Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken om den offentlige sektors forskning og udvikling (FoU) vedrører en lang række af forhold til beskrivelse af de anvendte ressourcer, hvoraf de væsentligste er udgifter, årsværk og personale, Disse fordeles på hovedsektorer, udgiftstyper, videnskabelige hovedområder og forskningsart.

Grupperinger og klassifikationer

Forsknings- og udviklingsstatistikken for offentlige virksomheder offentliggøres efter en række forskellige grupperinger, forsknings institutioner og personaleoplysninger.

Sektor

Eurostat:

• Universiteter og højere læreanstalter (HE)
• Den offentlige sektor (GOV)
• Private non-profit (PNP)

Nationalt:

• HE: Højere Læreanstalter
• (Underopdeles i universitetshospitaler og højere læreanstalter i tabelsamlinger)
• GOV: Øvrige offentlige forskningsinstitutioner
• Sektorforskningsinstitutioner
• PNP: Private ikke-erhvervsdrivende organisationer

I enkelte supplerende tabeller udgives desuden tal fordelt på de enkelte universiteter.

Stillingskategorier

Den nationale kategori: Videnskabeligt personale(VIP), dækker over den internationale kategori Researchers, der inkluderer underkategorierne:

Universiteter:

• Professorer
• Lektorer/seniorforskere
• Seniorrådgivere
• Adjunkt/Post doc. Forsker
• Ph.d.- og kandidatstipendiat
• Øvrige forskere

Universitetshospitaler:

• Professorer
• Overlæger
• Afdelingslæger
• 1. reservelæger/reservelæger
• Post Docs
• Ph.d.- og kandidatstipendiat
• Øvrige forskere med kandidatgrader
• Kliniske assistenter/forskningsstipendiater
• Forskere med mellemlange videregående uddannelser.

Øvrige institutioner:

• Forskere med Ph.D. grad
• Forskere med kandidatgrad
• Øvrige forskere

Den nationale kategori: Teknisk administrativt personale(TAP), dækker over de internationale kategorier ”Technicians” og ”Other Support Staff”.

Technicians indeholder underkategorierne:

Universiteter:

• Teknisk Personale

Universitetshospital:

• Teknisk/klinisk personale

Øvrige institutioner:

• Teknisk personale

Other Support Staff indeholder underkategorierne:

Universiteter:

• Administrativt personale
• Scholarships

Universitetshospitaler:

• Administrativt personale
• Scholarships

Øvrige institutioner:

• Administrativt personale
• Scholarships

Sektordækning

Efter Frascatimanualen placeres statistiske enheder, der udfører forskning og udvikling, i en af fire sektorer:

• Erhvervslivet
• Højere læreanstalter
• Den offentlige sektor
• Private ikke-erhvervsdrivende

Af disse dækkes højere læreanstalter, den (øvrige) offentlige sektor og private-ikke-erhvervsdrivende af statistikken for forskning og udvikling i den offentlige sektor. Erhvervslivet dækkes af statistikken for forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet.

På grund af deres tilknytning til universiteterne regnes universitetshospitalerne med til de højere læreanstalter, som derfor inkluderer langt størstedelen af danske hospitalers forsknings- og udviklingsaktivitet.

Den offentlige sektor inkluderer mindre hospitaler, museer og arkiver, og centre og sektorforskningsinstitutioner, der hverken drives på markedsmæssige vilkår eller er lagt ind under universiteterne.

Private ikke-erhvervsdrivende institutioner, er inkluderet i den offentlige forsknings- og udviklingsstatistik, idet deres aktivitet generelt svarer bedre til denne sektor end til det markedsorienterede erhvervsliv.

Sektorafgrænsningen mellem private ikke-erhvervsdrivende institutioner, offentlige ikke-markedsmæssige institutioner og det markedsorienterede erhvervsliv er hentet fra nationalregnskabet.

Begreber og definitioner

Den mindste homogene enhed: Statistisk enhed. Da størstedelen af FoU-aktiviteten i den offentlige sektor ligger indenfor højere læreanstalter benyttes som standard Frascatimanualens forskrifter for denne sektor, hvorefter den statistiske enhed bør være:

Den mindste homogene enhed, overvejende involveret i kun ét af de seks (videnskabelige) felter, og for hvilke et komplet (eller næsten komplet) set af data for indsats af produktionsfaktorer kan skaffes.

I dansk sammenhæng bliver dette generelt operationaliseret som det enkelte institut, (større) center eller for universitetshospitalernes vedkommende den enkelte afdeling. En vis heterogenitet i forskningens fordeling på de 6 hovedfag accepteres for at sikre homogenitet i enhedstypen og muligheder for at indsamle troværdige data.

Det bør bemærkes, at statistikken for forskning og udvikling i den offentlige sektor herved i væsentlig grad adskiller sig fra statistikken for forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet.

Forskning og udvikling (FoU): omfatter:

• skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og
• udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder

Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement.

Forskningstyper: Forskning og udviklingsarbejde inddeles i tre forskningstyper:

• Grundforskning, dvs. eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.
• Anvendt forskning, dvs. eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Arbejdet er dog primært rettet mod bestemte anvendelsesområder.
• Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Hovedfag: Frascatimanualen foreskriver som udgangspunkt, at ressourceforbruget i den enkelte statistiske enhed fordeles efter en institutionel tilgang. Det vil sige, at hver enkelt statistisk enhed placeres i én gruppering efter dens primære aktivitet, og alle ressourcer forbrugt på FoU i enheden derefter allokeres i denne gruppering.

