Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og KulturAnne-Sofie Dam Bjørkman
20 37 54 60
Hent som PDF
Der findes sammenlignelige tal fra 1997-2006, hvor Center for Forskningsanalyse udarbejdede statistikken, og fra 2007 og frem. I 2007- statistikken er der i forhold til de tidligere opgørelser foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper, og der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berørte et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet i den nye undersøgelse kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere undersøgelser.
International sammenlignelighed
Eurostat og OECD har udarbejdet en række manualer, som giver retningslinjer for, og vejledning til, indsamling og bearbejdning af statistikkerne, samt definerer de begreber, der knytter sig til dem. Forordningerne, som er omtalt ovenfor, henviser direkte til disse manualer som grundlag for statistikkens udarbejdelse.
Manualerne er hhv.:
- Frascati-manualen, der omhandler FoU-statistikken
- Oslo-manualen, som omhandler innovationsstatistik, og
- Canberra-manualen, som beskæftiger sig med måling af menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi.
EU’s krav, suppleret af manualernes retningslinjer, skal sikre tilvejebringelse af statistisk materiale, der er sammenligneligt på tværs af lande. I og med at EU ikke kan stille krav om, hvordan de ønskede oplysninger tilvejebringes, kan der være betydelige metodemæssige forskelle imellem landene, som er med til at vanskeliggøre sammenligneligheden af oplysningerne.
Ved sammenligninger med andre landes statistikker bør man være opmærksom på, at forskelle i strukturen af det enkelte lands offentlige sektor kan være af stor betydning. For Danmark gælder det således at placeringen af universitetshospitalerne under højere læreranstalter (HES-sector) betyder, at denne sektor er relativt stor i forhold til den øvrige offentlige sektor (GOV-sector). Dette mønster forstærkes af det faktum, at størstedelen af sektorforskningsinstitutionerne fra. 1. januar 2007 organisatorisk blev lagt ind under en række af landets universiteter. Sammenlignelige institutioner vil i mange andre europæiske lande fortsat medregnes under den øvrige offentlige sektor
Sammenlignelighed over tid
Sammenlignelige opgørelser findes fra 1997 til 2006 hvor Center for Forskningsanalyse udarbejdede statistikken og fra og med 2007, hvor Danmarks Statistik har udarbejdet statistikken. I 2007- statistikken er der i forhold til tidligere opgørelser fra Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper, og der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berører et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet i den nye undersøgelse kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere undersøgelser.
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken belyser omfanget af forskning og udvikling i den offentlige sektor. Forskning og udvikling belyses også i en tilsvarende statistik for erhvervslivet og i Nationalregnskab.
Intern konsistens
Der er intern konsistens.