Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikSara Tvile Marker
23 74 28 36
Hent som PDF
Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare.
Samlet præcision
Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne.
Stikprøveusikkerhed
Varianskoefficienten for de totale bevillinger er:
- 0,8 pct. for erhvervsdrivende fonde
- 4,3 pct. for almennyttige fonde mv.
Anden usikkerhed
Der vurderes ikke at være store kilder til anden usikkerhed. Den største usikkerhed ligger på mindre enheder, der ikke fylder meget i det samlede billede. Fordelingen af bevillingerne på formål er baseret på indberetternes tolkning af vejledningen. Der kan derfor være forskelle i forståelsen.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.
Kvalitetsvurdering
Den største usikkerhed opleves ved at stikprøven er begrænset. Der er fokus i fejlsøgning på, at de mest betydende enheder er korrekte. Usikkerheden er dermed større på de mindre enheder.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der offentliggøres kun endelige tal.