Manualen foreskriver yderligere, at den gruppering, der bruges til opdeling af aktiviteten på de højere læreanstalter og i den private ikke-erhvervsdrivende sektor er hovedfag (Field of Science). Frascatimanualen giver metodefrihed for den øvrige offentlige sektor (government sector) og denne fordeles i Danmark også efter de 6 hovedfag, for at sikre homogenitet i statistikken.

De 6 hovedfag er:

• Naturvidenskab
• Teknisk videnskab
• Sundhedsvidenskab
• Jordbrugs- og veterinærvidenskab
• Samfundsvidenskab
• Humaniora

Omkostninger til FoU: Frascatimanualen foreskriver, at omkostningerne for forskning og udvikling for et tællingsår opgøres således, at det, der tælles, er:

”… alle omkostninger til Forskning og Udvikling udført indenfor en statistisk enhed eller økonomisk sektor i en specifik periode, uanset finansieringskilden.”
Det følger deraf, at statistikken tæller omkostningerne for forskning og udvikling efter hvornår disse konkret er faldet og ikke for eksempel hvilket år tilsagnet om finansiel dækning er givet (enten internt eller eksternt).

Omkostningerne til FoU dækker ikke kun de direkte omkostninger til fx løn til forskere, men også andel af indirekte omkostninger, til fx it-support, el og varme og lønomkostninger til servicefunktioner for FoU-medarbejdere (såsom bygningsadministration eller andre støttefunktioner). I tilfælde, hvor det er problematisk at angive præcis hvilke indirekte omkostninger der er gået til FoU- arbejde, fordeles de samlede omkostninger som udgangspunkt efter hvilken andel den statistiske enheds samlede FoU-aktivitet udgør. Som et udgangspunkt anbefales fra Danmarks Statistiks side at (antal årsværk brugt på FoU divideret med samlede antal årsværk i den statistiske enhed) bruges som multiplikator i denne pro-rate opregning.

• Eksempel: Den statistiske enhed er et universitetsinstitut, hvor omkostninger til varme og husleje mv. afholdes af universitetets centrale budget, og den præcise andel af disse der er gået til forsknings- og udviklingsaktiviteter kendes ikke, eller kan ikke rimeligt udskilles. Ved instituttet indberetter derfor andelen af de samlede omkostninger til disse poster ganget med andelen af instituttets årsværk, der er forbrugt på FoU, som et estimat af andelen af de indirekte omkostninger, der er forbrugt på forskning og udvikling.

Sektor: Efter Frascatimanualen placeres statistiske enheder, der udfører forskning og udvikling, i en af fire sektorer:

• Erhvervslivet
• Højere læreanstalter
• Den offentlige sektor
• Private ikke-erhvervsdrivende

Af disse dækkes højere læreanstalter, den (øvrige) offentlige sektor og private-ikke-erhvervsdrivende af statistikken for forskning og udvikling i den offentlige sektor. Erhvervslivet dækkes af statistikken for forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet.

På grund af deres tilknytning til universiteterne regnes universitetshospitalerne med til de højere læreanstalter, som derfor inkluderer langt størstedelen af danske hospitalers forsknings- og udviklingsaktivitet.

Den offentlige sektor inkluderer mindre hospitaler, museer og arkiver, og centre og sektorforskningsinstitutioner, der hverken drives på markedsmæssige vilkår eller er lagt ind under universiteterne.

Private ikke-erhvervsdrivende institutioner, er inkluderet i den offentlige forsknings- og udviklingsstatistik, idet deres aktivitet generelt svarer bedre til denne sektor end til det markedsorienterede erhvervsliv.

Sektorafgrænsningen mellem private ikke-erhvervsdrivende institutioner, offentlige ikke-markedsmæssige institutioner og det markedsorienterede erhvervsliv er hentet fra nationalregnskabet.

Enheder

Da størstedelen af FoU-aktiviteten i den offentlige sektor ligger indenfor højere læreanstalter benyttes som standard Frascatimanualens forskrifter for denne sektor, hvorefter den statistiske enhed bør være:

”Den mindste homogene enhed, overvejende involveret i kun ét af de seks (videnskabelige) felter, og for hvilke et komplet (eller næsten komplet) set af data for indsats af produktionsfaktorer kan skaffes” .

I dansk sammenhæng bliver dette generelt operationaliseret som det enkelte institut, (større) center eller for universitetshospitalernes vedkommende den enkelte afdeling. En vis heterogenitet i forskningens fordeling på de 6 hovedfag accepteres for at sikre homogenitet i enhedstypen, og muligheder for at indsamle troværdige data.

Det bør bemærkes, at statistikken for forskning og udvikling i den offentlige sektor herved i væsentlig grad adskiller sig fra statistikken for forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet.

Population

Målpopulationen er alle ikke-markedsorienterede offentlige enheder og private ikke-profitorienterede institutioner som har forsknings- og udviklingsarbejde i omfanget 1 årsværk eller derover. Populationen omfatter ca. 700 enheder.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

2007-2022

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Alle udgifter måles i 1.000 kr. og personale måles både i antal personer og i antal årsværk.

Referencetid

Statistikken opgøres årligt.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Undersøgelsen er fra 2007 obligatorisk og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistik §8, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000. Undersøgelsen er frivillig frem til og med reference år 2006.

Data indsamles i henhold til Rådets Beslutning nr. 1608/2003/EF og Kommissionens Forordning nr. 995/2012.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er ikke beregnet for offentlige institutioner.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikken Emneside eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.