arbejdsomkostningerne og udviklingen for de største branchegrupper viser robuste resultater. Det vurderes på den baggrund at den overordnede kvalitet af arbejdsomkostningsindeksene er relativt god.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Revisioner af historiske tal for EU-medlemslande forekommer i mere eller mindre omfattende grad løbende fra kvartal til kvartal. Der henvises til Eurostat for nærmere oplysninger herom.