Forskning og udvikling i erhvervslivet
Kontaktinfo
Forskning, teknologi og kultur, ErhvervsstatistikAnne-Sofie Dam Bjørkman
20 37 54 60
Hent statistikdokumentation som pdf
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016
-
Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015
-
Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014
-
Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013
-
Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012
Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder.
Statistisk behandling
Statistikken er en årlig, spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.600 virksomheder. For 2022 indsamles oplysninger fra 3.545 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 20.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser.
Præcision og pålidelighed
Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU udgør 2 pct., og for antal FoU årsværk er den 3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres senest 12 måneder efter reference årets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2022 blev offentliggjort 14. december 2023.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer under vejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2021 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser.
Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken under Forskning og udvikling. Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om Forskning, udvikling og innovation.