Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikJane Christensen
20 58 42 40
Hent som PDF
Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik.
International sammenlignelighed
Der findes opgørelser over børn og unge, med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i mange andre lande. Statistikken er dog ikke underlagt nogen EU regulering eller udarbejdes efter andre internationale retningslinjer. De indsatser, der indgår i statistikken, er defineret ud fra dansk lovgivning og kan derfor ikke sammenlignes direkte internationalt.
Sammenlignelighed over tid
Statistikken er udarbejdet siden 2022. Tidsserien kan bedst sammenlignes med tidligere udgivne data på handicapområdet. Disse data kan findes i tabellerne RESHJMTR og RESLED, som findes i Danmarks Statistiks statistikbank.
Tabellerne er lavet på baggrund af summariske indberettede oplysninger, indberettet årligt af kommunerne. Her skal man dog være opmærksom på, at der reelt er et databrud på nogle tidsserier. Der er databrud mellem Den Sociale Ressourceopgørelse og den foreliggende udgivelse grundet forskelle i opgørelsesmetoderne. Den væsentligste forskel er, at data i den foreliggende handicapstatistik er opgjort på CPR-niveau. En anden forskel er, at data til statistikken om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge er indberettet af handlekommunen for den enkelte indsats, og ikke betalingskommunen, hvilket er tilfældet i Den Sociale Ressourceopgørelse. Dette kan betyde forskelle i antallet af indsatser for den enkelte kommune.
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken har sammenhæng med statistikken om Handicap og udsatte (voksne), da børn/unge med kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i overgangen til voksenlivet tilbydes udvalgte ydelser, givet i følge serviceloven, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte.
Intern konsistens
Indberetningerne fra forskellige kilder følger normalt de samme indberetningsskemaer. Ved ændringer i skemaerne kan der opstå forskelle som følge af, at leverandørerne ikke kan få implementeret ændringerne til samme tid. I disse overgangsperioder vil svarkategorierne fra de gamle skemaer bliver oversat til de nye kategorier.