Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Befolkning og uddannelse, Personstatistik
Asger Bromose Langgaard
21 59 96 46

alg@dst.dk

Hent som PDF

Højskolekurser

De væsentligste fejlkilder er fejl i højskolernes indberettede administrative data, som der så vidt muligt rettes op på gennem forskellige kontrolprocedurer. Desuden er der små forskelle i højskolernes indberetningspraksis, hvilket der arbejdes på at rette op på.

Samlet præcision

Da statistikken er en totaltælling, der udelukkende baseres på information indberettet af højskolerne, er de primære usikkerhedskilder fejl i højskolernes indberetninger, samt eventuelle højskoler som Danmarks Statistik ikke er bekendt med.

Indberetningerne kontrolleres gennem flere procedurer, som forventes at fange langt de fleste fejl og alle fejl fundet i disse procedurer er blevet rettet. Det vurderes, at sandsynligheden for at der findes højskoler, som ikke er godkendt til at udbyde højskole kurser eller ikke findes på højskoleforeningens liste er forholdsvis lille. Den samlede præcision vurderes derfor til at være høj.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

En eventuel manglende indberetning fra højskolerne vil give en underdækning i de samlede resultater. Generelt har alle registrerede og aktive højskoler indberettet. Enkelte højskoler som er ved at blive nedlagt, oprettet eller af andre grunde ikke har elever, har dog ikke indberettet. Der er mellem nul og fem af disse om året.

Der kan forekomme bortfald som følge af ikke-valide data i indberetningerne, som ikke kan rettes trods henvendelse til dataleverandøren. Omfanget af dette er begrænset.

Opdelingen i korte og lange kurser, kan nogle gange være påvirket af ændringer i kursusstruktur, uden at indholdet reelt er ændret.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Pålideligheden af statistikken vurderes at være god, da alle adspurgte højskoler indberetter og de indberettede oplysninger er fejlsøgt og rettet. Fejlregistreringer eller manglende opdateringer af de administrative registre der ligger til grund for indberetningerne er de væsentligste usikkerhedskilder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der kan forekomme revisioner fx i forhold til omplacering i højskolekategori. Denne mulighed anvendes dog yderst sjældent. Der er blevet foretaget en mindre revision i forbindelse med udgivelsen af de nye højskoletabeller.