Statistisk behandling
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikLina Pedersen
51 68 72 80
Hent som PDF
Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche.
Kilder
Statistikken er baseret på Skattestyrelsens momsregistre, der indeholder momsregistrerede firmaers månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger af momsværdier i forbindelse med køb og salg. Disse data suppleres med baggrundsoplysninger fra CVR.
Hvis firmaers forventede årlige salg (ekskl. moms) overstiger 50 mio. kr., skal de indberette moms hver måned. Forventes salget at ligge mellem 5 og 50 mio. kr. skal der indberettes kvartalsvist og hvis det er under 5 mio. kr., skal der indberettes halvårligt. Danmarks Statistik modtager data, når firmaerne har indberettet moms til Skattestyrelsen.
Indsamlingshyppighed
Data indsamles månedligt.
Indsamlingsmetode
Datafiler overføres hver måned fra Skattestyrelsen. Datafilerne indeholder data med firmaernes indberettede moms.
Datavalidering
De indsamlede data fejlsøges på firma- og brancheniveau. Der fejlsøges ved at sammenligne den aktuelle måned med sidste måneds indberetning og indberetning sidste år samme måned. Hvis disse viser store udsving, kontaktes firmaet.
Databehandling
I Danmark indberetter firmaerne til Skattestyrelsen værdien af den moms, de har modtaget i forbindelse med salg eller et køb. Firmaerne bruger deres SE-numre til dette.
I Danmark er den generelle momssats 25 pct. Der findes få undtagelser fra den generelle momssats, de fremgår af Momslovens §13. Da den generelle momssats er 25 pct. af salgsværdi, beregnes værdien af købet eller værdien af salget, som den indberettede værdi ganget med fire. Dette er værdierne i variablen Indenlandsk køb hhv. indenlandsk salg.
Salget registreres på det CVR-nummer, som SE-nummeret er forbundet til. Nogle firmaer indgår i en gruppe, der er fælles om at indberette moms. Fordelingen af salget mellem disse firmaer fordeles efter antal af beskæftigede pr. CVR-nummer.
Danmarks Statistik imputerer, når der ikke er indberettet moms. Den primære årsag til manglende værdier er, at nogle firmaer indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Værdien imputeres ved at gange den seneste indberettede værdi med en vækstrate beregner. Vækstraten er beregnet som et gennemsnit af nuværende, og de sidste 2 års, vækstrater set fra foregående til aktuel måned, kvartal eller halvår, i den branchegruppe firmaet tilhører. For firmaer, der indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt, bliver imputerede værdier fordelt ud på måneder. Det sker ved at der først imputeres for hele kvartalet eller halvåret for firmaet. Dernæst fordeles den imputerede værdi ud på måneder efter en fordelingsnøgle. Til fordelingsnøglen anvendes data fra firmaer, der indberetter månedligt. Fordelingsnøglen er summeret efter 127-standardgruppen. Fordelingen af moms ud på måneder fra indberetninger, der er indberettet for kvartal eller halvår, følger den fordeling. Fordelingsnøglen beregnes som forholdet mellem aktuel måned og sidste måned i foregående kvartal eller halvår fra data indberettet månedligt. Der er gjort den modelantagelse, at kvartals- eller halvårsindberetningernes fordeling er den samme som for de firmaer, der indberetter moms månedligt.
I de tilfælde, hvor et firma ikke har indberettet 2 måneder i træk, bygger den nyeste imputering på den foregående imputering. For alle indberetningstyper gælder det, at Firmaernes køb og salg højst imputerer to måneder/kvartaler/halvår bagud i tid. Herefter sættes værdien af imputeringen til 0 kr. På tilsvarende måde fjernes en imputering, hvis firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret bliver registreret til at være inaktiv. Firmaer, hvis seneste momsindberetning er negativ, imputeres med værdien 0 kr. for at undgå store negative værdier.
I forbindelse med en offentliggørelse, aggregeres data til de officielle branchegrupper. Der sæsonkorrigeres på variablen ”salg i alt” på 19-standardgruppenniveauet.
Korrektion
Der sæsonkorrigeres for 1) den udvidede 10-gruppering og for 2) 19-grupperingen.
1) Den udvidede 10-gruppering består af:
- TOT Erhverv i alt.
- I alt, eksklusiv energi (B, D og E).
- Landbrug, skovbrug og fiskeri.
- Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed: B Råstofindvinding, C Industri, (D+E) Energiforsyning, vandforsyning og renovation.
- Bygge og anlæg.
- Handel og transport mv.: G Handel, H Transport og I Hoteller og restauranter.
- Information og kommunikation.
- Finansiering og forsikring.
- Ejendomshandel og udlejning.
- Erhvervsservice.
- Offentlig administration, undervisning og sundhed.
- Kultur, fritid og anden service.
- Uoplyst aktivitet.
2) 19-grupperingen består af:
- TOT Erhverv i alt.
- A. Landbrug, skovbrug og fiskeri.
- B. Råstofindvinding.
- C. Industri.
- D. Energiforsyning.
- E. Vandforsyning og renovation.
- F. Bygge og anlæg.
- G. Handel.
- H. Transport.
- I. Hoteller og restauranter.
- J. Information og kommunikation.
- K. Finansiering og forsikring.
- L. Ejendomshandel og udlejning.
- M. Videnservice.
- N. Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.
- O. Offentlig administration, forsvar og politi.
- P. Undervisning.
- Q. Sundhed og socialvæsen.
- R. Kultur og fritid.
- S. Andre serviceydelser mv.
- X. Uoplyst aktivitet.
Vil du vide mere som sæsonkorrektion.