Statistisk behandling

Kilder

Kilderne til Grundskolestatistikken er oplysninger fra skolernes administrative systemer og fra skolerne selv. Alle institutioner, som er registeret som en aktiv grundskole i Undervisningsministeriets institutionsregister, indgår i statistikken.

Indsamlingshyppighed

Årligt. Dog indsamles data to gange om året, henholdsvis september til Elevregisteret og statistikken om klassekvotienter og i maj, hvor oplysninger om specialundervisning indsamles.

Nogle indberetninger kan være så fejlbehæftede, at skolerne bedes om at genindberette.

Indsamlingsmetode

Størstedelen af data indsamles som system- til- systemindberetninger fra skolernes administrative elevsystemer. Danmarks Statistik har nemlig i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Ikke alle skoler har et administrativt system, som muliggør, at de kan indberette igennem det. Derfor indhentes data fra skolernes brug af UNI-login til brug af dannelse af elevrecords, og de resterende oplysninger indsamles manuelt oplysninger på excelark.

I august informeres alle grundskoler om, at det er blevet tid til den årlige indberetning og at de bedes indberette i september. Langt de fleste skoler indberetter til den aftalte tid, mens en mindre gruppe skoler af forskellige årsager ikke indberetter til tiden fx på grund af usikkerhed om, hvad der skal indberettes. Indberetning er lovpligtigt, og der rykkes derfor indtil det er sket.

Datavalidering

Danmarks Statistik har i samarbejde med alle systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Når data modtages hos Danmarks Statistik, gennemløber data en omfattende kvalitetssikring. Det sker, at institutionerne ikke får opdateret alle deres elever. Hvis der er tale om et større antal elever, bliver institutionerne bedt om at foretage en genindberetning, hvorefter fejlsøgningen fortsætter.

Valideringen omfatter flere forskellige kvalitetssikringsundersøgelser, som bestandstjek, mikro- og makrofejlsøgning, strukturtjek, overgangstjek og versionstjek.

En af de vigtigste fejltjek er makrofejlsøgning, som går ud på at søge efter usandsynlige udsving. I udsvingskontrollen undersøges udsving ift. tilgang, bestand, afbrud og fuldførelse i forhold til data fra samme skole sidste år helt ned på det enkelte klassetrin. I tilfælde, hvor årsagen til udsvingene ikke kan forstås ud fra data eller ved at finde oplysninger om skolerne på internettet, kontaktes skolerne for en uddybning. Hvis det viser sig at udsvingene skyldes en fejlindberetning, så rettes fejl op, enten ved at den statistikansvarlige tilpasser indberetning eller ved at skolen genindberetter. Hvis udsvinget afspejler et reelt udsving på skolerne, fx en omlægning mellem flere skoler, fortages der ikke yderligere.

Mikrofejlsøgningen har fokus på uhensigtsmæssigheder på de enkelte records. Det kan fx være invalide uddannelseskoder for enkelte studerende eller et relationstjek, såsom om påbegyndelsestidspunktet ligger efter afgangstidspunktet. Endvidere fejlsøges for inkonsistens mellem variable, fx fejlsøges elevernes alder ved påbegyndelsestidspunkt i forhold til uddannelsesniveau. Sideløbende foretages der et versionstjek, da det afsluttede skoleår i indberetningen gerne skal ligne det samme påbegyndte skoleår i forgangne års indberetning.

Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik, inden grundskoledata kobles til andre uddannelsesområder, og Elevregistret dannes.

Databehandling

Der bliver altid fortaget et overlapstjek, da der ikke altid er overensstemmelse mellem datoerne, når eleverne fx skifter institution (skole). Danmarks Statistik tilretter datoerne, således at eleven ikke er registreret flere steder samtidigt. Det er ganske almindeligt, at den skole, som eleven har forladt, ikke får afmeldt eleven med det samme. Tilretningen tilpasses derfor den nye skoles registreringer. Dette kan dog kun lade sig gøre, såfremt skolerne har registreret det korrekte CPR nummer.

Flere specialskoler og dagbehandlingscentre kan have svært ved at bestemme de enkelte elevers niveau, der angiver deres uddannelse, da det kan svinge over flere klassetrin afhængigt af fag. Her sættes elevens niveau og uddannelseskode svarende til deres alders normalklassetrin.

