Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Alexander Erik Friisnæs
23 45 51 43

alx@dst.dk

Hent som PDF

Forskeruddannelse

Generelt vurderes præcisionen som meget høj. Der er tale om en totaltælling og alle universiteter og øvrige institutioner godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser indberetter. Der forekommer ikke målefejl eller bortfald af betydning, da fejlsøgningprocedurerne på de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er meget omfattende. Dog kan der forekomme målefejl på oplysningen af hovedområde, da den er baseret på personens institutionelle placering på universitetet og fakultetsstrukturen samt institutinddelingerne netop omstruktureres i disse år.

Samlet præcision

Generelt vurderes præcisionen som meget høj. Der er tale om en totaltælling og alle universiteter og øvrige institutioner godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser indberetter. Det skal dog bemærkes at de klassiske doktorgrader ikke er omfattet af statistikken.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik. Det er en totaltælling.

Anden usikkerhed

Dækningsfejl: Statistikken omfatter udelukkende ph.d.-grader, taget ved danske institutioner. Personer bosat i Danmark som tager eller har taget deres grad i udlandet er derfor ikke en del af statistikken.

Målefejl: Med hensyn til de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader forventes det, at kvaliteten er god og der ikke forekommer målefejl af betydning, da fejlsøgningsprocedurerne er meget omfattende. Med hensyn til oplysning om hovedområde vurderes kvaliteten som god men der kan forekomme målefejl da den er baseret på personens institutionelle placering på universitetet og eftersom fakultetsstrukturen og institutinddelingerne bliver omstruktureret i disse år kan det i nogle tilfælde påvirke præcisionen af oplysningen af hovedområde.

Bortfald: De studerende følges meget tæt på hovedvariablene, der forekommer derfor ikke bortfald.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Generelt vurderes præcisionen som meget høj. Der er tale om en totaltælling og alle universiteter og øvrige institutioner godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser indberetter.

Statistikken dækker udelukkende ph.d.-grader taget ved danske universiteter. Personer bosat i Danmark som tager deres grad i udlandet er derfor ikke en del af statistikken og statistikken dækker således ikke alle i Danmark, der her erhvervet en ph.d.-grad.

Der forekommer ikke målefejl af betydning da fejlsøgningprocedurerne på de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er meget omfattende. Af hovedvariablene kan der forekomme målefejl på oplysningen af hovedområde, da den er baseret på personens institutionelle placering på universiteter,og da fakultetsstrukturen og institutinddelingerne bliver omstruktureret i disse år kan det i nogle tilfælde påvirke præcisionen af oplysningen af hovedområde.

Der forekommer ikke bortfald, da de studerende følges meget tæt på hovedvariablene.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er muligt for institutionerne at efterindberette uddannelsesforløb som de tidligere ikke har indberettet samt indsende korrektioner. Revisioner vedrørende forrige år inddrages i den efterfølgende offentliggørelse. Korrektioner vedr. tidligere år vil først slå igennem i publiceringer i for forbindelse med næste hovedrevision.