Relevans
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikMathias Bluhme
40 22 56 37
Hent som PDF
Statistikkens resultater anvendes til aktuelle konjunkturanalyser af industrien og som input til nationalregnskabet. Statistikken har mange forskellige brugere fra offentlige myndigheder, brancheorganisationer og nyhedsmedier. Statistikkens form og indhold samt sammenligninger til andre statistikker bliver løbende diskuteret ved kontaktudvalgsmøder.
Brugerbehov
Statistikkens resultater anvendes til aktuelle konjunkturanalyser af industrien. Produktionsindekset giver en tidlig indikation af konjunkturtrenden både totalt og på branchegruppeniveau i industrien. De separate oplysninger for hjemmemarkeds- og eksportmarkedsomsætning i omsætningsindekset giver muligheder for at inddrage yderligt disse aspekter i analyserne.
Statistikken anvendes af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer og nyhedsmedier.
Statistikken indgår desuden som input i nationalregnskabet.
Brugertilfredshed
Der er halvårlige kontaktudvalgsmøder med deltagelse af flere vigtige brugere, som oplyser om deres brug af tallene og får baggrundsinformation om aktuelle temaer. Kontaktudvalget har en hjemmeside.
Fuldstændighed af data
Statistikken er omfattet af krav fra EU. Mht. fuldstændighed af disse data er alle disse krav opfyldt.