Ved tjek for usandsynlige klassespring eller ”ugyldige” klassetrin på særlige skoler kan klassetrinet/uddannelsen blive korrigeret. Særligt for grundskoler bliver der fejlsøgt for større grupper af klassespring, der går ud over det forventede. Fx at en 0. klasse fortsætter i 10. klasse, hvilket ofte er en fejltastning for 1. klasse.

Ligeledes fejlsøges der for, om det er de rette klassetrin på særlige skoler. Fx er der kun udskoling (8.-11. klasse) på efterskoler. Normalt kan der ikke være indskoling på ungdomsskoler, da 6. klasse er mindste årgang, medmindre det drejer sig om, at skolen også bruges til specialskole eller har modtagerklasser for flygtninge om dagen og ungdomsskole om eftermiddagen. Flygtninge bliver ofte placeret i klasser, der ikke følger deres alder, men deres faglige niveau og danskkundskaber, og i modsætning til andre typer elever, så tilpasses klassetrinnet/uddannelsesniveauet ikke deres alder.

En del skoler registrerer de kommende elever i deres elevsystem, inden de er begyndt i skole. Det kan være, at de fx begynder i maj på SFOen og derefter begynder i 0. klasse efter sommerferien. Da de administrative systemer ikke altid har en kode til disse børn, registreres de som 0. klasses elever, når de begynder i SFO, hvilket betyder, at de står som omgængere uden at være det. Disse førskolebørn slettes.

Det er dog muligt at 0. klasser starter i skole midt i skoleåret på skoler, som har rullende skolestart. Rullende skolestart betyder at 0. klasses elever starter flere gange i løbet af skoleåret omtrent, når de fylder 6 år. På skoler med rullende skolestart vil der oftere være omgængere i 0. klasse, da elever som er startet i marts måned ikke rykker op i 1. klasse efter sommerferien, men går i 0. klasse et år mere. Rullende skolestart er blevet mere udbredt de seneste år, og derfor forventes det at der vil være flere omgængere i 0. klasse.

I Danmark er det forventet, at man starter i skolen, når man er mellem 5½ og 6½ år. Elever, der er yngre end 5 år ved skolestart, slettes, da det ofte er en indskrivningsfejl. De internationale skoler kan dog have registreret helt unge elever, som går på skolen. Men da det ikke passer ind i det danske skolesystem, kan der være et mindre antal elever, som derfor udgår af Elevregistret. Dette er særligt et opmærksomhedspunkt ved frie- og private internationale skoler. Flere af disse skoler følger det britiske eller franske skolesystems opbygning, hvor børn starter før i skole end i Danmark. Derfor tilpasses disse skolers indberetninger ofte, så elevernes klassetrin passer med det forventede klassetrin i det danske skolesystem. I det britiske skolesystem er der ikke 0. klasse, men elever starter direkte i 1. klasse. Dog har eleverne i 1. klasse på disse skoler samme alder, som børn der starter i en dansk 0. klasse. Derfor kan eleverne, under aftale med de konkrete skoler, rykkes et skoletrin tilbage, for at øge sammenligneligheden med andre grundskoler.

Kommende elever, som er indskrevet på en skole, kan på grund af forskellig registreringspraksis, fremgå som at være igangværende elever i indberetningen. Disse elever slettes i statistikken, når det foregår i større målestok. Det er især de kommende 0. klasses elever der fylder her.

Også 11. klasser undersøges særligt. Efterskoler med samlet særligt tilbud og specialskoler har lov til at have 11. klasse. 11. klasser, som udbydes på andre typer af skoler, slettes. Det er særligt elever i institutioner som indberetter deres gymnasieelever som 11. og 12. klasse, der slettes.

Data fra UVMs 5. september opgørelse over elever på de frie grundskoler benyttes til at vurdere opdateringen og oprettelsen af elevrecords på denne skoletype. Dette afklarer fx om skoler har indberettet en halv indberetning pga tekniske udfordringer.

Elever skal ikke nødvendigvis have et gyldigt personnummer, men visse betingelser skal være opfyldt før, at deres elevoplysninger inkluderes. De ugyldige personnumre forsøges så vidt muligt rettet. Der er en fælles retteprocedure for Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik. Dette er beskrevet i Uddannelsesmanualen i appendiks 4 PNR-rettemodulet.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.